Greenpeace-undersøgelse: Den grønne landbrugsstøtte er kulsort
Sine Riis Lund | |
Print
OMSTILLING: Landbrugsstøtten belønner i høj grad de landbrug, der forurener mest, fastslår Greenpeace, der ønsker at straffe landmænd økonomisk for høj forurening. LA afviser at indføre et strafregime. Concito og Enhedslisten er med på at nytænke den grønne støtte.
EU bevilger fuld landbrugsstøtte til landbrugets største ammoniak-syndere.
Det selv om EU i sin seneste reform af landbrugsstøtten forsøgte at gøre sin støtte mere grøn.
Det viser en undersøgelse fra Greenpeace International i otte lande, herunder Danmark.
Undersøgelsen viser, at der i 2016 blev givet fuld grøn støtte til de landmænd, der året før havde den største udledning af ammoniak.
“Det viser, at EU’s landbrugsstøtte slet ikke er grøn, men derimod kulsort, fordi den rigtige forurening ikke straffes på nogen måde,” siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.
Den grønne støtte udretter for lidt
I 2015 var 69 danske svine- og fjerkræfarme opført i EU-databasen E-PRTR som ejendomme, der årligt forurener med mere end 10 ton ammoniak. Ud af dem modtog 63 landbrugsstøtte i 2016, og ingen af dem fik altså reduktioner i den grønne støtte, som udgør en tredjedel af landbrugsstøtten.
Årsagen er, at den grønne støtte er hægtet op på, om man lever op til tre grønne initiativer, der i overskriftsform handler om at opretholde permanent græs, køre med flere forskellige afgrøder og have fem procent såkaldte miljøfokusområder (MFO), der eksempelvis kan opnås ved at indføre frivillige randzoner langs vandløb og søer.
“Det er altså ikke atomvidenskab at opfylde de her krav, og det indretter landmændene sig hurtigt efter. Vores pointe er, at det ikke er den rigtige måde at indrette den grønne støtte på,” siger han.
Straf landmænd, der forurener
EU’s landbrugskommissær forventes i slutningen af maj at offentliggøre EU-Kommissionens bud på den næste landbrugsreform, der løber fra 2021. Her ønsker Kommissionen netop at skubbe landbruget i en mere miljøvenlig retning.
Greenpeace mener, at EU som udgangspunkt bør indrette støtten således, at man straffer forurening og omvendt præmierer dyrkning af plantemad til mennesker.
“Når man i dag giver støtten efter, hvor meget jord du ejer, så præmierer du produktion af verdens mindst bæredygtige levnedsmiddel, nemlig kød, og her mener vi, at hvis man har mange dyr og forurener meget, så skal det koste noget på EU-støtten,” siger Kristian Sloth.
Liberal Alliance har svært ved at se, at man opnår ret meget ved at straffe landmændene for deres forurening.
“Jeg mener ikke, vi skal ind i sådan et strafregime, det tror jeg snarere, vil få den modsatte effekt. Men så længe vi har landbrugsstøtten, så skal den animere til efter bedste besyv at reducere påvirkningen,” siger landbrugsordfører Carsten Bach.
Han tror på, at man får det bedste resultat ved at give en ret stor grad af frihed til den enkelte landmand til selv at udnytte de evner, ressourcer og muligheder, han har.
“Vi mener jo sådan set, at landbrugsstøtten skal afskaffes på sigt, men så længe vi har den, så skal den tildeles nogenlunde på de præmisser, som er opstillet i dag med en arealtildeling langt hen ad vejen, så det ikke er en bestemt politisk prioritering, der skal trække landbruget i den ene eller anden driftsretning,” siger Carsten Bach.
Flere veje til grønnere landbrugsstøtte
Enhedslisten vil derimod gerne være med til at “modellere” på systemet og præge landbruget i en bestemt retning.
“Når man har landbrugsstøtte, så synes jeg, det er rimeligt, at samfundet kræver noget mere af dem, der modtager støtten, og vi ser jo gerne, at man reducerer selve den animalske produktion,” siger landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen, der ikke vil gå mere konkret ind på tankerne fra Greenpeace.
Tænketanken Concito er enig i, at den nuværende landbrugsstøtte nemt kommer til at belønne de største forurenere i landbruget.
“Det er jo, fordi landbrugsstøtten er relateret til produktionsareal, og på denne måde også præmierer de miljøbelastende udledninger fra produktionen,” siger Michael Minter, leder for programmet Fremtidens Fødevarer.
Han vil heller ikke mere konkret vurdere forslaget om at straffe landmændene for deres forurening, men han er ikke i tvivl om, at EU's Fælles Landbrugspolitik (CAP) kan blive bedre i forhold til at fremme miljøhensyn.
“Det er klart, at det kunne være fint ikke kun at gøre støtten afhængig af produktion, men eksempelvis også belønne mere klimaskånsomme produktionsmetoder og give støtte til etablering af natur, skov med videre,” siger Michael Minter.
Jakob Ellemann henter rådgiver fra egne rækker
Regeringen nedsætter vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi
