Europæiske lande skal gå hånd i hånd
DEBATPANEL: Det danske marked er for småt til at dække omkostningerne til udvikling af ny teknologi. Derfor skal miljøreguleringen være et område, hvor de europæiske lande går hånd i hånd. Og på klimaområdet skal vi gå efter globale aftaler, skriver DIs miljøchef Lars Aagaard.
Af Lars Aagaard,
Miljøchef i Dansk Industri Kun gennem økonomisk vækst og forceret teknologiudvikling kan vi løfte de store udfordringer, som miljøpolitikken stiller det danske samfund overfor. Danmark har gennem 90'erne indgået en række internationale og europæiske miljøaftaler, der pålægger det danske samfund og dansk erhvervsliv massive omkostninger. Hvor meget, ved ingen. Men at den store lommeregner skal frem, når prisen skal gøres op er givet. Vi taler om årlige omkostninger i milliardklassen. Den lave vækst i Europa er en afgørende politisk udfordring for det europæiske samarbejde. I Lissabonstrategien sættes vækstmålsætningerne i direkte relation til ønsket om en miljømæssig bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at fremhæve, at vækst og miljø ikke er hinandens modsætninger. Vækst muliggør større investeringer, og dermed også større private og offentlige satsninger på udvikling af miljøtekno-logi. Vækst er således en forudsætning for investeringer i et bedre miljø. Vækst kræver gode, generelle erhvervsmæssige rammevilkår som lav skat, adgang til kompetent arbejdskraft m.v. Udfordringerne i horisonten er massiv. En lille del af svaret ligger muligvis i en forceret udvikling af ny og mere ressourceeffektiv teknologi. Miljøteknologisk innovation kan på længere sigt bidrage til at mindske miljøreguleringens erhvervsøkonomiske byrder. Om det ligefrem kan bidrage til at give danske virksomheder nye kunder, åbne nye markeder, og skabe grobunden for fremtidens vækst er mere diskutabelt. Miljøteknologi på den internationale og nationale dagsorden
EU-Kommissionen har udsendt en europæisk handlingsplan for miljøteknologi. Handlingsplanen skal integrere miljø, teknologisk innovation og konkurrencedygtig, økonomisk udvikling. Kommissionen opfordrer medlemslandene til i løbet af 2005 at udforme en national plan som skal indeholde nye initiativer. I forlængelse heraf har Folketinget pålagt regeringen, at den inden årets udgang skal fremlægge en redegørelse for, hvordan den vil understøtte miljøteknologisk innovation. Det passer nok vores miljøminister udmærket, da hun om nogen har gjort miljøteknologi til en fast del af hendes udmeldinger om, hvordan vi skaber en bedre fremtid. Konference den 8. september
I DI er vi glade for, at teknologiudvikling fylder noget i den miljøpolitiske debat, og at grundlaget for debatten er et ønske om en fremtid, der rummer et bedre miljø og større økonomisk vækst. Debatten om hvordan vi når de politisk fastsatte miljø- og vækstmål er vigtig. Derfor inviterer DI til en konference om miljøteknologis innovation den 8. september i år. Ud over konkrete anbefalinger fra DI til regeringens politik på området vil der være indlæg fra miljøminister Connie Hedegaard, en repræsentant for den amerikanske miljøstyrelse, og sandsynligvis EU's miljøkommissær Stavros Dimas. Dertil kommer konkrete virksomheds eksempler samt en debat mellem danske folketingsmedlemmer og salen om emnet. Det rigtige politiske svar
Det interessante politiske spørgsmål er, hvordan vi i Europa og Danmark får skabt erhvervsmæssige rammebetingelser, der muliggør, at virksomheder og private investorer tør satse mere på udvikling af ny teknologi. Et af de afgørende elementer i at skabe en forceret teknologudvikling er store og forudsigelige markeder. Hvis virksomheder skal investere i teknologiudvikling, så kræver det, at efterspørgslen er til stede. Det danske marked er i langt de fleste tilfælde for småt til at dække omkostningerne til udvikling af ny teknologi. Der skal derfor være et marked til den nye teknologi, som er langt større end det danske. Derfor skal miljøreguleringen først og fremmest være et område, hvor de europæiske lande skal gå hånd i hånd, og i visse tilfælde skal vi gå efter globale aftaler. Det gælder f.eks. på klimaområdet. Det er derimod afgørende, at de vedtagne miljøregler kan kontrolleres og varsles i god tid og indføres i en takt, der muliggør den nødvendige teknologiske udvikling. Måske skulle man på europæisk plan begynde at gå mere op i at sikre korrekt efterlevelse af allerede vedtagne regler end den evige jagt på ny regulering. Staten har et medansvar for at sikre udvikling af ny teknologi. Det synes logisk, at der må være et samspil mellem vores investeringer på forskningsområdet og de samfundsmæssige målsætninger på miljø-området. Men der bør ske mere end det. Store dele af de danske miljøopgaver varetages i dag af offentlige myndigheder. En af svaghederne ved det, er, ud over svage incitamenter til at holde omkostningerne nede, at myndighederne ikke formår at bruge deres fortrinsstilling til at skabe ny teknologi og eksport af miljøløsninger. Regeringen bør derfor sikre, at opgaverne udliciteres og konkurrenceudsættes. Det gælder f.eks. på vand- og affaldsområdet.
