Miljøaktører: Nye genteknikker er ikke "som naturen selv"

Af Klaus Loehr-Petersen og June Rebekka Bresson
Projektleder, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, og projekt- og researchmedarbejder, Miljøbevægelsen Noah

I dag udvikler bioteknologiske virksomheder nye afgrøder med genteknikker, som har nye navne. NGT, CRISPR og SDN-1. Teknikkerne er genteknologier, men i modsætning til GMO'erne for 20 og 30 år siden er de først og fremmest billige og derfor attraktive at anvende for de firmaer, som udvikler kulturafgrøder.

Fælles for de gamle og de nye genteknikker er, at man kan opnå resultater med dem, som ikke vil opstå gennem naturlig forædling eller krydsning.

Så selvom afkommet er levedygtigt, er det langt fra "som naturen selv", som disse metoder ellers anprises bredt.

Alligevel er der meget som taler for, at de kan blive nøgleteknologier i fremtidens specialiserede fødevareproduktion. Alene fordi de økonomiske interesser i at få liberaliseret lovgivningen er så store, som de er.

Disse interesser har presset på i Europa-Kommissionen, og Kommissionen lancerede således et lovforslag 5. juli 2023, som vil undtage nye genteknikker fra GMO-lovgivning i høj grad. Vi mener, at der er god grund til at stoppe op og overveje de samfundsmæssige konsekvenser af den sti, vi er ved at træde ind på.

GMO-afgrøder skaber skepsis

Argumenterne for at undtage teknikkerne fra den gældende lovgivning er klare: Dokumentationskravene er for høje.

Det tager for lang tid fra udvikling til marked, hvis lovens krav om omfattende dokumentation og risikovurdering skal følges. Og forbrugerne tager måske ikke de nye GMO-afgrøder til sig, hvis de skal mærkes med GMO.

{{toplink}}

Løsningen synes ligetil for fortalerne.

Ved at omdefinere definitionen af, hvad der er GMO, kan man skyde genvej til hurtig implementering, forbrugeraccept og styrke den europæiske forskning.

Væk er risikovurdering, sporbarhed og mærkning. Og væk er også økologiske og biodynamiske landmænds mulighed for at friholde deres produktioner fra disse typer af genmodificerede afgrøder. Men med hvilken konsekvens?

"Nærmest som naturen selv"

Cartagena-protokollen og udsætningsdirektivets definition af, hvad der er GMO, er klar: "Living modified organism’ means any living organism that possesses a novel combination of genetic material obtained through the use of modern biotechnology".

Både de gamle GMO'er og de nye GMO'er falder klart under denne definition.

Men fortalere for at undtage de nye genteknikker, med op til 20 genetiske ændringer i hver plante, fremhæver, at resultaterne ikke lader sig adskille fra resultater af konventionel forædling. De er nærmest som naturen selv.

Derfor er det ikke rimeligt at behandle dem som de GMO'er, de er.

Men nyere forskning viser, at de nye GMO-metoder rent faktisk indebærer risici på linje med de gamle genteknikker.

Med den simpleste af de nye genteknikker, SDN-1, kan man ændre flere identiske DNA-sekvenser, man kan ændre flere ikke-identiske DNA-sekvenser samtidig (multiplexing), man kan ændre i forbundne gener, og man kan ændre i dele af genomet, som normalt ikke lader sig ændre.

{{toplink}}

Derfor er det problematisk at kalde de nye genteknikker "som naturen selv" eller konventionel forædling.

Man kan måske godt være heldig at skabe planter, der kunne være opstået naturligt. Men man kan også meget mere end det, da det er genteknologi.

Så argumentet om, at risikovurdering på linje med GMO ikke er nødvendig, bortfalder efter vores mening.

Lov undtager gamle metoder

Et andet argument, der er brugt for at undtage teknikkerne fra reguleringen, er, at teknikkerne i konventionel forædling er "lige så slemme". Bestråling eller mutationer gennem påvirkning af kemi lyder heller ikke positivt.

Men det er metoder, som er blevet anvendt i hvert fald siden 1928, og som derfor er undtaget regulering, fordi man kan dokumentere historisk sikker anvendelse.

{{toplink}}

EU's udsætningsdirektiv blev oprettet i 2001, fordi man erkendte, at gensplejsede organismer indebærer øgede risici for miljø og sundhed.

Der er stadig risici forbundet med GMO'er, og derfor skal vi værne om udsætningsdirektivet.

På den måde kan man også med sikker stemme fortælle forbrugerne, at den GMO-mad, som finder vej til markedet, er testede, risikovurderede, sporbare og fundet sikre.

Transparens og sporbarhed i fødevareproduktionen er forudsætning for forbrugernes fortsatte tillid.

Det tror vi også i længden tjener biotekfirmaerne bedst, ligesom det tjener forbrugerne og de producenter, som ikke ønsker at benytte de nye teknologier, at de fortsat får mulighed for at vælge til og fra fuldt oplyste.

{{toplink}}

debat@altinget.dk