Friluftsrådet: Vi skal værne om vejene til naturen
DEBAT: Når flere og flere markveje forsvinder, bliver det sværere og sværere for folk, der bor på landet, at finde ud i naturen. Tilbagegangen må stoppes, skriver Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted.
Af Jan Ejlsted
Direktør i Friluftsrådet
”Selvom kragerne vender, må du godt fortsætte”.
Sådan lyder overskriften på en af Friluftsrådets kampagneplakater i kampagnen “Oplev mere, brug naturen”, der oplyser folk om regler og muligheder for at komme ud i naturen.
Denne plakat oplyser om reglerne for at færdes på private markveje, hvor du må færdes til fods og på cykel hele døgnet. Det ved i øvrigt kun 20 procent af borgerne, at de gerne må.
Men faktum er desværre, at det bliver sværere og sværere at finde markvejene i det åbne land – og dermed også sværere at komme ud i naturen på landet. Udviklingen i landbrugslandet går kun en vej: Markerne og landbrugsmaskinerne bliver større og større, og landmanden har ikke brug for de små markveje mellem markerne. De gamle rekreative stier og markveje forsvinder således i stor stil, og folk på landet mister muligheden for at komme ud i naturen og opleve det åbne land.
Bor man på landet og vil gå en tur, må man traske langs landevejen med bilerne susende om ørerne, for hvor folk nemlig må færdes på markveje til fods og på cykel, må man ikke gå i traktorsporene på marken.
Svindet skal standses
Spørgsmålet er, hvad vi som samfund gør, så folks muligheder for at komme ud i naturen ikke bare svinder hen, uden at vi lægger mærke til det?
En del af svaret ligger i at give landmændene incitamenter til at bevare markvejene, så de ikke kommer i vejen for at opnå landbrugsstøtte.
En anden del består i at synliggøre de naturværdier, som markvejene repræsenterer. Nye undersøgelser viser for eksempel, at de er meget vigtige småbiotoper for agerhøns.
Og for det tredje kommer vi ikke udenom, at landmændene skal søge om at nedlægge markveje, og ikke som det er i dag, hvor de blot skal anmelde til kommunen, at de agter at nedlægge en markveje eller rekreativ sti på deres areal.
Det er slet ikke nok til at opretholde befolkningens adgangsmuligheder i det åbne land.
Behov for en indsats
For hvordan skal vi egentlig få folk til at bo på landet, hvis adgangsmulighederne til naturen konsekvent begrænses, som det sker i dag?
Det er blandt andet nærhed til naturen, der får folk til at flytte ud af byerne. Som beboer i en af de landsbyer, vi trods alt har mange af endnu, skal man kunne bevæge sig ud i det fri uden at starte bilen eller uden at frygte for sin sikkerhed langs landevejene.
Derfor er der brug for en indsats fra flere sider, så vi sikrer, at markveje og stier ikke nedlægges i det omfang, det er sket de seneste 30-40 år.
Altinget debatterer VLAK-regeringens miljøpolitik
L&F: Regeringen er på ret kurs om vandløbslov