Miljøchef i Dansk Industri Kun gennem økonomisk vækst og forceret teknologiudvikling kan vi løfte de store udfordringer, som miljøpolitikken stiller det danske samfund overfor. Danmark har gennem 90'erne indgået en række internationale og europæiske miljøaftaler, der pålægger det danske samfund og dansk erhvervsliv massive omkostninger. Hvor meget, ved ingen. Men at den store lommeregner skal frem, når prisen skal gøres op er givet. Vi taler om årlige omkostninger i milliardklassen. Den lave vækst i Europa er en afgørende politisk udfordring for det europæiske samarbejde. I Lissabonstrategien sættes vækstmålsætningerne i direkte relation til ønsket om en miljømæssig bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at fremhæve, at vækst og miljø ikke er hinandens modsætninger. Vækst muliggør større investeringer, og dermed også større private og offentlige satsninger på udvikling af miljøtekno-logi. Vækst er således en forudsætning for investeringer i et bedre miljø. Vækst kræver gode, generelle erhvervsmæssige rammevilkår som lav skat, adgang til kompetent arbejdskraft m.v. Udfordringerne i horisonten er massiv. En lille del af svaret ligger muligvis i en forceret udvikling af ny og mere ressourceeffektiv teknologi. Miljøteknologisk innovation kan på længere sigt bidrage til at mindske miljøreguleringens erhvervsøkonomiske byrder. Om det ligefrem kan bidrage til at give danske virksomheder nye kunder, åbne nye markeder, og skabe grobunden for fremtidens vækst er mere diskutabelt. Miljøteknologi på den internationale og nationale dagsorden
EU-Kommissionen har udsendt en europæisk handlingsplan for miljøteknologi. Handlingsplanen skal integrere miljø, teknologisk innovation og konkurrencedygtig, økonomisk udvikling. Kommissionen opfordrer medlemslandene til i løbet af 2005 at udforme en national plan som skal indeholde nye initiativer. I forlængelse heraf har Folketinget pålagt regeringen, at den inden årets udgang skal fremlægge en redegørelse for, hvordan den vil understøtte miljøteknologisk innovation. Det passer nok vores miljøminister udmærket, da hun om nogen har gjort miljøteknologi til en fast del af hendes udmeldinger om, hvordan vi skaber en bedre fremtid. Konference den 8. september
I DI er vi glade for, at teknologiudvikling fylder noget i den miljøpolitiske debat, og at grundlaget for debatten er et ønske om en fremtid, der rummer et bedre miljø og større økonomisk vækst. Debatten om hvordan vi når de politisk fastsatte miljø- og vækstmål er vigtig. Derfor inviterer DI til en konference om miljøteknologis innovation den 8. september i år. Ud over konkrete anbefalinger fra DI til regeringens politik på området vil der være indlæg fra miljøminister Connie Hedegaard, en repræsentant for den amerikanske miljøstyrelse, og sandsynligvis EU's miljøkommissær Stavros Dimas. Dertil kommer konkrete virksomheds eksempler samt en debat mellem danske folketingsmedlemmer og salen om emnet. Det rigtige politiske svar
Det interessante politiske spørgsmål er, hvordan vi i Europa og Danmark får skabt erhvervsmæssige rammebetingelser, der muliggør, at virksomheder og private investorer tør satse mere på udvikling af ny teknologi. Et af de afgørende elementer i at skabe en forceret teknologudvikling er store og forudsigelige markeder. Hvis virksomheder skal investere i teknologiudvikling, så kræver det, at efterspørgslen er til stede. Det danske marked er i langt de fleste tilfælde for småt til at dække omkostningerne til udvikling af ny teknologi. Der skal derfor være et marked til den nye teknologi, som er langt større end det danske. Derfor skal miljøreguleringen først og fremmest være et område, hvor de europæiske lande skal gå hånd i hånd, og i visse tilfælde skal vi gå efter globale aftaler. Det gælder f.eks. på klimaområdet. Det er derimod afgørende, at de vedtagne miljøregler kan kontrolleres og varsles i god tid og indføres i en takt, der muliggør den nødvendige teknologiske udvikling. Måske skulle man på europæisk plan begynde at gå mere op i at sikre korrekt efterlevelse af allerede vedtagne regler end den evige jagt på ny regulering. Staten har et medansvar for at sikre udvikling af ny teknologi. Det synes logisk, at der må være et samspil mellem vores investeringer på forskningsområdet og de samfundsmæssige målsætninger på miljø-området. Men der bør ske mere end det. Store dele af de danske miljøopgaver varetages i dag af offentlige myndigheder. En af svaghederne ved det, er, ud over svage incitamenter til at holde omkostningerne nede, at myndighederne ikke formår at bruge deres fortrinsstilling til at skabe ny teknologi og eksport af miljøløsninger. Regeringen bør derfor sikre, at opgaverne udliciteres og konkurrenceudsættes. Det gælder f.eks. på vand- og affaldsområdet.
