JA: Regeringen trækker tæppet væk under miljø- og fødevareforskningen
Der er brug for forskning og nye løsninger, hvis vi skal sikre en grøn omstilling af landbruget. Folketinget og regeringen bør stoppe besparelserne på myndighedsbetjeningen inden for miljø-og fødevareomådet med det samme, skriver Hans-Henrik Jørgensen.
Der er brug for forskning og nye løsninger, hvis vi skal sikre en grøn omstilling af landbruget.
Det virker derfor selvmodsigende, at årlige toprocentsbesparelser af forskningsmidler via det såkaldte omprioriteringsbidrag fortsætter på miljø- og fødevareforskningen.
I 2019 fjernede man omprioriteringsbidraget på universiteterne, men det er fortsat inden for myndighedsbetjeningen på miljø- og fødevareområdet.
Myndighedsbetjeningen leverer blandt andet viden og analyser til ministerier og styrelser. De er en fundamental del af forskningen i den grønne omstilling, da de tilvejebringer det vidensgrundlag, der skal til for at kunne træffe politiske beslutninger.
Hvordan regeringen har tænkt sig at få tilstrækkelig ny viden og løsninger til at understøtte den grønne omstilling, står derfor hen i det uvisse.
I åbenlys modstrid med regeringens egne udmeldinger
Vi ser blandt andet konsekvenserne i denne måned, hvor det anslås, at op mod 30 til 40 stillinger ved Aarhus Universitets Tech-fakultet skal spares væk. Det går blandt andet ud over forskning i klimavenlige køer og udtagning af klimabelastende lavbundsjorder.
Vi risikerer også nedskæringer på andre universiteters forskningsmiljøer, som er en del af myndighedsbetjeningen. Det gælder både Københavns Universitet og Danmark Tekniske Universitet.
Her forskes der blandt andet i reduktion af madspild, cirkulær økonomi, udvikling af plantebaserede fødevarer og insekter som ny og bæredygtig fødevare og foder.
Det er i åbenlys modstrid med regeringens egne udmeldinger og grønne forskningsstrategi. I regeringens nylige klimaudspil skal en meget stor del af landbrugets klimabelastning løses ved hjælp af ny teknologi – inden 2030.
Det er i sig selv meget ambitiøst og viser stor tillid til forsknings- og udviklingspotentialet, men det kræver store investeringer at nå målet – og ikke fortsatte nedskæringer. Det hænger ikke sammen.
Tager med den ene hånd og giver med den anden
Det hører med til historien, at der med den grønne forskningsstrategi er afsat betragtelige midler, bare ikke til dette formål.
Universiteterne skal selv finansiere drift og andre udgifter og kan derfor ikke erstatte midler fra myndighedsbetjeningen én til én. Det betyder, at hvis toprocentsbesparelserne på myndighedsbetjeningen fortsætter, og midler i stedet gives via Forskningsministeriet, så udhuler vi fundamentet for forskningsmiljøerne.
JA's fagblad, JA Aktuelt, har spurgt de ansvarlige ministre, hvordan det kan forsvares at fortsætte toprocentsbesparelserne. Men Fødevareministeriet meddeler, at det er uden for deres kompetenceområde at beslutte, om omprioriteringsbidraget skal fortsætte på kommende finanslove. Forskningsministeriet ønsker slet ikke at svare på problemstillingen. Der er tilsyneladende ikke nogen, der vil stå på mål for det.
JA anbefaler, at Folketinget stopper toprocentsbesparelserne på myndighedsbetjeningen inden for miljø-og fødevareomådet med det samme eller senest med finansloven for 2022.
Det er utroværdigt at blive ved med at skære på områder, der er en forudsætningen for, at vi kan finde de rette løsninger og hjælpe til, at vi når målsætningen om en 70 procent CO2-reduktion i 2030.
Dyrlæge om rewilding: Politikere har ladet sig besnakke af ideologiske biologer, der ikke ved noget om dyrevelfærd
DN: Der mangler en plan og visioner for den trængte havnatur
