Miljømedicin glemt i satsning på miljøteknologi
DEBAT: Regeringens målrettede plan for miljøteknologi mangler en sundhedsfaglig prioritering, skriver professor i miljømedicin.
Af Philippe Grandjean,
Professor i miljømedicin, Syddansk Universitet
Miljøminister Connie Hedegaard har fremlagt en ambitiøs plan til fremme af miljøeffektive teknologier. Målet er både bedre miljøbeskyttelse og styrket eksport af danske miljøteknologier for, som ministeren sagde:
”Miljøteknologier bidrager både til at løse vores egne og verdens miljøproblemer.”
I ministeriets pressemeddelelse står der også, at Danmark skal "brandes" som et land, der påtager sig et globalt ansvar, og som kan levere konkrete teknologiske løsninger.
Det lyder jo helt rigtigt. Senere tilføjede videnskabsministeren, at de nye initiativer skal være målrettede. Forskning og udvikling skal altså satse på områder, hvor der kan tjenes penge.
Det lyder også rigtigt, i den udstrækning det overhovedet kan forudsiges. Men planen er ensidig, for den mangler et helt centralt element, hvor Danmark i forvejen halter langt bag efter andre EU-lande.
Ikke et ord om sundhed
Behovet for miljøteknologi kan kun delvis begrundes ud fra overordnede miljøhensyn, at der skal bruges mindre energi og skabes mindre forurening.
Et andet centralt element er menneskers sundhed. Det er slet ikke nævnt i regeringens plan.
Burde det ikke være et formål for dansk miljøteknologi, at man skaber processer og produkter, der medfører mindst mulige risici for de mennesker, som arbejder med dem, eller som forbruger er udsat for udslip af giftige stoffer? Udspillet fra regeringen forbigår det fuldstændig.
Selv om Danmark er dårligt rustet inden for den miljømedicinske forskning, medvirker danske forskere i projekter, som giver ny indsigt i sundhedsrisici forårsaget af forurening.
Lad mig skitsere to af dem, som jeg selv kender, og som har vakt international opmærksomhed de seneste måneder.
Virkninger på hjernen undersøges ikke
Når pesticider skal udvikles og godkendes, kræves der ikke undersøgelser af, om de kan påvirke hjernens udvikling. Én af grundene er, at et forslag om bedre dyreforsøg har samlet støv hos OECD siden 1999.
Vi undersøgte derfor en gruppe børn fra første og anden klasse, hvis mødre havde arbejdet med pesticider under graviditet, men aldrig selv haft symptomer på forgiftning.
Vi fandt bl.a. at de eksponerede børn var fire år bagud i udviklingen af rumlig opfattelse, og at de havde højere blodtryk end tilsvarende børn, der ikke havde været eksponeret.
Andre stoffer kan påvirke immunsystemets udvikling. Vi har netop undersøgt, hvordan dannelsen af antistoffer påvirkes efter de gængse vaccinationer af børn.
Vi fandt en negativ påvirkning af PCB, et industrikemikalie, og at knap 25 pct. af de 7-årige børn ikke var beskyttet mod difteri, selv efter fire vaccinationer.
Mange eksempler på vigtighed af miljømedicin
Jeg kunne nævne mange andre eksempler på, at sundhedsforskning kan give indsigt i, hvordan udvikling af miljøteknologi bør prioriteres.
De to eksempler er imidlertid af dansk oprindelse (selv om projekterne er gennemført i Ecuador og på Færøerne).
Den pinlige baggrund er, at de er gennemført med minimal dansk støtte – vi har måttet hente hovedparten af forskningsmidlerne i udlandet.
Et dansk initiativ inden for miljøteknologi bør derfor sikre, at der foregår en parallel indsats inden for miljømedicinsk forskning. Det vil muliggøre en mere ansvarlig prioritering og risikovurdering.
Og det vil hjælpe med at lukke et pinligt hul i dansk forskning, hvor Danmark ligger helt i bund, hvad angår finansiering.
