Friluftsrådet: Fem forslag til, hvordan loven kan komme til at afspejle befolkningens friluftsinteresser
Bedre muligheder for foreninger, der dyrker friluftslivet, og adgang i landets skove døgnet rundt er bare noget af det, der kan gøre friluftslovgivningen mere tidssvarende, skriver Winni Grosbøll.
Selv om naturen og naturforvaltningen har forandret sig de senere år, og friluftslivet har udviklet sig markant, så er adgangslovgivningen ikke fulgt med. Vi tager i skoven, på stranden, går ture, cykler, kitesurfer og overnatter i naturen mere end nogensinde før og i større udstrækning også i hverdagen.
Men vi skal faktisk hele 30 år tilbage for at finde den seneste væsentlige forbedring af mulighederne for at dyrke friluftsliv. Det var i 1992, hvor det blev tilladt af cykle på veje og stier i privatejede skove. Dertil kommer, at lovgivningen på området er så sammensat, kompleks og uigennemskuelig, at det er svært for borgere, lodsejere og myndigheder at forstå.
Nedsæt et adgangspolitisk udvalg
Sidste sommer iværksatte Miljøministeriet en gennemgang af lovene, og nu er der kommet en juridisk rapport. Det er et stykke af vejen, men ikke langt nok.
Derfor er det en klar opfordring fra Friluftsrådet, at der nedsættes et adgangspolitisk udvalg, der kan komme med en langsigtet masterplan for at styrke befolkningens adgang til naturen. Det indebærer også anbefalinger til regeringen og Folketinget til initiativer, der kan rydde op i lovjunglen og sikre tidssvarende lovgivning.
Står det til Friluftsrådet er det helt naturligt at se på, hvordan lovgivningen for adgang til naturen kan forbedres, så den i højere grad afspejler det friluftsliv, danskerne dyrker i dag.
Helt konkret har Friluftsrådet fem forslag til, hvordan befolkningens adgang til naturen kan forbedres.
Bedre forhold for organiserede brugergrupper og mindre bureaukrati for foreninger
Friluftsrådet mener, at personer, der dyrker friluftsliv i foreninger, skal have samme muligheder, som dem, der dyrker selvorganiseret friluftsliv.
I dag stiller lovgivningen uhensigtsmæssige krav til at anmelde og godkende friluftsaktiviteter i naturen. Eksempelvis skal medlemmer af en cykelklub, der afholder en aktivitet i naturen, anmelde cykelturen til ejeren senest 14 dage i forvejen, mens en lignende gruppe selvorganiserede cyklister kan cykle uden ejerens tilladelse.
Forbedret adgang i private skove
Befolkningen bør også have adgang til at gå i skovbunden i privatejede skove og færdes i skoven hele døgnet.
Der er dele af Danmark, hvor der er så få offentligt ejede skove, at dem, der bor i de områder, har begrænsede muligheder for at komme ud i naturen. Eksempelvis har spejdere svært ved at lave aktiviteter i vinterhalvåret, fordi der kun er adgang til privatejede skove indtil solnedgang, som om vinteren jo allerede er om eftermiddagen.
Bedre beskyttelse af veje og stier
Vi mener desuden, at der er behov for, at veje og stier med rekreativ betydning i det åbne land og i private og offentlige skove opnår bedre beskyttelse.
I dag bliver mange veje og stier nedlagt uden myndighedsgodkendelse og klagemulighed, og det forringer mulighederne for friluftsliv.
Bedre muligheder for at færdes i det åbne land
Vi mener, at det skal være tilladt at færdes langs ledelinjer såsom diger, hegn, vandløb og bræmmer i det åbne land.
Der er desuden behov for at forbedre mulighederne for rekreativ færdsel på og ved vandløb.
Udvidelse af rettigheder for ryttere
Endelig mener vi, at folk der ridder i naturen, skal have samme rettigheder som cyklende. I dag har ryttere ret begrænsede muligheder for adgang til naturen. Det skal derfor være tilladt at ride på veje og stier i det åbne land og i skove. Desuden bør tidsbegrænsningen for ridning på strande ophæves.
Rigtig mange organisationer har kommenteret på den igangværende lovgennemgang.
Derfor ser vi også frem til, at arbejdet fortsætter og bliver fulgt op af politiske initiativer, der kan give en overskuelig og let forståelig lovgivning, så flere kan få gode oplevelser i vores natur.
Lektor: Skovrejsning er værdiløs som klimaløsning
Sportsfiskerne: Der er brug for at arbejde mere ambitiøst med alternative løsninger til klapning af havbundsmateriale
