Økologisk Råd: Esben Lunde maler skønmaleri af dansk luft

REPLIK: Esben Lunde Larsens (V) debatindlæg om luftforureningen i Danmark er et skønmaleri blottet for ambitioner, skriver Christian Ege og Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Af Christian Ege og Kåre Press-Kristensen
Hhv. sekretariatsleder og seniorrådgiver i Det Økologiske Råd

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) svarer i Altinget på Det Økologiske Råds ønske om at få renere luft prioriteret i det nye folketingsår. Men hans svar er et skønmaleri blottet for ambitioner.

Ministeren mener blot, at det er en succes, at luften i dag er renere end for ti til 20 år siden, og at vi overholder vores internationale forpligtelser. Hvis det er hans mål for succes, vil vi gerne efterlyse politiske ambitioner.

Luftforureningen får fortsat 4.000 danskere til at dø for tidligt hvert eneste år, mens titusinder bliver alvorligt syge. En omkostning for det danske samfund på cirka 40 milliarder kroner årligt. Det er ikke en succes set med vores øjne. Men ministeren prøver at slå de store helbredsskader hen i spøg, når han skriver: ”Så kære Det Økologiske Råd: Tag en dyb indånding. Det kan I sagtens.”

Handling i EU og FN
Det er korrekt, når ministeren fremhæver, at hovedparten af luftforureningen kommer fra udlandet. Men tilsvarende giver den danske luftforurening store helbredsskader i udlandet. Derfor efterlyser vi yderligere ambitioner og politisk handling både i Danmark og i EU/FN.

Ministeren mener, at regeringen skubber på for renere luft i Danmark og EU. Det er der desværre ikke meget, der tyder på. National Emission Ceilings-direktivet er EU’s helt centrale værktøj til at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening. Danmark lavede et markant kursskifte, efter den nuværende regering kom til. Fra at være progressiv og ambitiøs blev den danske rolle at udvande direktivet sammen med især Polen. Danmark inspirerede andre lande, der også ønskede lempeligere krav, hvorved hele direktivet blev udvandet og mere uambitiøst.

Lad forureneren betale 
Skrotningsordningen til brændeovne, som ministeren fremhæver, får næppe stor nettoeffekt. Staten giver blot penge til danskere, der alligevel snart ville have udskiftet ovnen. Man betaler folk med de allermest forurenende brændeovne for at forurene mindre. Et skattefinansieret ”betal forureneren”-princip. Vi ønsker derimod et ”forureneren betaler”-princip, hvor forureningen fra brændefyring beskattes, ligesom andre varmekilder beskattes.

Vi har fremlagt et konkret forslag. Det Økonomiske Råd (vismændene) har beregnet, at forslaget om beskatning af brændefyring kan spare 300-400 for tidlige dødsfald årligt og give en samfundsøkonomisk gevinst på tre til fire milliarder kroner årligt i Danmark. Endelig muliggør beskatning af brændefyring, at den tidligere fremsatte forsyningssikkerhedsafgift kan indføres. Det Økologiske Råd har fremlagt et konkret forslag, som løser de problemer, som lå i den tidligere regerings afgiftsforslag. Dermed kunne staten få penge ind fra de kraftvarmeværker, der nu omlægger til afgiftsfri biomasse. Et provenu, der for eksempel kunne bruges til at finansiere miljøforbedringer.

Bilister frem for ren luft
Det centrale København har overskredet EU’s grænseværdi, siden den trådte i kraft i 2010. Som vigtigste virkemiddel for at opfylde grænseværdien flytter staten nu den nationale luftmålestation til et mindre forurenet sted frem for at reducere luftforureningen fra trafikken yderligere. Ministeren skriver, at han ikke vil genere bilisterne - med andre ord; Esben Lunde vægter bilisternes ret til at forurene højere end befolkningens ret til ren luft. Grænseværdien kunne opfyldes blot ved at stille krav om effektive katalysatorer på alle tunge køretøjer og forbyde de mest forurenende lette køretøjer.

Afslutningsvis vil vi give ministeren ret i, at når det kommer til forurening fra international skibsfart, så spiller Danmark en progressiv rolle. Men det kompenserer ikke for manglende handling på andre områder.

Forrige artikel DE: Kommunale genbrugsbutikker gør mere skade end gavn DE: Kommunale genbrugsbutikker gør mere skade end gavn Næste artikel DI: Ingen grund til at bevare Tænk Kemi DI: Ingen grund til at bevare Tænk Kemi