L&F: Vandløbslovgivning og -administration skal ændres

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Altingets nye debat om vandløbsloven er et både vigtigt og højaktuelt tiltag. Men det drejer sig ikke kun om vandløbsloven. For at gøre det muligt at fremtidssikre den måde, vi har indrettet vores samfund på, så vi kan beskytte de mange værdier, der risikerer at blive ødelagt af stigende nedbørsmængder, skal der ske en omkalfatring af både regelsæt og administrationspraksis.

Regler er en ting, handling noget andet. Det, vi har brug for, er helhedsplanlægning, hvor afvanding af marker, sikring af byer mod oversvømmelser og god miljøtilstand alle indgår i planlægningen, naturligvis med mulighed for at tilpasse sig fremtiden, også når det kommer til klimaforandringer.

Miljøminister Esben Lunde Larsens ønske om at modernisere vandløbslovgivningen er både meget positivt og længe ventet hos Landbrug & Fødevarer. Vi har i flere år advokeret for, at småjusteringer i grødeskæringsvejledninger og breve, der minder vandløbsmyndigheden om, at de skal huske at overholde reglerne, langt fra er nok til at håndtere udfordringerne alle steder.

Landbruget går meget op i miljøet
Men hvad er der så galt ved den nuværende situation? Jo, helt grundlæggende er der sket en gradvis skævvridning i vægtningen mellem hensyn til vandafledning og miljø, så det sidste nu fylder meget.

I den sammenhæng vil jeg gerne komme de mest aggressive og enøjede personer fra forskellige grønne organisationer i forkøbet og slå fast: Vi har fra landbrugets side naturligvis ingen interesse i at miljø og natur skal ”smadres”, eller hvad man nu ellers kan finde på at påstå.

Hvorfor skulle vi dog have det?

Nej, for os handler det om dyrkningssikkerhed på vores arealer. God afvanding er et afgørende grundvilkår på linje med sollys og næringsstoffer. Sikring af god afvanding er derfor helt centralt, hvis det skal være muligt at dyrke markerne i Danmark. Og den gode afvanding kan og skal naturligvis ske under hensyntagen til andre forhold, herunder miljø, klima og sikring af byer og infrastruktur mod ødelæggelser.

Der mangler mere præcis krav 
En ting er skævvreden praksis og forsømmelser i forvaltningen, som jo heldigvis ikke er gældende overalt, noget andet – og måske endnu mere udfordrende – er, at de nugældende regler, bl.a. udmøntet i regulativerne, betyder, at det er svært eller endda umuligt at få håndhævet den vedtagne vedligeholdelse via klagenævn og domstole.

Der er simpelthen for meget elastik i reglerne, og forudsætningerne er baseret mere på standardtal end registrering af de faktiske forhold. Der skal stilles mere præcise krav, til fordel for både myndighed og lodsejer.

Naturen skal kunne forandres
En sidste ting, jeg i denne omgang vil fremhæve, er manglen på mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger i vandløbets dimensioner de steder hvor den løsning er nødvendig.

Naturbeskyttelseslovens §3 omfatter cirka 28.000 km generelt udpegede vandløb, hvor tilstanden ikke må ændres. Dispensation er stort set aldrig en mulighed i det nuværende regime. Verden er med andre ord uforanderlig, når det handler om natur. Det er lidt en dansk specialitet, men politikerne kan vælge at ændre på dette beskyttelsesniveau.

Når det ellers er i almenvellets interesse kan politikerne tillade byggeri af veje – også igennem fredskov og naturområder. Her er muligheden for politikerne til at træde i karakter og vise lederskab i et andet vigtigt forhold om infrastruktur.

Vandløb er for fastlåste
Det, vi har brug for, er at løsne dette greb om vandløbene. De vandløb, der kræver særlig opmærksomhed angående natur- og miljøkvaliteter, kan opnå beskyttelse via for eksempel vandområdeplaner og Habitatdirektivet, og vandløbsloven lægger jo op til en afvejning mellem miljø og afvanding.

Vi ser frem til arbejdet i ekspertudvalget med stor spænding. Vi håber og tror på, at alle aktører er indstillet på, at der skal ske holdbare ændringer, som formår at sikre både natur og miljø på den ene side og forebyggelse af oversvømmelser og vandlidende arealer på den anden.

Ministeren har meldt forholdsvist klart ud, kommissoriet er lidt mere uldent, men forude venter et spændende år.

Og lige til allersidst: Nej, alle afvandingsproblemer i kongeriget skyldes ikke, at jorden har sat sig. Og nej, det har ikke været kutyme at placere dræn med udløb langt under vandspejl – eller sågar nede i vandløbsbunden, som man ellers kan få indtryk af, når nogen forsøger at fralægge sig ansvaret for at leve op til vandløbslovens udmærkede formål: At sikre bortledning af vand.

debat@altinget.dk