Landbrugsstyrelsen til DN: Ja, vi justerede et tilskud til skovejere, for det blev næsten ikke brugt

Vi har ændret tilskudsordningen for biodiversitet i privatejede skove, fordi der var meget lidt interesse for den tidligere ordning. Som konsekvens blev EU-midlerne, der var afsat til at forbedre biodiversiteten, ikke brugt, men sendt retur til EU, skriver Anna de Klauman i et svar til DN-formand Maria Reumert Gjerding.

I Landbrugsstyrelsen skal vi understøtte de politiske beslutninger om, at der skal laves målrettede indsatser for at passe på dyre- og plantelivet i den danske natur.

En af vores vigtige opgaver er at skabe de bedst mulige rammer for skovejere ved at udbyde tilskudsordninger, der forbedrer biodiversiteten i skovområder.

Fredag 26. januar skrev præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding i et debatindlæg i Altinget, at vi i Landbrugsstyrelsen "nærmest målrettet fjerner de mest effektive grønne redskaber for private skovejere".

Ubrugte EU-midler

Kritikken kommer på baggrund af, at Landbrugsstyrelsen har ændret ordningen for biodiversitet i skov i forbindelse med implementeringen af den nye landbrugsreform i 2023. Ordningen forventes at åbne i det tidlige forår 2024.

I tilskudsordningen kan private skovejere søge tilskud til store træer og såkaldt ekstensiv drift – det vil sige, at man undlader at gøde og sprøjte og samtidig begrænser kørsel på arealerne. På den måde skaber vi en mere uforstyrret skovbund, som er levested for mange arter. Ved at bevare store træer, indtil de forgår af sig selv, bidrager vi desuden til en større artsrigdom for blandt andet svampe, insekter og fugle.

Ændringerne i dette års tilskudsordning betyder ganske rigtigt, at skovejere ikke længere kan søge tilskud til rydning af uønsket opvækst og genskabelse af naturlig vandstand i skovområder. Vi har justeret tilskudsordningen på grund af meget lav interesse for at søge tilskud til disse indsatser, og kun meget få af de skovejere, der søgte tilskud til disse indsatser, gennemførte deres projekter.

Som konsekvens blev EU-midlerne, der var afsat til at forbedre den danske biodiversitet, ikke brugt. Og i sidste ende betyder det, at midlerne bliver sendt retur til EU.

Dialog og samarbejde

Det er en central opgave at indrette vores tilskud og ordninger på en så attraktiv måde som muligt i samspil med de øvrige indsatser for Danmarks skove.

Vi har i forbindelse med justering af dette års tilskudsordning afholdt en række workshops og møder med deltagelse fra DN og andre grønne interessenter for at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt understøtter de danske skovejere.

{{toplink}}

Gamle træer og ekstensiv drift har været de mest søgte aktiviteter, og samtidig vurderes de til at være de væsentligste enkeltfaktorer, der omkostningseffektivt og operationelt kan sikre og fremme biodiversiteten i vores skove.

Dialogen med skovejerne viste, at der var stor efterspørgsel på at få tilskuddet udbetalt på én gang i stedet for over 20 år. Det har vi lyttet til og indrettet ordningerne efter.

Vi bestræber os på som myndighed at have en god dialog og et konstruktivt samarbejde med blandt andet DN, og vi tror, at vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer for skovejere og dermed for vores biodiversitet.

Forrige artikel Landbrug & Fødevarer: Vi tager ansvar for vores vandmiljø Landbrug & Fødevarer: Vi tager ansvar for vores vandmiljø Næste artikel Tænketanken Hav: Vis nu, at du er havets minister, Heunicke Tænketanken Hav: Vis nu, at du er havets minister, Heunicke