NB-kandidat: Urørt skov er et stort klimapolitisk selvmål

Af Mogens Aaby (NB)
Spidskandidat i Vestjyllands Storkreds og bestyrelsesmedlem i DSHWOOD

Træ og skov er en succeshistorie for både mennesket, biodiversiteten og klimaet. Det kan derfor undre, når en mindre, men toneangivende, del af politikere og forskere forsøger at bevise det modsatte.

EU har i december 2020 øget ambitionerne for reduktion af CO2 udledningen fra 40 til 55 procent. Uanset stillingtagen til klimapolitikken, og hvorvidt der gøres for meget eller for lidt, så må man forvente at reduktionen i udledningen skal ske på hurtigste, nemmeste og billigste måde. Her er produktionsskov en særdeles god løsning.

CO2 i banken
Skoven i sig selv er en gigantisk bank af lagret CO2. Træerne optager CO2, når de vokser (fotosyntesen). Jo mere de vokser, jo mere CO2 optages.

Kort sagt: Jo flere træer, jo mere skov og jo mere vækst, des mere CO2 sætter vi i banken. Dermed undgås det, at det udledes i atmosfæren.

Når træerne når en vis alder, vokser de langsommere og optager derved mindre CO2. CO2-optagelsen falder under ældningen, indtil træet dør og vælter.

Når træet dør og vælter, starter forrådnelsesprocessen, og i den proces udledes CO2. Den CO2, som udledes, er den CO2, som blev optaget under væksten.

Heldigvis har træet i sin levetid sat frø og et nyt træ vokser op. Det nye træ optager så den CO2, som udledes af det døde træ. Dette kan betegnes som en kort og simpel beskrivelse af det lukkede kredsløb i en urørt skov, også kaldet naturskov.

Det beskrevne kredsløb vil eksistere så længe skovens udbredelse er status quo. Har vi vækst i skovarealet, svarer det til, at CO2-banken konstant udvides.

Med andre ord kan vi optage og lagre mere CO2 og komme nærmere EU's målsætning blot ved at plante og dermed udvide vores skovarealer.

Ifølge FAO, som er FN's fødevare- og landbrugsorganisation, er Europas og herunder Danmarks skovarealer i god vækst.

En anden opmuntrende konstatering ved at læse FAO's information er, at vi i Danmark og Europa generelt har en høj andel, som er decideret produktionsskov.

Det bliver bedre endnu
I Danmark høstes ifølge trae.dk seks kubikmeter tømmer per hektar per år. På verdensplan er tallet en kubikmeter.

Det skal vi glædes over. Produktionsskov er nemlig set med ovenstående beskrivelses øjne en bankudvidelse på eksisterende areal.

Når et træ dør og rådner i den urørte skov, udledes CO2, som så skal optages af nyt træ. Når et træ fældes til tømmer, og dermed ikke får lov at rådne, så bibeholdes træets CO2 i tømmeret.

Samtidig med bibeholdelsen af træets optagne CO2 optages en tilsvarende ny portion CO2 i det nyplantede træ, der erstatter det fældede.

CO2-optagelsen accelererer med hvert træ, der fældes til tømmer. Det er særdeles positivt, men det bliver bedre endnu.

En meget betydelig andel af tømmeret anvendes i byggeindustrien eller i emballageindustrien. I byggeindustrien går tømmeret typisk til gulve, spær, vægge, lofter og møbler. I emballageindustrien bliver det til pap og papir.

I emballageindustrien er træet et alternativ til plastic, som produceres af olie. I byggeindustrien er træet et alternativ til stål og beton.

Fremstilling og forædling af stål og beton kræver store mængder energi, der fortrinsvist kommer fra afbrænding af olie og kul.

I begge tilfælde opstår foruden den accelererende CO2-bank en substitutionseffekt, som giver yderligere plus til produktionsskoven.

Politikerne skal blande sig udenom
Af indlysende årsager som påpeget ovenfor skal vi undlade at lade politikere udpege bestemte arealer som urørt skov.

En anden og måske endnu bedre årsag er, at skovbranchen selv udpeger den urørte naturskov. Det sker gennem certificeringsordningerne PEFC og FSC.

Uden at jeg skal trætte med gennemgang af ordningerne, kan jeg oplyse, at med disse certificeringer er det skovejernes/skovforvalternes opgave selv at udpege dele af deres skovarealer til urørt eller såkaldt biodiversitetsskov.

Det sker ved, at ejere og forvaltere finder de arealer, som er mindst egnet til træproduktion. På den måde undgås at udlægge store produktive arealer urørte, og dermed kan vi tilgodese både klimapolitiske målsætninger og økonomi på en hurtig, nem og billig måde.

Vi må derfor bede politikerne blande sig udenom og lade ejere, forvaltere og entreprenører i skoven fortsætte deres gode arbejde.

debat@altinget.dk