Kvælstof-kvoter uegnede til at nå EU-mål
DEBAT: Markedsregulering i Grøn Vækst er ikke egnet til at opfylde EU's miljødirektiver, mener professor Helle Tegner Anker, Fødevareøkonomisk Institut.
Af Helle Tegner Anker,
Professor, cand.jur., ph.d., FOI/LIFE, Københavns Universitet
Regeringens udspil til en ny grøn vækstøkonomi foreslår en øget grøn markedsregulering, bl.a. med udgangspunkt i et system for omsættelige kvælstofkvoter. Kvotesystemet skal ifølge Grøn Vækst erstatte det hidtidige system med kvælstofnormer og beregning af kvælstofkvoter på mark- og bedriftsniveau.
Problemet er imidlertid, at generelle økonomiske styringsmidler som omsættelige kvælstofkvoter eller for den sags skyld en kvælstofafgift, som foreslået af Det Økonomiske Råd, ikke er egnede til at opfylde forpligtelserne i EU's miljødirektiver, herunder habitatdirektivet, vandrammedirektivet og nitratdirektivet.
Målrettet indsats
Det er kendetegnende for habitatdirektivet og vandrammedirektivet, at der skal sikres en målrettet indsats i forhold til beskyttede naturtyper og arter og i forhold til de enkelte vandforekomster. Der er derfor især behov for styringsmidler, der kan differentieres i forhold til de enkelte områders og arealers sårbarhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at der - som foreslået i Grøn Vækst - suppleres med målrettede lokale indsatser i form af randzoner, vådområder mv. inden for nogle nærmere angivne rammer. Der er også behov for f.eks. at kunne differentiere gødskningsniveauet på arealer i større oplande til natur- og vandområder. Et behov som et omsætteligt kvotesystem eller en afgift ikke vil kunne imødekomme.
I strid med direktiver
Hertil kommer, at EU's nitratdirektiv faktisk stiller nogle ganske specifikke krav til landbrugets gødningsanvendelse, bl.a. at der konkret skal sikres en kvælstofbalance, hvor den samlede kvælstoftilførsel fra jord og gødskning skal modsvare afgrødens forventede kvælstofbehov. EF-Domstolen har i sagen C-322/00 bl.a. med henvisning til denne forpligtelse underkendt en hollandsk afgiftsordning, idet afgiftsordningen ikke kunne træde i stedet for specifikke krav om kvælstofbalance mv. Det må ligeledes antages at være i strid med nitratdirektivet at lade et system med omsættelige kvælstofkvoter erstatte et system med afgrødebaserede kvælstofnormer.
Grøn Vækst rejser mange spørgsmål
Grøn Vækst leverer derfor ikke noget godt svar på, hvordan man sikrer en korrekt gennemførelse af EU's miljødirektiver samtidig med, at man sikrer vækstmuligheder for landbruget - i det omfang sådanne muligheder overhovedet eksisterer.
Frem for et udredningsarbejde vedrørende omsættelige kvælstofkvoter er der behov for en langt mere grundlæggende analyse af, hvordan den samlede miljøregulering af landbruget kan skrues sammen, herunder ikke mindst en diskussion af, i hvilket omfang miljøtiltag skal gennemføres med eller uden kompensation til den enkelte landmand. Også på dette punkt rejser Grøn Vækst nemlig flere spørgsmål end det giver svar.
