Landbruget bagatelliserer naturpåvirkning
DEBAT: Lars Hvidtfeldt (L&F) bliver nødt til at erkende, at landbrugets næringsstoffer forurener naturen, skriver Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk.
Den biologiske virkelighed
Den biologiske virkelighed er, at fra naturens side er næringsstoffer en begrænset ressource, hvilket betyder, at konkurrencen mellem de forskellige planter er balanceret. Men belastes et naturareal af næringstoffer fra landbrugsdriften, vil det ofte få 80 – 90 procent af de sjældne plante- og dyrearter til at forsvinde.
Siden 1950, hvor industrialiseringen af landbruget for alvor tog fart, er mange af vores hidtil almindelige arter begyndt at forsvinde fra store dele af landet. Mere end 20 procent af de undersøgte arter på rødlisten er nu truet i en sådan grad, at der er risiko for, at de vil uddø.
Ikke mindst de sårbare sommerfugle er gået dramatisk tilbage, og en håndfuld knyttet til agerlandet er tæt på at uddø i Danmark. Truslen mod de landbaserede arter er en følge af, at man hidtil primært har reguleret i forhold til vandmiljøet, men har glemt den landbaserede natur.
Derfor bør det sikres, at næringsstofferne kun ender der, hvor de gør gavn, og det kan kun sikres gennem en væsentlig reduktion af den mængde gylle og kunstgødning, som anvendes tæt på vores landbaserede naturområder.
En noget for noget-model
En mere målrettet regulering, som Natur- og Landbrugskommissionen foreslår og landbruget ønsker, bør altså tage udgangspunkt i vores §3-naturbeskyttede arealer. Til en start kunne man begynde med at give landmanden mulighed for at udtage 10–20 procent af den dårligste jord op til de §3-beskyttede arealer mod, at han til gengæld vil kunne benytte gødningskvoten på den resterende del af marken.
Den model vil være god for både naturen og landmanden, da næringstofferne flyttes længere væk fra de sårbare arealer, og landmanden vil kunne reducere driftsomkostningerne til dyrkning af jorden. Det vil øge høstudbyttet samt forbedre muligheden for produktion af brødhvede, sådan som erhvervet længe har ønsket.
Der er altså mulighed for at igangsætte en målrettet regulering, men det kræver, at landbruget vedkender sig et ansvar og ikke bliver ved med at bagatellisere erhvervets betydelige negative påvirkning af vores natur.