Forbrugerne har brug for en kemivagthund

DEBAT: Der er ingen grund til bekymring om Forbrugerrådets rolle som kemivagthund. Myndighedskontrollen vil stadigvæk ligge i Miljøstyrelsen. Det skriver miljøminister Kirsten Brosbøl (S). 

Af Kirsten Brosbøl
Miljøminister, Socialdemokraterne

I et debatindlæg den 22. oktober undrer Dansk Erhverv’s miljøpolitiske chef, Jakob Lamm Zeuthen, sig over, at regeringen sammen med Enhedslisten har besluttet at oprette en ny kemi-vagthund for forbrugerne, når Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) og Videncenter for Duft- og kemikaliefølsomhed tidligere er blevet nedlagt.

Forbrugernes nye vagthund er ikke et nyt IMS. For den nye kemikalievagthund skal løfte flere opgaver, end IMS skulle. Den skal nemlig arbejde internationalt og skal styrke forbrugernes stemme i Europa.

Jakob Zeuthen frygter desuden et kemikaos, fordi vagthunden placeres i Forbrugerrådet. Den frygt deler jeg slet ikke.

Stærke kompetencer i forbrugerrådet
Forbrugerrådet har allerede stærke kompetencer og internationale netværk at trække på i forhold til forbrugerprodukter og kemi. Derfor får vi meget for pengene, og resultaterne kommer hurtigt forbrugerne til gode ved at placere kemivagthunden her.

Forbrugerrådet skal ikke agere myndighed. Den del ligger uændret hos Miljøstyrelsen. Og desuden er der i regeringens kemikalieindsats, som alle Folketingets partier står bag, afsat penge til opbygning af ny viden på området eksempelvis gennem de eksterne videncentre.

Med oprettelsen af den nye kemivagthund tilfører vi en ny, ekstra dimension til beskyttelse af forbrugerne, og ved at lægge opgaven i Forbrugerrådet, som har en årelang erfaring som forbrugernes vagthund, får forbrugerbeskyttelsen på kemiområdet yderligere et ben at stå på.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at vi – og især vores børn – bliver udsat for skadelig kemi. Det er en meget stor opgave, og derfor er det vigtigt at tænke nyt og tage nye midler i brug.

Forrige artikel De glemte arter – hvem har hørt om blåhathvepsebi? De glemte arter – hvem har hørt om blåhathvepsebi? Næste artikel Er en dårlig naturplan bedre end ingen plan? Er en dårlig naturplan bedre end ingen plan?