Grøn aktivist: Vores naturbeskyttelse skraber bunden – stop bundtrawl i beskyttede havområder
Selvom havets skrøbelige tilstand kan tilskrives forskellige påvirkninger, er noget helt galt, når man tillader bundtrawling i et ellers beskyttet område, skriver Rosanna Børsting fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Af Rosanna Børsting
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Livet i havet er stærkt udfordret, og flere arter er på randen af kollaps. Det forstår man sådan set godt, når man ser, hvordan vi behandler havet.
Især mængden af næringsstoffer fra landbruget giver anledning til, at indre farvande kvæles, og livet forsvinder. Samtidigt er de danske farvande blandt de mest bundtrawlede i hele verden.
Som det ses i Kristian Bøgsteds (DD) indlæg, bliver andre presfaktorer på havet dog ofte brugt som en sovepude for omstillingen af det fiskeri, der bundtrawler. En fiskemetode, hvor man slæber redskaber hen over havbunden og ødelægger det liv, som lever der.
Det kan tage op til seks år for områder at komme sig efter et enkelt slæb, og om end alle fiskemetoder har en påvirkning på livet i havet, er netop denne en af de mest skadelige, vi har.
Trods det, så sker det ikke alene i store dele af dansk farvand, men det sker også helt lovligt i mange beskyttede havområder.
Naivt at tro på beskyttelse med trawling
Så selvom havets skrøbelige tilstand kan tilskrives forskellige påvirkninger, er noget altså helt galt, når man tillader bundtrawling i et ellers beskyttet område.
De to ting kan nemlig ikke sameksistere.
For lad os lige aflive myten om, at bundtrawling ikke er så slemt. Når man skraber hen over bunden, ødelægges levestederne for en stor og essentiel del af havets liv, nemlig de arter der lever i og på bunden.
{{toplink}}
Det forstyrrer de fødekæder, som de bundlevende dyr og planter indgår i, og dermed også fisk og havfugle. Dertil hvirvler næringsstoffer, CO2 og andet op, som har gemt sig på havbunden i årevis, hvilket påvirker livsbetingelserne i resten af vandet.
Det er altså naivt at tro, at man kan isolere påvirkningen af bundtrawl til præcist der, hvor man trawler, og præcis de arter, man fisker efter.
Vi kan heller ikke ignorere det faktum, at bundtrawling er det mest klimaskadelige fiskeri, vi har, grundet et stort dieselforbrug. Samtidigt er der risiko for, at det forringer havets evne til at lagre CO2, hvilket kan svække en af vores bedst allierede i en klimakrise.
Fisk er ikke det grønne kød
Debatten omkring bundtrawling bliver ofte afsporet, ligesom det ses i brancheforeningsdirektør Anne Mette Bæks indlæg til Altinget fredag 1. september, hvor hun argumenterer mod et forbud om bundtrawling.
Hun er fortaler for en “helhedsorienteret løsning” og siger, at “det globale miljø bliver endnu mere negativt påvirket ved sådan et forbud, da man så skal erstatte med fødevareproduktion, som har en større miljømæssig påvirkning”.
Men studiet, der henvises til, sammenligner påvirkningen af bundtrawling med den animalske produktion – altså den mest klimatunge og arealforbrugende fødevareproduktion. En produktion, som vi allerede i dag ved, skal erstattes med et mere plantebaseret landbrug for at nå vores klimamål, frigive arealer til naturen og forbedre tilstandene i vores vandmiljøer.
Så bare fordi et skadeligt fiskeri er mindre skadeligt end det mest skadelige landbrug, betyder det ikke, at det er holdbart for naturen.
{{toplink}}
Selvom bundtrawling står for en stor del af det danske fiskeri, så er det langtfra den mest udbredte fiskemetode, hvis vi kigger på antallet af fartøjer. Langt flere fisker nemlig med mere skånsomme metoder som garn og kroge. Det er altså de få, som ødelægger det for de mange, og der findes alternativer som har en mindre indgriben i naturen.
Ligesom vi på land skal tage store sammenhængende arealer ud til fredet natur, skal vi også give havet plads. Derfor skal der selvfølgelig laves et forbud mod bundtrawling i alle de beskyttede havområder, ligesom EU’s biodiversitetsstrategi lægger op til.
Vi sætter altså lige nu baren lavere, end hvad der forventes af os. Det er dybt kritisabelt for et land, der i forvejen skraber bunden, når det kommer til naturbeskyttelse.
Fælles opråb fra direktørerne i L&F og DN: Lyt nu til ekspertgruppen om lavbundsjorder
Klimaalliancen: Kommunerne og regionerne er katalysator for ambitiøs klimapolitik
