Hedeselskabet: Havets krise kan ikke vente på endnu en undersøgelse
Havet i og omkring Danmark er i en ringe tilstand, og selvom der er mange tilgængelige løsninger, sidder miljøministeren på hænderne og venter på endnu en undersøgelse. Miljøkrisen i havene kan ikke vente, skriver kommunikationsdirektør i Hedeselskabet, Christian Bogh.
Det danske havmiljø er under voldsomt pres. Både de indre farvande og havet omkring Danmark.
Det har været tydeligt i mange år og på trods af stigende krav om forbedring af vandmiljøets tilstand fra EU, er havet i og omkring Danmark på næsten alle parameter i en dårlig tilstand.
Desværre er viljen til forandring og handling minimal. Det er i hvert fald den følelse, man sidder tilbage med, når man forsøger at bidrage til løsningsmodeller og opfordrer til handling her og nu.
Her møder man en mur af krav om data. Det er i sig selv meget fornuftigt, for vi skal jo ikke springe hovedkulds ud i forsøg med vores natur og miljø.
Men selv når der forelægger mangeårige datakilder, så er der hele tiden krav om flere data og yderligere undersøgelser. Det betyder, at der ikke sker noget, og vi fastholder havmiljøet i status quo – i bedste fald.
I de indre farvande er kun fem ud af 109 områder i det, der kaldes god økologisk tilstand.
Det ligner en umulig opgave, på trods af at der er mange gode løsninger lige for hånden, der vil kunne ændre dette billede på kort sigt.
Naturlig løsning på havets bund
Der er mange marine virkemidler, som med Miljøstyrelsens egne ord tilbage i 2020 har vist ”tilstrækkeligt fagligt velunderbyggede og derfor egnede til videre anvendelse,” men som desværre er strandet i ingenmandsland, nemlig ålegræs, tang og brugen af naturens eget renseanlæg – muslingen.
Utallige undersøgelser viser, at muslingen kan rense de indre farvande for store dele af de næringsstoffer, der skader livet i havet.
Muslinger kan også være en naturlig løsning til at fjerne den ophobede mængde næringsstoffer i havet, som jo ikke forsvinder ved, at man lukker for kilden til udvaskningen, og så kan muslingen være med til at genskabe økosystemer under havoverfladen.
Kombineres de marine virkemidler med en reduktion i udledningen af næringsstoffer er dette en meget effektiv cocktail.
Men nej. Det er ikke en løsning, man ønsker – i hvert fald ikke før der er lavet mange flere undersøgelser.
Miljøministeren er passiv
Og nu kan man så læse, at vores egen miljøminister ikke ønsker at stemme om de nye EU krav, der skal sikre beskyttelsen af vores havmiljø, herunder havbunden. Ikke uden flere undersøgelser.
Jeg er ked af at skulle være den, der skal fortælle ministeren, at ”kejseren ikke har noget tøj på.”
Havet kan ikke vente på flere undersøgelser. Der skal handling til – og nu.
Det er i mange tilfælde måske allerede for sent.
Med FN’s vedtagelse af den første internationale traktat om beskyttelse af det åbne hav her i weekenden udstilles ministerens udmelding yderligere.
Selvom den endelige ordlyd endnu ikke er klar, er det meget stærkt signal fra verden omkring os om, at handling er påkrævet nu.
Som minimum må vi kræve, at det private erhvervsliv, som forsøger at finde metoder til at løse problemerne, ikke bliver stoppet på grund af krav om yderligere data.
Når en metode er testet og undersøgt gennem en årrække, og resultaterne er entydige, bør myndighederne ikke stå i vejen, men derimod indbyde til handling.
Det kunne vi, da det handlede om Corona, men der var det jo også menneskeliv, der var på spil og ikke noget så kedeligt som miljø og naturen.
Ingen handling, ingen løsning
Som professor i havmiljø ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, så rigtigt siger det til Altinget den 4. marts:
Og det er netop der, vi ender.
Ingen handling, ingen løsning og uden for indflydelse i EU. Og med miljøet som taberen mens vi venter på flere data.
Det er miljøet ikke tjent med.
{{toplink}}
SF: Heunickes nye ministerie står over for større kriser end hans gamle
Tænketanken Europa: Ruslands invasion af Ukraine risikerer at synke Kommissionens grønne fødevareflagskib
