Foreningen mod Tange sø: Søen er en økonomisk klods om benet

Af Lars Vedsø
Formand, Foreningen til nedlæggelse af Tange sø.

Man kan vel med god ret stille spørgsmålet: Hvad koster det egentlig samfundet, at Gudenåen ikke for længst er reetableret, at Tange sø stadig består?

Og konklusionen er ikke overraskende – det koster samfundet en hulens masse penge, hvis man fortsat ikke ønsker at reetablere Danmarks mest ikoniske vandløb, Gudenåen, til fordel for bevarelsen af en sø uden særlige naturkvaliteter - Tange sø!

Der er mange årsager til, at Tange sø er en økonomisk klods om benet på samfundet. Den første og væsentligste årsag er, at Tange sø forhindrer os i at skabe en udvikling af det rekreative fiskeri ved Gudenåen – det koster os samlet set en mistet turistindtægt på 1,2 milliarder kroner (jf. tabel 1). 

Dernæst er det en meget dyr fornøjelse for lodsejerne langs Gudenåen, at Tange sø stadig eksisterer. Det betyder nemlig, at disse lodsejere mister en del af den ejendomsværdi, der ellers ville kunne realiseres.

Tange sø koster kassen
Fik man reetableret Gudenåen og genskabt Danmarks måske mest unikke naturområde, ville det for disse lodsejere betyde en mergevinst på samlet set minimum 233 millioner kroner i form af forrentningen af de forøgede ejendomsværdier.

Ud fra velfærdsøkonomisk tænkning er det også muligt at værdisætte de tab, der opstår, fordi vi ikke har mulighed for at vandre, fiske, mountainbike, samle svampe og bær og så videre i det unikke naturområde, der i dag ligger på bunden af Tange sø.

Tange søs monotone 540 hektar vandflade koster simpelthen kassen – mere end i alt godt 143 millioner kroner. Alene disse tre poster beløber sig altså til noget over 1,5 milliarder kroner – et tab, som samfundet faktisk skal betale. Hertil kommer så en række andre omkostninger, som direkte skyldes eksistensen af Tange sø og den manglende reetablering af Gudenåen.

Det offentlige kaster penge i søen
Hvert år udsættes der fisk i Gudenåen – det koster de kommunale kasser omkring 1,2 millioner kroner om året. Disse udsætninger er nødvendige, fordi laksen ikke kan reproducere sig selv – på grund af Tange sø! Tange sø er samtidig ved at ”sande til”. Foreløbige opgørelser tyder på, at det vil koste Silkeborg kommune over 10 millioner kroner at tage hånd om det problem.

Det er samtidig et regelmæssigt genkommende problem, så kommunens borgere kan godt forberede sig til med års mellemrum at skulle til lommerne. Arealerne og Tange sø skal også plejes for kommunale midler, der skal laves målinger af vandkvaliteten, der skal skæres grøde, der skal ydes tilskud til rosport, der skal investeres i nye bygninger, solbåde, kanoer og så videre – og det koster millionbeløb det hele. 

Regner man sammen, hvad Tange sø faktisk koster samfundet, nærmer vi os stærkt 2 milliarder kroner totalt jævnfør tabel 1. (Grunddata kan findes i rapporten ”Det koster Tange sø samfundet”).

Tabel 1. Omkostninger ved at bevare Tange sø:

Økonomisk område	Årlige omkostninger	Samlede omkostninger	Bemærkninger
Manglende fisketurisme	-38 millioner	1.267 millioner
Tilskud-foreninger	-0,67 millioner	22,33 millioner
Støtte-erhvervsaktiviteter	1,7 millioner	56,67 millioner
Fiskeudsætninger	1,2 millioner	40 millioner
Manglende rekreative værdier	4,3 millioner	143,33 millioner	507 kroner - betalingsvilje
Manglende forretningsejendomme	7,0 millioner	233 millioner
Ialt	52,87 millioner	1.762,33 millioner

For de få eller mange
De, der reelt får glæde af disse 2 milliarder kroner, er primært dem, der dyrker rosport på Tange sø, og som ikke grundet fysiske handicap og manglende orienteringsevne er i stand til at dyrke disse aktiviteter andre steder end lige netop på Tange sø – på trods af, vi faktisk befinder os i Danmarks mest sørige område. 

Taberne er alle os, der er glade for oprindelig natur, alle os, som elsker store naturoplevelser, alle os, der gerne vil minimere unødvendige skattebetalinger, alle os, der gerne vil arbejde for, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Kort sagt alle os, der ønsker udvikling i stedet for afvikling. 

Den politiske håndtering har været inkompetent
Hvis man til den økonomiske bet, Tange sø giver anledning til, så hertil lægger, at Tange sø miljømæssigt har en stærkt negativ virkning på hele Gudenåens økosystem, at den modarbejder de internationale forpligtelser, Danmark har indgået i form af Vandrammedirektiv, begrænsning af luftforureningen, styrkelse af biodiversiteten, at den betyder færre jobs inden for den grønne sektor, at et fantastisk naturområde, der kunne være en tiltrængt udviklingsmotor for det midtjyske område, ikke realiseres, ja, så må man jo sige med Martin Krasniks ord fra Weekendavisens leder i uge 17 fra 2017:

”UANSVARLIGHED i politik er en forbrydelse med en mærkværdig, omvendt strafferamme. Små forseelser giver høje straffe; ministres fortalelser, forglemmelser, lidt løgnagtig mangel på præcision udløser store næser eller fyringer. Men denne form for uansvarlighed, dette årelange angreb på velfærdsstatens blodsystem, denne undergravelse af borgernes tillid til staten, tiltro til hinanden og almindelige sans for ordentlighed – den koster ingenting.” 

Den konstatering kan uden tilføjelser udstrækkes til at gælde den behandling, som reetableringen af Gudenåen har været udsat for fra både Folketingets og Gudenåkommunernes side – sjofelt, inkompetent og grænsende til vanvid, når man ser på de kriterier, der ligger bag ved ”do-nothing”-alternativet.

Indtil videre har det ingenting kostet for hverken borgmestre eller byråd i de 7 Gudenåkommuner at modsætte sig reetablering af Danmarks eneste flod – indtil kommunalvalget i 2017, forhåbentligt!

debat@altinget.dk