Ingeniører: Planloven står i vejen for klog klimatilpasning og grøn energi på land

Hele 140 procent af Danmarks areal. Så stort et område pegede Aalborg Universitet i 2015 på, at vi får brug for, hvis alle planer og ønsker for fremtiden skal realiseres.

Udover mere vedvarende energi skal vi have plads til mere skov, fødevareproduktion, attraktive landsbyer, natur, biodiversitet og rekreative muligheder. Og som stadig hyppigere og større oversvømmelser viser; plads til at forsinke eller 'parkere' vand ved ekstreme nedbør.

Disse behov bliver ved med at vokse, men det gør det tilgængelige areal ikke. Tværtimod. Det skyldes udbygning af infrastruktur, by- og erhvervsudvikling og områder med stigende grundvand. Dette krydspres indebærer mange dilemmaer, men skal ikke desto mindre håndteres i en fart.

Og løsningerne kommer ikke af sig selv.

Vinden blæser på tværs af kommunegrænser

I den nuværende planlov er det kommunerne, der varetager de fleste planlægningsopgaver.

Det sikrer hensyn til lokale forhold, giver mulighed for lokalt engagement og involvering i planlægningen af byernes udvikling, sammenhæng mellem by og land og hensyn til turisme med videre.

Men den nuværende planlov begrænser kommunerne, når der er behov for helhedsplanlægning på tværs af kommunegrænser. Eksempelvis har kommunerne ansvar for at fremme biodiversitet og sikre byer mod oversvømmelser gennem regnvandshåndtering og kystsikring. Opgaver som ofte rækker udover kommunegrænserne, og som kræver, at blikket hæves samtidig med, at den lokale forankring fastholdes.

I dag er planlægning for landvind kommunal. Landvind koster cirka det halve af havbaseret vind og af hensyn til klimaet og frigørelse fra Putins gas, har vi brug for en hurtig forøgelse af alle typer af vedvarende energiproduktion.

Samfundsmæssigt giver det derfor mening at udbygge vind til havs og til lands. Men bortset fra en god håndfuld vestjyske foregangskommuner, så er udbygningen af landvind snublet de fleste steder. Det sker på grund af lokale indsigelser og den kommunalpolitiske nødvendighed i at følge de lokale vælger-vinde tæt.

I Danmark er der gode vind- og pladsforhold i nogle kommuner, men behovet for strømmen ofte er i andre kommuner. Da planlægning sker i kommunalt regi, får vi ikke udnyttet landvindspotentialet fuldt ud. Planlægningen af vindmøller burde derfor varetages på mere tværgeografisk niveau.

Skibbrud af lokalpolitiske årsager

Afstrømning af ekstrem nedbør kombineret med udfordringen fra stigende grundvand og behov for større biodiversitet, mere natur, lagring af kulstof i lavbundsjorde med videre bør ligeledes håndteres på større geografisk skala og ikke hæmmes af kommunegrænser.

Oplandet til Gudenåen, som løber gennem en række kommuner, er et eksempel. Her ville det ud fra en helhedsbetragtning være klogt at bruge dele af ådalene til at planlægge oversvømmelser ved ekstremafstrømning. Andre å-nære oplande kan med fordel have andre konkrete formål. En helhedsplan om arealanvendelser langs vandløb kan sætte rammen for udmøntende aktiviteter i de enkelte kommuner.

Men ikke alle kommuner byder en helhedsplan velkommen, da det kan medføre lokale konflikter. Eksempelvis ved ophør af traditionel landbrugsdrift og beboelse i dele af ådalene. Helt aktuelt har et stort planlægningsinitiativ mellem de syv kommuner, som gudenåen løber gennem, for nylig lidt skibbrud af lokalpolitiske årsager.

Den nuværende myndighedsfordeling kan derfor stå i vejen for samfundsmæssigt optimale helhedsløsninger.

Grøn omstilling kræver et helikopterperspektiv

Behov for mere landvind, flere solceller og øget klimatilpasning er vanskelige at løse lokalt. En helhedsorienteret og samfundsmæssig optimal planlægning kræver, at perspektivet løftes og tilpasses geografien.   

En kommende planlovsrevision bør derfor pege på en struktur, der sikrer, at planlægningen sker helhedsorienteret med fokus på at skabe synergier på den trange plads. Samtidig bør der være plads til at kommunerne naturligvis inddrages i beslutningerne. Kommunerne skal sikre inddragelse af lokal viden, ejerskab, forankring af forandringer samt implementering af de bedste løsninger lokalt med den rette timing.

Som forarbejde til revision af planloven foreslår vi, at der udarbejdes en analyse af potentialer og snitfladeproblematikker for en ændret myndighedsfordeling i det åbne land inden for klimatilpasning, landvind, solenergi, sammenhængende natur med videre.

{{toplink}}

Det skal være en fordeling, der sikrer helhedstænkning og samtidig fastholder kvaliteten i den lokale forankring.

I analysen vil det være oplagt at kigge nøje på den hollandske model. Her varetager 'Water Boards' den overordnede myndigheds- og planlægningsopgave for større vandoplande på et regionalt niveau. Det sker for at sikre helhedsorienteret håndtering af overfladevand, vandløb/floder, kanaler, afløbsvand, bassiner, oversvømmelsesforebyggelse, diger, sikring af drikkevand med videre.

debat@altinget.dk