Jægere: Danmark kan få 100.000 hektar natur helt gratis
DEBAT: Det er en underskudsforretning at dyrke markerne helt ud til kanten. I stedet bør fem procent af landbrugsjorden lægges ud til markvildtstriber. Så vil vi få godt 100.000 hektar natur mere, uden det koster landbruget penge, skriver Danmarks Jægerforbund.
Af Niels Søndergaard og Jens Venø Kjellerup
Henholdsvis jagtfaglig chef og formand for markvildtudvalget/hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund
Der er efter Jægerforbundets opfattelse ingen tvivl om, at Landbrug & Fødevarer og de danske landmænd er enige i, at naturen i det opdyrkede land lider og derfor har brug for en håndsrækning af de store.
På det netop overståede Naturmøde i Hirtshals bekræftede Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, at landbruget bør gøre, hvad det kan for at sikre bedre fødekæder og forhold for markvildtet. Han lagde dertil, at uhensigtsmæssige landbrugsstøtteordninger og lovgivning ikke må være en undskyldning for landmændene til ikke at gøre, hvad de kan for naturen inden for de nuværende regler.
Det er så lidt, der skal til for at gøre en kæmpe forskel, sagde han blandt andet til en debat i jægernes telt.
Vi kan i Jægerforbundet ikke erklære os mere enige, og der er allerede masser af muligheder.
Derfor foreslår Danmarks Jægerforbund, at fem procent af landbrugsjorden lægges ud til markvildstriber. Dermed vil Danmark få godt 100.000 hektar ekstra natur i det opdyrkede land.
En rig natur i landbrugslandet kræver, at vi får skabt spredningskoordinering og får de dyrkede arealers potentiale i spil. Og hvis det gøres på den rette måde, er det tilmed en god forretning for landmanden.
En god forretning
Udlægges en markvildtstribe på to-fire meter langs et levende hegn eller et skovbryn, vil det i næsten alle tilfælde være en god forretning for landmanden. Ved udlægning af markvildtstriben fastholdes hektarstøtten til arealet, mens omkostninger til jordbehandling, såsæd, sprøjtning, gødskning og høstning spares.
Vi ved fra undersøgelser foretaget af Game and Wildlife Conservation Trust, at indtægten fra høst af afgrøderne i op til flere meter fra markkant ved levende hegn og skovbryn ikke dækker omkostningerne til dyrkning af afgrøden. Altså er der tale om ikke bare god driftsøkonomi, men også en besparelse af ressourcer i form af dieselolie, løn og så videre.
Udlægges markvildtstriber som et udyrket areal, hvor man tillader naturlig fremspiring af ’ukrudt’ og naturlige urter, er der heller ikke omkostninger til etableringen af markvildtstriben. Dog kan man vælge at udså en bi- og vildtvenlig afgrøde, men den omkostning er en investering i natur, jagt, herlighedsværdi.
Endelig kan der også udlægges insektvolde, der virkelig giver noget på bundlinjen i forhold til natur og grundlag for øget biodiversitet. Etablering af insektvolde kan endvidere helt eller delvist fjerne behov for sprøjtning mod bladlus, da rovinsekterne, der indfinder sig efter etablering af en insektvold, virker som biologisk bekæmpelse af bladlus.
Økologiske fælder
Uanset om markvildtstriben består af flere elementer af udsåede striber, udyrkede striber eller insektvolde, er det et fælles krav, at de får lov af blive liggende i et vist tidsrum.
Insektvolden skal ikke omlægges, mens de andre elementer gerne skal blive liggende to-tre år som minimum og omlægges gradvist. Udlægning af markvildtstriberne skal nemlig være flerårige, så vi ikke skaber økologiske fælder, og det rummer reglerne heldigvis også mulighed for.
Tænk, hvor meget natur og styrket grundlag for biodiversitet, vi kunne skabe i landbrugslandet, hvis vi kunne få landmændene til at stoppe med at dyrke arealer, der ikke gavner bedriftens bundlinje.
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Ingeniører: Vandets stemme bliver glemt i valgkampen
