Naturstyrelsen: Analyse fra Verdens Skove overser væsentlige forhold

Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør, Naturstyrelsen

De statslige naturområder udgør fem procent af Danmarks areal. 

Det er vores fælles naturarv, som rummer alt fra unikke klitheder og løvskove med flere hundrede år på bagen til nyplantede skove tæt på byerne og genoprettede enge på tidligere landbrugsjord. 

Omkring 60 procent af vores fælles natur er udpeget som beskyttede Natura 2000-områder.

Naturstyrelsen er sat i verden for at forvalte alle disse statslige naturområder. En forvaltning, der er stor interesse for og debat om. 

Senest foranlediget af det servicetjek af forvaltningen af den lysåbne natur, der netop er mundet ud i en række input og anbefalinger fra forskere og organisationer til miljøministeren.

Interesseorganisationen Verdens Skove har efterfølgende offentliggjort den første af flere analyser, som de kalder et "serviceeftersyn" af Naturstyrelsen. 

Anbefalinger udgør paradigmeskift
Analysen omfatter den lysåbne natur, der forvaltes af vores lokale enhed Vadehavet. 

Her har organisationen set på vores gældende forpagtningskontrakter med de mange dyreholdere, hvis græssende husdyr er vigtige hjælpere for os, især i de mange Natura 2000-områder.

Verdens Skove konkluderer på baggrund af deres egen analyse, at vi ikke lever op til de anbefalinger, der er kommet fra forskerne som led i servicetjekket. 

Vi anfægter på ingen måde, at forskernes input er relevante og nødvendige at forholde sig til. Men det er en væsentlig præmis for den videre debat, herunder indsparket fra Verdens Skove, at en fuld implementering af forskernes anbefalinger vil udgøre et paradigmeskift i dansk naturforvaltning. 

Verdens Skove overser også væsentlige forhold omkring Naturstyrelsens nuværende forvaltning i deres analyse.

Verdens Skove kigger det forkerte sted
En fuld implementering af de anbefalinger fra forskerne, som Verdens Skove fremhæver, vil kræve grundlæggende ændringer af den måde, både lovgivningen og de økonomiske støtteordninger omkring vores naturforvaltning er indrettet på. 

Dertil vil det ændre på, hvordan vores fælles natur bidrager til de mange andre bundlinjer, den også bidrager til i dag, såsom friluftsliv, kulturhistorie og træ til samfundet. 

Så store og grundlæggende forandringer skal besluttes på demokratisk vis, og som miljøministeren har udtalt, er mulige ændringer derfor en politisk beslutning.

Som rammerne om Naturstyrelsens arbejde er i dag, er de nationalt fastsatte mål for Natura 2000-områderne en af vores væsentligste rettesnore for indsatserne i de beskyttede områder. 

Når vi sender en forpagtningskontakt i udbud, ligger der et grundigt arbejde hos os selv med at fastlægge naturmål og vælge virkemidler for det enkelte område. Mål og valg, der er fuld transparens om i vores driftsplaner og Natura 2000-handlingsplaner.

Det er altså her, man skal kigge, hvis man som Verdens Skove gerne vil tjekke, hvilke naturmål der er sat for et område, og ikke i forpagtningsaftalerne, som netop er et aftalepapir mellem to juridiske parter, Naturstyrelsen og forpagteren.

Svære dilemmaer
Når der for eksempel er sommergræsning på en stor del af de statslige naturområder i Vadehavet, er det netop for at tilgodese de sjældne og truede vadefugle, der gør dette naturområde så unikt, at det er udpeget som verdensarv. 

De vadehavsnære fuglebeskyttelsesområder med marsk og strandenge er omdrejningspunktet for 80 procent af det areal, der er indgået forpagtningsaftaler for på enheden Vadehavet. 

Vadefuglene foretrækker for de flestes vedkommende kort græs, hvilket forpagtningsaftalerne er indrettet efter. Finansieringen af dette samarbejde om naturplejen kommer fra støtteordninger, der er beregnet hertil. Dertil arbejder vi også med at skabe så meget naturlig hydrologi som muligt i områderne, da sjapvandede områder er en anden vigtig forudsætning for fuglene.

Lod vi i højere grad naturen passe sig selv og indførte helårsgræsning, ville vi få en anden og muligvis mere varieret natur. Men så ville vi ikke have samme sikkerhed for, at de økologiske forudsætninger for det unikke fugleliv bevaredes. 

Det er et af de mange svære dilemmaer, der er i naturforvaltningen, og her tilsiger det nuværende paradigme for naturforvaltningen, at vi målrettet skal prioritere det unikke fugleliv og de naturtyper, der gavner fuglene, frem for andre mål.

Afprøver metoder
Målrettet naturforvaltning er en hjørnesten i vores nuværende forvaltning, og der er ikke belæg for at sige, at indsatserne trækker i den forkerte retning, som Verdens Skove påstår. 

Selvfølgelig er der rum til forbedring, og vi søger hele tiden efter faglig og forskningsbaseret viden og inspiration til, hvordan vores forvaltning kan give de bedste resultater for naturen. 

Og dertil kan samfundet ændre syn på, hvad vi ønsker os af vores fælles natur.

Derfor har vi flere steder gennem længere tid arbejdet med at afprøve flere af de fremhævede metoder og anbefalinger i praksis, hvor det giver faglig mening og kan lade sig gøre inden for de rammer, vi har i dag. 

Men skal vi gennemføre et grundlæggende paradigmeskift af dansk naturforvaltning, er det så stort et spørgsmål, at det ikke skal overlades til hverken Naturstyrelsen, forskere eller interesseorganisationer alene.

*Overskriften er ændret, da den oprindelige var misvisende. Altinget beklager. 

debat@altinget.dk