Miljørådgiver til DI: Puds brillerne, ny afgørelse om spildevand er en gylden mulighed

Karin Klitgaard fra Dansk Industri udtaler i en artikel hos Altinget 16. august 2023, i forbindelse med sin gennemgang af efterårets vigtige sager på miljøområdet, om udledning af spildevand med miljøfremmede, farlige stoffer til vandområder, hvor miljøtilstanden ikke er i orden.

Baggrunden er, at man hidtil i Danmark har kunnet udlede spildevand med miljøfremmede, farlige stoffer (MFS) til vandområder, hvor kravene til den miljømæssige tilstand ikke er i orden. Hvis bare man udlagde en såkaldt ”blandingszone”, hvor indholdet af MFS kan overskride miljøkvalitetskravene.

{{toplink}}

Tankegangen har været, at fortyndingen i det omgivende vandområde sørger for, at miljøtilstanden er ok, hvis man blot kommer langt nok væk fra udledningerne.

Men nu har en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i hvert fald indtil videre sat en stopper for denne praksis, som må formodes at være i strid med EU's vandrammedirektivs ånd og bogstav.

Det går ikke længere at udlede yderligere stoffer til områder, som allerede overskrider kriterierne for god miljømæssig tilstand for de pågældende stoffer. Og da flertallet af de danske vandområder er i dårlig miljømæssig tilstand, er det en sag med meget stor betydning.

En blandings-gråzone

Afgørelsen har betydet, at miljøministeren har suspenderet dele af vejledningerne om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, mens man analyserer afgørelsen betydning og rækkevidde. Karin Klitgaard mener, at afgørelsen ”har skabt et kæmpe problem for de spildevandsselskaber, der skal til at have nye udledningstilladelser”.

Hun beder om, at Miljøministeriet hurtigt får udarbejdet nogle nye vejledninger. Det fremgår ikke, om de nye regler og vejledninger ifølge DI skal sikre den hidtidige praksis med at udlede større mængder miljøfremmede stoffer, eller om de skal stramme den gevaldigt op?

At den hidtidige praksis er blevet underkendt og fundet i strid med EU's Vandrammedirektiv (VRD) er vel dybest set ikke et problem, når man ser overordnet på det.

Det er for det første super godt for det danske vandmiljø, at man ikke længere kan overskride grænserne for udledning af miljøfremmede stoffer blot ved at udpege en ”blandingszone”, hvor grænserne ikke gælder. Fortynding er et ringe miljøpolitisk virkemiddel, som ikke burde kunne bringes i anvendelse.

Og for det andet betyder behovet for nye udledningstilladelser med strammere krav, at der nu skal stilles krav, som nødvendiggør bedre kildeopsporing og bedre rensning af spildevandet forud for udledning.

Det er måske denne ny rensning, som af nogle bliver opfattet som ”et kæmpe problem”, fordi den kræver investeringer på renseanlæg og formentligt også i den del tilfælde udvikling af ny renseteknologi.

For en erhvervspolitisk organisation med mange vandvirksomheder i medlemskredsen burde sagen vel derfor i højere grad opfattes som en gylden mulighed.

Oceaner af potentiale for danske renseanlæg

Kravet om bedre rensning vil nemlig betyde, at der sker en teknologisk udvikling af hidtil uset omfang med individuelle krav i de enkelte udledningstilladelser på baggrund af den lokale tilstand og med skræddersyede renseløsninger.

Det vil betyde, at Danmark får ny, store internationale demonstrationsløsninger med tilhørende eksportpotentiale. Og det er indlysende, at bedre rensning også åbner for nye og store forretningsmuligheder for danske vandvirksomheder.

{{toplink}}

Endelig skal det heller ikke glemmes, at en sådan udvikling vil medføre en ny og langt bedre definition og anvendelse af begrebet om BAT (Best Available Technology) i vandsektoren, som også kan få en bredere betydning på andre miljøområder.

Man kan ikke udelukke, at en del kommuner får udfordringer med at stille de rigtige krav i de reviderede udledningstilladelser, fordi de skal undersøge det præcise indhold af MFS i deres spildevand og ligeledes undersøge hvilke krav, der kan stilles på baggrund af eksisterende og kommende renseteknologi.

I mellemtiden risikerer man at sætte udbygningen af nye renseanlæg i stå. Men det problem må kunne løses med tidsbestemte krav, som skal opfyldes på en bestemt dato i fremtiden, hvor de må formodes at være administrativt og teknologisk realistiske.

Så ja tak til nye og moderniserede regler og vejledninger på området. Men regler som tager udgangspunkt i bedre beskyttelse af vandmiljøet og en reel respekt for Vandrammedirektivets ånd og bogstav.

debat@altinget.dk