Melding om EU-indsats mod ftalater glæder Enhedslisten

Maria Reumert Gjerding (EL) på Folketingets talerstol 8. april 2016.

FTALATER: Enhedslistens Maria Reumert Gjerding tog fredag godt imod miljøministerens udmelding, om at EU vil forbyde fire hormonforstyrrende stoffer, de såkaldte ftalater.

Fredag behandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten, som skulle pålægge regeringen at arbejde for et generelt europæisk forbud af fire forskellige ftalatater. 

Miljøministeren kom dog Enhedslisten i forkøbet ved at meddele, at Det Europæiske Kemikalieagentur sammen med Miljøstyrelsen nu har fremsat et forslag om forbud mod de fire ftalater.

Enhedslisten tog således pænt imod meddelelsen, og Maria Reumert Gjerding ville nu sætte sig ind i det konkrete forslag, der ligger hos Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

Ministeren takkede for rosen, men påpegede, at det var et arbejde, der rækker ud over den nuværende regerings tid.

Forrige artikel Minister om brændeovnsforurening: Tal med din kommune Minister om brændeovnsforurening: Tal med din kommune Næste artikel Folketinget diskuterede biodiversitet til langt ud på natten Folketinget diskuterede biodiversitet til langt ud på natten