Friluftsrådet og Green Cities: Vi mangler politisk handling for mere bynær skov

Af Niels-Christian Levin Hansen og Susanne Grunkin
Hhv. formand for Friluftsrådet og medlem af styregruppen, Green Citites

I løbet af de næste små 20 år skal tre milliarder træer plantes i Europa. Det har EU sat sig som mål. For “grønnere byer, sundere borgere” er på dagsordenen hos Europa-Kommissionen.

Den europæiske grønne pagt vedtog for nylig en række forslag, som kan bringe Europa frem mod at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Et af tiltagene er de mange træer, der også skal bidrage med at absorbere og lagre kulstof.

Denne sommer har vi været vidne til storbyer i Sydeuropa og rundt om i verden med livstruende varmerekord og katastrofale skovbrande – kraftige signaler om, at hver eneste investering vi laver bliver nødt til at imødekomme så mange klima- og samfundsudfordringer som muligt. Vi har hverken tid eller råd til andet.

Hos Green Cities og Friluftsrådet mener vi, at EU’s ambitioner bør være en løftestang for, at vi får mere bynær skov og flere grønne områder. Det vil være til gavn for danskernes friluftsliv og samtidig gøre byerne mere robuste overfor klimaforandringerne.

Det er kendt viden, at træer og bynære skove forbedrer byklimaet, giver skygge og læ, kan suge store mængder regnvand og kan skabe rammer for aktivt friluftsliv. Vores kommuner står potentielt med en unik chance for at udvikle en dansk model for mere robuste, grønnere og sundere byer, hvor et af midlerne med stor effekt netop kunne være flere bynære skove.

Green Cities har udgivet Grøn Norm 2.0, der præsenterer ti metoder til mere og bedre bynatur til gavn for klima, trivsel, biodiversitet, social sammenhængskraft og økonomien i de større byer.

Grøn Norm 2.0, der tager afsæt i en række kommuners arbejde med det grønne i byerne, kan blive det fundamentale værktøj, som kommunerne lige nu mangler for at kunne styre deres byer mod grønnere, sundere og mere modstandsdygtige bymiljøer og derved komme fremtidens udfordringer bedre i møde.

Grøn norm som pejlemærke
Ved at indføre en grøn norm for bynatur kan vi eksempelvis sikre, at ingen borgere i de større byer må have længere end 300 meter fra hoveddøren til et grønt område, og samtidig at hver borger har ret til et fastsat minimum antal kvadratmeter natur.

Herning, Høje-Taastrup, Odense og Silkeborg er kommuner, der allerede er gået foran. De arbejder med en fastsat maksimal afstand for borgerne til bynær natur og naturoplevelser i hverdagen og flere kommuner kan gøre det samme.

Og hvilket tidspunkt er bedre end nu?

For miljøminister Lea Wermelin har udfordret alle landets 98 kommuner til de næste par år at dyste om at have den vildeste natur i Danmark, og hele 92 kommuner har taget udfordringen op.

Dertil har danskerne, under corona-epidemien, også selv stemt med fødderne. Blandt andet fordi der er kort til naboen og langt til naturen for mange af os. Faktisk bor mere end halvdelen af danskerne i København eller i de 29 største provinsbyer i landet. I dag er det derfor blevet normalen, at man på en god sommerdag ser folk konkurrere om pladsen i byernes grønne og blå områder.

Det er en bekymrende udvikling.

Under corona søgte mange ud i naturen for at finde aktiviteter, fællesskab og livsglæde. Vi ved også fra undersøgelser, at skoven er danskernes absolutte foretrukne natur-udflugtsmål. Vi foretager faktisk mere end 70 millioner besøg i skovene hvert år.

Kommunerne har brug for hjælp
Skal kommunerne sikre borgerne i byerne bedre adgang til natur og friluftsliv fremover, er det afgørende, at de har den nødvendige lovhjemmel til at arbejde med grønne normer i kommune- og lokalplaner. Ligesom økonomien skal være på plads. Det kunne være i kraft af budgetter fra områder som plan og teknik, bygge og anlæg, klima og miljø, herunder klimasikring.

På Christiansborg har der tidligere været politisk lydhørhed over for målet om at rejse mere bynær skov. Men vi mangler fortsat at se politisk handling, der kan få det til at ske. Miljø- og Fødevareministeriet har endda selv tidligere foretaget en kortlægning af, hvor behovet for bynær skov var størst, men vi er desværre ikke kommet længere.

Det er afgørende, at der er politisk opbakning hele vejen rundt – også fra Christiansborg - hvis kommunerne skal lykkes med at indføre grønne normer.

I denne kritiske situation står vi på samme tid med en unik chance for at realisere en dansk model for grønnere byer, der forbinder indsatser overfor klima- og biodiversitetskrisen med målrettede tiltag for øget sundhed og trivsel for borgerne. En model, der kan være til inspiration for det øvrige Europa.

Fremtidens byer har en norm for det grønne – en signifikant grøn identitet som symbol på den grønne omstilling. Modellen blev til med politisk handling og kommunal vilje og har bredt sig i Europa. Modellen har skubbet en bæredygtig udvikling af vores samfund fremad.

debat@altinget.dk