Friluftsrådet til Wermelin: Adgang til naturen kræver politisk handling

Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand, Friluftsrådet

Når man færdes i naturen, får man også lyst til at passe godt på den.

Derfor støtter Friluftsrådet op om Dansk Idrætsforbunds og miljøminister Lea Wermelins (S) udmelding om, at det er oplagt, at natur- og biodiversitetspakken også skal sikre, at den danske natur er åben og tilgængelig for alle. Vi skal alle have mulighed for at opleve naturen og de mange gode effekter, som den har på os, blandt andet i forhold til fysisk og mental sundhed.

Adgang til naturen er dog langt fra en selvfølge. En rapport, som Københavns Universitet offentliggjorde i foråret, anslog, at der er op mod 70.000 til 80.000 fysiske barrierer for befolkningens adgang i naturen. Det omfatter blandt andet skræmmeskilte, hegn, bomme og andet. Vi ser jævnligt sager om lodsejere, der prøver at begrænse befolkningens adgang til naturen.

Derudover er lovgivningen på området så kompleks og rodet, at den reelt er umulig for almindelige mennesker at orientere sig i. Der er kort sagt brug for en lovgivningsmæssig hovedrengøring på området samt konkrete indsatser, der kan forbedre offentlighedens adgang til naturen.

God adgang til ny natur
Naturen er trængt i Danmark, og det er en grundlæggende forudsætning for biodiversiteten at der gives plads til mere og rigere natur.

Det er samtidig også vigtigt, at en bred del af befolkningen får glæde af de naturtiltag, der indføres, og på egen krop kan mærke, hvorfor det er vigtigt, at vi passer godt på naturen.

Når der i natur- og biodiversitetspakken investeres i naturtiltag, er det derfor vigtigt, at befolkningens adgang til naturen tænkes ind fra starten. Når der etableres ny natur eller skabes bedre natur med tilskud fra offentlige midler, bør der også sikres adgang på linje med reglerne for adgang til statslige arealer. Hvis vi alle betaler for det, skal vi alle have glæde af det.

Adgang sikrer, at befolkningen kan benytte områderne, se og følge udviklingen i områderne og få en forståelse af de tiltag og udviklinger, der skal forbedre biodiversiteten. Dermed sikrer vi fortsat forståelse hos befolkningen for, at der skal investeres betydelige offentlige økonomiske midler i en forbedring af den danske natur.

Hovedrengøring i love og regler for adgang
Ikke siden 1991 har Folketinget foretaget betydende ændringer i adgangslovgivningen.

Vi er altså der, hvor adgangen til naturen blev regelsat for cirka 30 år siden, og meget er sket siden da. Landbrugets produktionsmetoder har udviklet sig, hvilket betyder større marker og færre markveje.

Nye metoder for naturforvaltning er kommet til, for eksempel med øget brug af fritgående heste, køer og bison i naturområderne. Og mange nye friluftsaktiviteter har indtaget naturen. Der er behov for at genbesøge regelsættet med eksisterende regler og love for befolkningens adgang til naturen, så det bringes op til nutiden behov.

Et af Friluftsrådets store ønsker er, at vi får et regelsæt, som er væsentligt mere enkelt. I dag skal man reelt orientere sig i flere end 16 forskellige love og bekendtgørelser for at få overblik over, hvad man må i naturen.

Bør nedsætte udvalg
Det kan man ganske enkelt ikke forvente af selv de mest velmenende naturbrugere.

Dertil kommer et hav af undtagelser og dispensationer, som der ikke findes noget samlet overblik over. Det kan have den ærgerlige konsekvens, at folk af frygt for at gøre noget ulovligt afholder sig fra at bruge naturen.

Friluftsrådet foreslår derfor, at regeringen i forbindelse med en natur- og biodiversitetspakke nedsætter et adgangspolitisk udvalg, som får den overordnede opgave at rydde op i det kludetæppe af love og regler, der i dag er styrende for befolkningens færdsel og ophold i naturen.

Det duer ikke, at man skal være juridisk ekspert for at finde ud af, hvad man må og ikke må i naturen – for vi skal have flere ud i naturen. Det er vi helt enige med Dansk Idrætsforbund og Lea Wermelin i.

Tre forslag til bedre adgang
Den kommende natur- og biodiversitetspakke skal altså indeholde ambitiøse tiltag, også hvad angår befolkningens adgang til naturen.

Det skal være muligt at komme helt tæt på naturen, ikke mindst så de nye generationer kan få et nært forhold til den og dermed også bliver motiveret til at passe godt på den i fremtiden. Helt konkret har Friluftsrådet tre ønsker til adgangsforbedringer:

Bedre muligheder for adgang i private skove. For eksempel mener Friluftsrådet, at det skal være muligt at færdes uden for stierne og at opholde sig i skoven efter solnedgang, ligesom det er i de offentligt ejede skove. Der er dele af landet, hvor der er så få offentligt ejede skove, at borgere i disse områder har meget begrænsede muligheder for at færdes i naturen.

Bedre muligheder for at færdes i det åbne land. Herunder at det bliver lovligt at færdes langs ledelinjer i landskabet, for eksempel langs åer, vandløb, diger, hegn og bræmmer. Dette vil i nogen grad kunne opveje for det faktum, at halvdelen af alle stier og veje i det åbne land er forsvundet i løbet af de seneste 50 år.

Ligestilling af ridende med cyklende, så det bliver tilladt at ride på veje og stier i det åbne land samt i skove. Derudover at det bliver muligt at ride på strande hele året.

Disse tre ønsker vil sammen med en nationalt koordineret indsats for en sammenhængende rekreativ infrastruktur kunne skabe en bedre og mere lige adgang til naturen, uanset hvor man bor i landet.

debat@altinget.dk