"Mands minde" - eller "de gode gamle dage"
DEBAT: Sommerens oversvømmelser rejser mange spørgsmål om, hvordan vandløbene frem over skal vedligeholdes, mener Ebbe Møller Olesen, KTC.
Af Ebbe Møller Olesen
Chef for Miljø & Udvikling Næstved Kommune og formand for KTC's faggruppe for miljø og grundvand
Kære læsere af Altinget, hvilke tanker gør I jer, når I læser en overskrift som denne? Jeg har nemlig en del spørgsmål, jeg gerne vil af med, men knap så mange svar: "omendtskønt det tilkommer den kongelige magt at give og forandre love, har Vi ikke fastlagt denne bestemmelse fra ny, men Vi kalder den tilbage til den menneskelige erindring, hvorfra den er forsvundet, idet den, fastsat i gamle tider, ved årenes mængde, som er glemslens moder, er fordunklet i uvidenhedens tåger. Men de øvrige artikler i vor lov er vi rede til at forbedre, når nødvendigheden kræver det ... Rex Knud d. VI, anno 1200".
Da jeg for snart mange år siden i midten af 70'erne blev ansat ved Amtsvandvæsnet, var det god latin at sige, at miljølovene gjaldt i hele landet undtagen Grønland, Færøerne og dansk landbrug. Det var dengang, at man blev ansat "til forefaldende arbejde med ret til at holde fri om lørdagen, i det omfang tjenesten tillod det". Hm! I hvert tilfælde havde vandløbsloven dengang alene det formål at sikre afledningen af vand, og det var ikke mange år siden, at vandløbsvedligeholdelsen blev foretaget af lodsejerne.
Eller hvordan husker du "de gode gamle dage"?
Flere kommuner har forsøgt at få en del af de små vandløb privatiseret og forpligtigelsen til vandløbs-vedligeholdelse ført tilbage til lodsejerne. Et forslag, som bl.a. KTC (Kommunernes Tekniske Chefer) offentligt har støttet blandt andet her i Altinget. Ihukommende sommeren 2011's store regnmængder og høje vandstande, hvor en del landmænd rundt omkring har klaget over den kommunale vandløbsoprensning, kunne det ellers være, at det ikke var så ringe et forslag!
Har du kære læser erindringer om fordele og ulemper fra tiden før "mands minde"?
Jeg har derfor taget mig den frihed at læse en del af landbrugets og landbrugsmediernes forskellige gratis blade for at se, hvordan mediedækningen har været omkring problemerne her i det tørre efterår efter den ekstrem våde sommer: I "Land & Liv 16, uge 43" citeres fra Grovvarenyt fødevareminister Mette Gjerskov for følgende: "Man gør erhvervet en bjørnetjeneste, hvis man siger til landmænd, at de bare skal fortsætte, som de plejer. Verden ændrer sig hver dag, og det er de grønne løsninger, vi kan eksportere."
Skal "landmænd bare fortsætte som de plejer", eller "er vi rede til at forbedre"?
I "Landbrug ØST" fra 8. november 2011, står en artikel af Bent Lauge Madsen: "Er det oversvømmelser eller landbrug, der skal væk fra åen?" Bent Lauge Madsen er vi mange, der husker som en af arkitekterne bag de nyere vandløbslove. Et spørgsmål, der stilles i artiklen, er, om det er en fremtidssikret løsning at holde vandet tilbage i vandløbenes øvre dele. De få store oversvømmelser nedstrøms kan nok afløses af mange små oversvømmelser opstrøms. I indlægget forklares "lidt om, hvordan vandløb, der genslynges, kan være en rigtig god og fornuftig måde at få kontrol med oversvømmelser. Vi slipper ikke af med oversvømmelser, men de kan flyttes hen, hvor de gør mindst skade. Vedligeholdelsen af vandløbene skal også indgå i overvejelserne. At gøre åen dybere og bredere er en nærliggende løsning for den landmand, der plages af våde marker. Vil bredejerne løse deres problemer på denne måde skal de selv søge om tilladelse hos kommunen. Bredejerne skal ifølge loven selv betale udgifterne, da det jo er dem, der har nytte af den forandrede åstrækning". Projektet skal så selvfølgelig vurderes, så risikoen for oversvømmelser og den økonomiske byrde ikke bare flyttes nedstrøms.
Men er det oversvømmelser eller landbrug, der skal væk fra åen? Eller kan man ikke stille tingene op på den måde, som redaktøren her har valgt at gøre?
I "LandbrugsNyt" fra samme dato en artikel med titlen "Vandet skal væk nu!" fra et medlemsmøde i Holbæk Ålav. Heri står, at "vi er blevet taget ved næsen, da regulativer blev ændret først i 90'erne, hvor det har betydet en væsentlig ringere vandføringsevne, selv om det var lige det, der blev reklameret med ikke ville ske". Regulativet skal selvfølelig overholdes, men rettidig omhu kan her komme i højsædet så vandløbs-myndigheden ikke trækker det til sidste øjeblik. "Sommerens store nedbør har ikke skabt problemer på Lammefjorden ... så det er ikke klimaet, der er noget galt med, men vandføringen." Der var på mødet dog stor ros til kommunens politiske udvalg og enighed om alt ikke ville lykkes "over night".
Alle kommuner har i august fået brev fra miljøminister Karen Ellemann, hvori det slås fast, at regulativerne skal overholdes. Er der nogen der mener, at det skal de ikke?
Endelig står der i Landbrug Øst nummeret en lille kort nyhed: "Advokatkontor ind i kampen mod vandplanerne. Advokatfirmaet Lind & Cadovius skal rådgive Landbrug & Fødevarer om de juridiske aspekter i relation til vandplanerne og Grøn Vækst. Advokat Håkon Djurhuus skal fronte sagen og være den primære strateg og forhandler i processen..." Nu er det jo godt, at det er en miljøekspert, der er valgt, og ikke den noget kluntede advokat Steffen Olsen Kludt, som jf. "Effektiv landbrug" den 23. september og "Danske Kommuner nr. 29" mildest talt ikke har være så heldig på det sidste. Torben Hansen, Gefion, udtaler til samme blad, at "regulativerne skal laves om, og det vil vi selvfølgelig kæmpe for, alt det vi kan".
I mands minde har det offentlige efter vandvæsens-retterne stået for vandløbsreguleringen. I disse tider med EU's vandplaner - kan det så overvejes at inddrage "civilsamfundet", så de små ikke-højt målsatte vandløbsspidser og rørlagte strækninger klares af ålav? Kan tvistigheder her klares i mindelighed?
Håkon Djurhuus er kendt for sin viden inden for miljøretten, og det skal blive spændende at se, hvordan han vil gribe sagen an. Kommunerne og landbruget har som på Næstved-egnen mange interesser fælles i.f.t. spørgsmål til det foreliggende udkast til vandplaner. Det bliver spændende at se de endelige planer, men kommer de nu inden jul? Det bliver også spændende at se, hvad landbrugets miljøekspert vil kæmpe for strategisk; - de gode gamle dage før verden gik af lave eller .... "grønne løsninger" i Grøn Vækst.
Behøver jeg skrive, at Næstved Kommune (og andre) på grund af vandmængderne i år startede vandløbsvedligeholdelsen op til 3 uger før regulativets krav? Hvorfor mon vi gjorde det?
