Nyt forslag til EU-forbud vil reducere PFAS-udledning med 95 procent
Tirsdag blev fem landes bud på et EU-forbud mod de omdiskuterede PFAS-stoffer præsenteret. Selvom forbuddet lægger op til undtagelser, vil det mindske udledningen af stofferne markant, lyder det.
Et omfattende forslag om at forbyde mere end 10.000 af de frygtede PFAS-stoffer har set dagens lys.
Fem lande – herunder Danmark – har udarbejdet forslaget, som Det Europæiske Kemikalieagentur offentliggjorde tirsdag.
Og forslaget vil – når det er fuldt indfaset – føre til en markant reduktion af udledningen af PFAS til miljøet.
”Miljøet vil få meget ud af det. For effekten af de her restriktioner vil være en reduktion af udledningen på omkring 95 procent,” sagde Richard Luit, der repræsenterede det hollandske nationale institut for sundhed og miljø.
Han forklarede efterfølgende, at risikoen for borgerne forventes at falde tilsvarende.
PFAS har fået stor opmærksomhed, efter at stofferne de senere år er blevet fundet mange steder rundt om i Danmark. For nylig kom det eksempelvis frem, at økologiske æg har et stort indhold af PFAS, som over tid blandt andet er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende (læs mere i faktaboks).
Det var Richard Luit og hans tyske kollega Frauke Averbeck, der præsenterede forslaget til forbud under et offentligt møde i Bruxelles tirsdag. Det er også de to lande, der har været primus motor i udarbejdelsen af forslaget til forbuddet, som Danmark, Sverige og Norge også har bidraget til.
Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget af EU’s medlemslande, forventes det at kunne træde i kraft i enten 2025 eller 2026. Herfra vil PFAS-stoffer i de fleste produkter blive forbudt. Der vil dog være en indfasningsperiode på 1,5 år.
Undtagelser
Richard Luit fortalte også, at man under udarbejdelsen har opvejet fordele og ulemper ved et forbud, og at man kommer frem til, at et forbud godt kan betale sig.
”Hvis vi ingen handling foretager os, vil de samfundsmæssige omkostninger overstige omkostningerne ved de restriktioner, vi foreslår,” sagde han.
Men der er grænser for, hvor hurtigt det kan gøres, understregede han. Forslaget, som de fem lande står bag, er således ikke et totalt forbud fra dag et. Det indeholder nemlig også en række tidsbegrænsede undtagelser. Konsekvenserne ved et totalt forbud for alle anvendelser vurderes nemlig at få for stor negativ betydning for en række brancher.
”Omkostningerne for nogle sektorer vil være meget høje. For nogle sektorer vil det være praktisk umuligt at finde alternativer. Derfor vil det tage tid. Ellers vil det betyde konkurser og jobtab,” sagde Richard Luit.
Han pegede på en række produkter – blandt andet medicinsk udstyr og fly – hvor der med forslaget gives dispensation til at forsætte 12 år efter forbuddet er trådt i kraft. Det vil sige, at først om 13,5 år vil forbuddet være helt endeligt for alle produkter.
Gælder ikke sprøjtemidler
I forbuddet indgår også en mellemgruppe af anvendelser, hvor der gives en dispensation til at forlænge forbuddet med fem år, forklarede han.
En væsentligt grund til, at al PFAS-udledning med forslaget ikke er helt væk om 13,5 år er, at man fortsat ser PFAS som et vigtigt kemikalie i nogle produkter. Det gælder eksempelvis i arbejdstøj, hvor PFAS rent sikkerhedsmæssig er vigtig for at forhindre brandfare. Og så hører det med til historien, at et PFAS-forbud ikke tilsidesætter al anden lovgivning.
Eksempelvis vil et forbud mod PFAS ikke gælde for landbrugets sprøjtemidler, da de er reguleret gennem en specifik godkendelsesordning.
Herhjemme har der været stor debat om at indføre et nationalt forbud, da et europæisk forbud tager tid at få gennem EU-systemet. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har i den forbindelse åbnet for at forbyde PFAS-stoffer i tekstiler.
Stadig brug for national indsats
Mette Christoffersen er ekspert i jord- og grundvandsforurening for Ingeniørforeningen, IDA samt afdelingsleder i Rambøll. Og selvom hun umiddelbart roser det nye forslag, så advarer hun samtidig imod, at det står i vejen for national handling.
”Sagsbehandlingen omkring et EU-forbud tager tid, og der er behov for, at vi i Danmark handler nu, for eksempel i form af en national handlingsplan for indsatsen mod PFAS. De stadig flere fund af PFAS-stoffer i vores miljø og natur - bl.a. i enggræs ved vestkysten og i økologiske æg - kræver hurtig handling. Og her er det vigtigt, at politikerne er med helt fremme, når det handler om at opsætte krav og rammer for indsatsen,” siger hun i en skriftlig kommentar.
Også i Danmarks Naturfredningsforening er der overordnet glæde over forslaget. Men herfra ærgrer man sig over, at forslaget ikke gælder for pesticider.
”Det er helt skævt, hvis Danmark kommer til at arbejde for en undtagelse for PFAS-stoffer i pesticider. Her er tale om en anvendelse, hvor man direkte sprøjter skadelig kemi ud i miljøet med risiko for forurening af natur, vandmiljø og drikkevand," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.
Det er forventningen, at Det Europæiske Kemikalieagentur sender forslaget i seks måneders høring fra 22. marts.
Radikal profil i hårdt angreb på toneangivende natureksperter: ”To ekstreme politiske aktivister, der har forklædt sig som forskere”
Motorvej i baghaven eller solcelleørken? I Solrød er grøn omstilling pludselig blevet meget konkret
