Natur er det, der kan passe sig selv
DEBAT: Den danske naturpolitik er underlagt produktionshensyn. Der er brug for områder, hvor naturen passer sig selv, skriver Kristian Jørgensen, Verdens Skove.
Af Kristian Jørgensen
Bestyrelsesmedlem, Verdens Skove
Ved Kanhavekanalen på Samsø er der rejst en mindesten med ordet "Kultur" indhugget i runer. Stenen er rejst i 1866 som en hyldest til menneskets sejr over naturen. Både før og siden er naturen blevet besejret og lagt i lænker, men særligt datidens paradigme om produktivitet og nytte fortsatte og har svært ved at forlade den danske naturpolitik, der næsten udelukkende er underlagt en eller anden grad af produktionshensyn - hamrende uambitiøst!
Nationalparkerne er måske det bedste eksempel, hvor en tidligere miljøminister brugte undskyldningen, "at vi jo ikke har Canadas vildmarker" som grundlag for, at lovgivningen ikke skulle begrænse produktionen i de kommende parker. Med loven i hånden arbejder de nordsjællandske borgmestre nu på at få sikret opbakning til nationalparken blandt ejerne af 12.000 hektar pløjemark ved at udskrive garantier for, at nationalparker er indholdsløse og uforpligtende.
Statsskovsområderne, der helt oplagt burde være udlagt som urørte allerede den dag, man først besluttede sig for at arbejde frem mod nationalparker - ja, de skal fortsat levere køkkenbordsplader og sikre god driftsøkonomi i Naturstyrelsen - gamle egetræer i bytte for eksempelvis skovrejsning må betegnes som naturkannibalisme af værste skuffe.
Hvorfor kan vi dog ikke droppe kompromiserne på blot nogle få procent af vores landkort?
Naturen køre med støttehjul
På mere eller mindre unaturlig vis er vi nødsaget til at påvirke vores natur, og det vil ikke ændre sig, om jeg så fik min vilde vilje med en langt større grad af urørthed - i hvert fald ikke på kort sigt.
I kølvandet på det faktum ligger der et kæmpe fagligt og følelsesmæssigt slagsmål i, hvordan vi forvaltningsmæssigt kunne gribe det an. En diskussion, hvor alt kan sættes i situationstegn, når det kommer til vores individuelle mentale facitliste vedrørende, hvad der er "fagligt", "autentisk" og "naturligt".
Den altid diskussionsivrige museumsinspektør Morten DD Hansen betegnede for nyligt i Altinget, at "natur er det, der kommer af sig selv" i en kommentar til faunaudsætninger, som han mente fortjente én over næsen. Jeg selv mener, "at natur er det, der kan passe sig selv". For at opnå det, skal der snydes og manipuleres, og det betyder store vilde dyr og mange af dem, hvis vi skal afløse buskrydderen og opnå "naturlig" dynamisk og selvplejede natur. Tænk om naturen også blev mere spændende og oplevelsesværdig.
Kan vi atter slippe tøjlerne - og kan vi så få rejst en sten med skriften "Natur"?
