L&F: Godt vandmiljø er en fælles opgave

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

I et debatindlæg i Altinget 4. november argumenterer professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet for en ide om, at landbruget kan regulere sig selv og derved sikre en god tilstand i de danske vandområder. 

Desværre er hans forslag langt fra den intelligente løsning, han forsøger at afsætte den som. 

I landbrugserhvervet vil vi hellere end gerne samarbejde, både overordnet set og lokalt, om at finde løsninger, der kan skabe et godt vandmiljø. Og vi gør gerne en indsats, hvis undersøgelser baseret på et højt videnskabeligt niveau beviser, at vi må lave om på nogle processer. 

Men vi vil ikke stigmatiseres og acceptere præmissen om, at det alene er landbrugets opgave at løse opgaven, der handler om at skabe en god tilstand i vores vandområder.

Stiig Markagers udråbes i øvrigt to dage senere i Altinget til ekspert i EU-miljøret. Det har mig bekendt aldrig været en af hans spidskompetencer.

Landbruget udgør kun en enkelt faktor
I sit indlæg skitserer Stiig Markager en model, som forpligter landmænd til medlemskab af oplandslaug, som i fællesskab skal forvalte tabet af næringsstoffer. 

Problemet med Stiig Markagers model er, at den bygger på to forkerte forudsætninger, som betyder, at vi aldrig når i mål med at skabe en god tilstand i det marine miljø. For det første baserer han sin model på, at det kun er en reduceret tilførsel af næringsstoffer til det marine miljø, der kan sikre en god tilstand, for det andet mener han, at det alene er landbruget, der skal løse opgaven.

Der er mange grunde til, at vandområdernes tilstand ikke er så god, som den kunne være. Det er blandt andet grundigt beskrevet i vandområdeplanerne. 

En af årsagerne er klimaforandringer, som får temperaturen i vandet til at stige og dermed øger risikoen for iltsvind. Og når spildevandet løber over i ekstreme nedbørssituationer, som der desværre kan forventes flere af i fremtiden, rummer det både store mængder organiske stoffer og andre stoffer, der skader miljøet.

En anden faktor er ændrede bundforhold, for eksempel slamlag, på grund af tidligere tiders høje udledning af næringsstoffer fra blandt andet spildevand. Det kan betyde, at den gode tilstand i vandet ikke vender tilbage, på trods af at vandkvaliteten nu er god.

Fiskeri er også en faktor, der påvirker bundmiljøet, hvis fiskeren bruger skrabende redskaber. Det skaber også biologisk ubalance, når der bevidst fiskes efter særlige arter.

Stenfiskeri, der nu er forbudt, har ifølge eksperter fjernet omkring 40 kvadratkilometer stenrev i det kystnære miljø. Ralsugning og fiskeri efter blåmuslinger har fjernet den hårde bund, som er vigtig, hvis alger skal have noget at sidde fast på.

Lokale løsninger med lokale kræfter og lokal indsigt
I Landbrug & Fødevarer vil vi gerne være med til at finde de bedste løsninger på de udfordringer, vi står med. 

Det kan være lokale løsninger, som tager udgangspunkt i det enkelte vandområdes tilstand, for vandområderne i Danmark er meget forskellige. Mariager Fjord, der fra naturens hånd er et område med stort ildsvind, er meget forskelligt fra Randers Fjord lige ved siden af, hvor vandet udskiftes på bare fem dage. I begge tilfælde vil det give god mening, hvis lokale kræfter går sammen og skaber lokale løsninger, der er tilpasset det enkelte vandområde.

Der er i øvrigt brug for en meget større viden om de enkelte vandområder. I dag måler man kun transporten af næringsstoffer i halvdelen af landet. I mange vandområder kender man ikke tilstanden og udviklingen og ved ikke nok om andre påvirkninger, til at de indgår i en vurdering. Her er lokalkendskab en stor hjælp. 

Der gemmer sig med garanti et væld af viden om vandområder i lokalmiljøet, der kan bidrag til at løse opgaven bedst muligt.

Fællesskab og samarbejde er vejen frem
Landbruget hverken kan eller skal være alene om at løse miljøtilstanden i de danske fjorde. Det skal vi gøre i fællesskab, og der er allerede en række gode initiativer i gang forskellige steder i landet. 

For eksempel arbejder man i Mariager Fjord med en ide om at ilte bundvandet i fjorden, og ved Als har man etableret et stenrev. Desuden viser mange kommuner interesse for at reetablere ålegræs, som ikke alle steder vender tilbage af sig selv.

Landbrug & Fødevarer vil gerne være med til at finde gode løsninger der, hvor udfordringerne ikke kan løses ved tiltag i vandet. Vi er bare ikke enige i Stiig Markagers betragtning om, at alt bliver godt, hvis bare vi kommer ned på en kvælstofudledning på 42.000 ton. 

Der er som nævnt mange årsager til, at vandområderne ikke alle steder er i god tilstand, og i mange tilfælde har man endnu ikke tilstrækkeligt med data til at fastslå vandets faktiske tilstand. Desuden er beregningsmodellerne usikre, så der er tvivl om, hvorvidt der faktisk er behov for at bringe udledningen af kvælstof ned.

Vi skal fortsat arbejde for at forbedre vandets tilstand, selvfølgelig skal vi det, men udfordringen skal løses i fællesskab, og løsningerne skal baseres på viden og samarbejde. 

 

debat@altinget.dk