Naturstyrelsen svarer igen på vandløbs-kritik
DEBAT: Naturstyrelsen tager her til genmæle over for Landbrug & Fødevarer, som har hævdet, at der er fejl i udpegningen af vandløb. L&F tager fejl på en række punkter, mener styrelsen.
Kontorchef, Naturstyrelsen
Altinget.dk bringer (7.02.2013) et indlæg under overskriften "Udpegning af vandløb må genovervejes", skrevet af direktør for Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen. Han gentager sin kritik af vandplanerne, men på en række faktuelle punkter tager han fejl. Nogle af dem fremhæves her.
Flemming Nør-Pedersen skriver, at "det kun har været hensigten med vandrammedirektivet at beskytte vandområder med betydelige mængder overfladevand og ikke flade smalle vandløb" samt "at det kun har været hensigten at større vandområder skal omfattes, idet overfladevandområder defineres som: "en afgrænset og betydelig mængde overfladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning".
Det er ikke rigtigt. Vandrammedirektivet beskytter alt vand, der er ikke nogen mindste størrelse. For at undgå for store administrative byrder er der i vejledningen dog opstillet forslag til et afskæringskriterium på 10 km2, hvorefter der ikke fastsættes selvstændige miljømål for mindre vandområder. Det må dog ikke forveksles med et forbud mod at medtage mindre områder. Der er i vejledningen nemlig den yderligere tilføjelse, at der også bør fastsættes mål for mindre vandforekomster, hvis de har betydning for opfyldelse af direktivets formål. Det siger faktisk sig selv.
Især Danmark har masser af små vandområder, som, alle vil være enige om, bør være i god tilstand. Hvis man automatisk udelod vandløb på mindre end 10 km2, ville fx Ravnkilde ved Rebild udgå. Det er en af de smukkeste kilder i Danmark, og der kan næppe være tvivl om, at den skal være med i vandplanerne - ligesom en lang række andre mindre vandområder med naturværdi.
Flemming Nør-Pedersen skriver, at "lovens forarbejder på ingen måde udelukker dræning af marker som grundlag for udpegning af vandløb som stærkt modificerede" samt "Miljøministeriets udlægning af miljømålslovens § 15, stk. 1, nr. 4, er forkert, og den har haft afgørende betydning for, hvordan loven er blevet implementeret i Danmark". Flemming Nør-Pedersen skriver videre, at "faglig viden angående effekterne af indsatsen på de omgivende arealer er heller ikke noget, som man umiddelbart vil gøre brug af, endsige acceptere", og at "myndighederne ikke har indregnet effekten af dræn, stuvning uden for de indsatsudpegede strækninger m.v." Han finder ikke, at "grove skøn" og "gennemsnitsantagelser" er et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at opgøre en påvirkning...".
Hvis et naturligt vandløb skal karakteriseres som stærkt modificeret, er det efter direktivet en betingelse, at man kan begrunde, hvorfor det ikke med en rimelig indsats er muligt at opnå en god tilstand. Det omfatter også dræning af landbrugsarealer.
Naturstyrelsen er helt opmærksom på, at en indsats i form af ændret vandløbsvedligeholdelse i visse tilfælde kan nedsætte drænsystemers funktion, men man kan langt fra konkludere, at det sker i alle tilfælde.
Der kan desuden være andre årsager til, at et dræns funktion nedsættes for eksempel ved manglende vedligeholdelse. Derfor kan man heller ikke bare benytte begrundelsen "dræning" for alle vandløb, men der må foretages en konkret vurdering, der omfatter konkrete forhold om vandløbet, oplandet, den mulige indsats og de økonomiske konsekvenser. Først når kommunerne har gennemført de konsekvensvurderinger, der nu skal foretages, bliver det muligt entydigt at fastslå, om der er grundlag for at karakterisere de konkrete vandløb som stærkt modificerede.
Man skal ikke allerede forud for vedtagelsen af vandplanerne fuldstændigt kunne beskrive konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse. Konsekvensvurderinger af vandplanerne skal kommunerne som vandløbsmyndigheder foretage i forbindelse med konkrete afgørelser om ændring af vandløbsvedligeholdelsen. Dermed sikres det altså, at hvis der i en vandplan er taget fejl - så får det ikke uoverskuelige konsekvenser. Den kommunale konsekvensvurdering kan efterfølgende ændre udpegningen af et vandløb. Denne implementeringsform ligger juridisk fuldstændigt inden for rammerne af direktivet.
Flemming Nør-Pedersen skriver, at "det, der i virkeligheden er det store problem er, at man har valgt at se helt bort fra vejledningerne fra EU... ...Man har kort sagt overimplementeret Vandrammedirektivet uden hjemmel".
Det er ikke korrekt. Fremgangsmåden i vandplanerne ligger i alle tilfælde inden for rammerne af EU's vejledninger - som i øvrigt ikke er bindende, men netop vejledende. På en række områder kunne man givetvis også have gjort tingene på en anden måde, for der er overladt et relativt stort råderum til medlemslandenes konkrete gennemførelse af vandrammedirektivet. Grundlæggende afspejler de danske vandplaner imidlertid blot det ambitionsniveau, der politisk har været besluttet af de skiftende regeringer.
Yndigt land med balance mellem natur og erhverv
