Giver KemiWatch bedre forbrugersikkerhed?
(Foto: Dansk Erhverv)
DEBAT: Den nye forbrugervagthund KemiWatch er tiltrængt, men det giver ikke meget mening, at en interesseorganisation skal løfte opgaven. Det bør i stedet være en myndighedsopgave. Det skriver Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.
Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv
De danske forbrugere har brug for en kritisk kemivagthund. Det mener miljøminister Kirsten Brosbøl (S), og hun har derfor etableret KemiWatch under Forbrugerrådet, som skal holde industrien i ørerne og sørge for, at danskerne undgår skadelig kemi.
Miljøministeren valgte tidligere at lukke Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) og Videncenter for Duft- og Kemikaliefølsomhed med den begrundelse, at der var brug for en anden indsats. Hvad der i stedet var brug for, blev dog ikke diskuteret i offentligheden, og jeg står tilbage med nogle spørgsmål, som jeg håber, at ministeren kan gøre mig klogere på.
Med en særbevilling på 17,4 millioner kroner til Forbrugerrådet ønsker miljøministeren tilsyneladende at lade én part forestå alt oplysningsarbejdet på kemikalieområdet i Danmark. Her kan det være svært at se pointen, når miljøministeren starter med at udsulte og lukke det uafhængige IMS for herefter at finde 17,4 millioner kroner og lade indsatsen genopstå som fugl Fønix – under navnet KemiWatch hos Forbrugerrådet.
Frygt for kemikaos
Man går over åen efter vand, når man nu begynder forfra med at samle kompetencer og viden til forbrugerne om blandt andet flammehæmmere og ftalater, som IMS allerede havde.
Hvorfor valgte man dengang at fyre en masse dygtige mennesker, som havde brugt årevis på at opbygge viden og kompetencer og på at få et netværk op til forbrugerne? Meget tyder på, at det bliver præcis det samme, som Forbrugerrådet nu skal til at lave – så hvad vil KemiWatch helt konkret gøre bedre for at sikre en mere effektiv indsats for forbrugersikkerheden?
Forbrugerrådet har rigtigt nok været forbrugernes vagthund i årevis, men de nye opgaver er anderledes og kræver en objektiv stillingtagen til bl.a. viden og marked. Mener miljøministeren, at uafhængig og solid information om forbrugersikkerhed bedst indsamles af én part? Min vurdering er, at det er en klar myndighedsopgave, og at man ved at lade en interesseorganisation løse opgaven risikerer, at der skabes endnu mere kemikaos, når EU’s kemikalieregler og risikobetragtninger kobles fra.
Nytænkt kvalitetssikring
Der lægges op til, at Miljøstyrelsen skal koordinere og følge op på Forbrugerrådets aktiviteter med KemiWatch – altså en form for nytænkt kvalitetssikring, der skal sikre, at Forbrugerrådets støtte til ministerens informations- og tilsynsindsats bliver tilpas balanceret efter objektive kriterier.
Det bliver der brug for, og jeg håber, at der vil være fokus på at sikre, at danske virksomheder, der sælger fuldt lovlige produkter inden for EU, ikke hænges unødvendigt ud. Og så håber jeg på, at miljøministeren fremover vender sådanne initiativer i det Kemikalieforum, hun selv har nedsat til at få diskuteret netop sådanne initiativer.
Er det rimeligt at slå på planloven?
KTC: Pas på planloven
