Naturstyrelsen: I naturforvaltning er der ikke noget quickfix
REPLIK: Naturforvaltning er en kompleks størrelse, og der er altid plads til forbedringer. Men Rune Engelbreth Larsen drager misvisende konklusioner om styrelsens brug af kreaturer på græsningsarealer, skriver vicedirektør Signe Nepper Larsen.
Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør i Naturstyrelsen
I Naturstyrelsen stræber vi konstant efter at blive endnu dygtigere til at forvalte naturen. Og det gør vi ikke hovedkulds. Vi handler ud fra en planlægning, hvor der bliver sat mål for, hvad vi vil opnå for naturen på det enkelte område. I den proces lytter vi til lokale ønsker, ligesom vi søger den nyeste viden hos forskere og andre eksperter.
Dermed ikke sagt, at der enkelte steder ikke er plads til forbedringer på de arealer, Naturstyrelsen forvalter. Det er der altid, for naturforvaltning er en kompleks og foranderlig størrelse.
Godt, men ikke perfekt
Lad os tage området Hellebæk Kohave i Nordsjælland, som forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen fremhæver i en klumme bragt i Altinget. Her græsser kvæg året rundt for at pleje naturen. Det har de gjort i flere år, efter Naturstyrelsen for over 10 år siden overtog området fra Forsvaret og tog fat på at omdanne en blanding af græsmarker, skov og moser til et sammenhængende naturområde. En god indsats – men som så meget andet ikke altid perfekt.
For eksempel har det været nødvendigt af hensyn til dyrevelfærden at supplere med ekstra foder i vinterperioden. For at undgå, at der skulle tilføres gødning via fodringen og få foderet spredt ud over naturområdet, har Naturstyrelsen i år valgt at samle foderpladsen på en nedlagt skydebane, hvor den ekstra næring fra foderet ikke kom i berøring med den beskyttede natur, og hvor gødningen kan samles og køres væk efter vinteren. Intentionen var god, men i praksis har det ikke set kønt ud. Og hvad værre er, så kunne det i sidste ende få negative konsekvenser for naturindholdet i de omgivende skove og lysåbne naturområder, da antallet af dyr og mængden af foder har været i overkanten.
Vi er blevet klogere, og derfor har vi nu været i tæt dialog med den private forpagter, der ejer dyrene, for at finde en holdbar løsning. I dag er antallet af græssende kreaturer reduceret, og fremadrettet vil græsning og eventuel fodring blive tilrettelagt efter yderligere dialog med den lokale gruppe Hellebæk Kohaves Venner, der også følger naturplejen nøje og bistår med lokal viden til os.
Engelbreth Larsens misvisende konklusioner
Vi forklarer og evaluerer gerne de valg, vi tager i forvaltningen af vores fælles naturarv, og vi sætter gerne forsøg i søen for at udvikle vores faglighed og tænke nyt. Men det er ganske enkelt misvisende ud fra enkelte eksempler at konkludere, at naturen på styrelsens lysåbne arealer lider under overgræsning, som Rune Engelbreth Larsen gør.
For eksempel stiller han også spørgsmål ved, om der er for mange græssende dyr på Kalvebod Fælled, hvor vi i Naturstyrelsen har over 1.000 stykker kreaturer i sommerhalvåret til at holde vegetationen lysåben og lav på strandengene. Det hårde græsningstryk i kombination med de hydrologiske forhold skaber bedre forhold for engfugle. Det er vi internationalt forpligtet til, og derfor er det engfuglene, der er i fokus for vores naturforvaltning på Kalvebod Fælled og ikke andre arter, der foretrækker lavere græsningstryk.
For at få proportionerne på plads, så kan vi se, at det nytter at sætte målrettet ind med indsatser, der er tilpasset det konkrete område og behov. Vi kan så småt spore en fremgang for naturen på de statsejede enge, moser og heder. En undersøgelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE, Aarhus Universitet) viser, at de fleste åbne naturtyper på Naturstyrelsens arealer i perioden fra 2004 til 2011 har fået en bedre naturtilstand. Et af de tiltag, der efter vores klare overbevisning har medvirket til den begyndende fremgang, er, at vi bruger kvæg som naturplejere.
Og ud fra dét vidensgrundlag, vi har i dag, er konklusionen klar: Der findes ikke nogen one size – fits all, når det kommer til græsning som naturpleje. Men det udelukker ikke, at der altid er rum for forbedringer.
Biolog: Er Naturstyrelsen løbet vild i retningslinjerne for skovdrift?
L&F: Vi skal sikre landbrug og natur lokalt
