Er kvælstof-krav kejserens nye klæder?

DEBAT: Der er alt for meget fokus på, hvor meget kvælstof fra luften påvirker naturen. Mange andre faktorer spiller ind, mener Hans Roust Thysen, Videncentret for Landbrug.

Af Hans Roust Thysen
Miljøchef, Videncentret for Landbrug

Dansk Landbrug har nogle af verdens skrappeste krav til, hvor meget hver enkelt landbrugsejendom må påvirke naturarealer med kvælstof fra luften. Ny viden sætter spørgsmålstegn ved betydningen af kvælstof på visse naturtyper. Det er i den danske administration af naturarealer derfor vigtigt af få nuanceret det hidtil ensidige fokus på nedfald af kvælstof.

I foråret 2011 blev kravet til, hvor meget kvælstof den enkelte ejendom i Danmark må påvirke en række naturtyper, skærpet yderligere. Det betyder, at kommunen nu kan stille meget vidtgående krav til landbruget, men kommunen er ikke samtidig forpligtiget til at sørge for, at der bliver udarbejdet en plan for, hvordan artsrigdommen på det konkrete areal kan sikres. Tålegrænse-intervallerne, som anfører, hvor stor en belastning et naturområde kan udsættes for på langt sigt, og nedfald af kvælstof bliver tillagt større betydning i forvaltningen af de terrestriske naturtyper i Danmark end en lang række af andre faktorer, der har betydning for opretholdelse af artsrigdommen.

Det internationalt anerkendte tidsskrift "Environmental Pollution" udgav i 2011 en artikel om ammoniaknedfaldets betydning for artsrigdom på sure overdrev i Danmark (Damgaard et al. 2011). Artiklen rejser blandt andet kritik af den ensidige fokusering på kvælstof og efterlyser en mere nuanceret vurdering af truslerne mod artsrigdommen i den danske natur. Der er blandt andet foretaget en analyse af kvælstofnedfaldets betydning for artsdiversiteten på sure danske overdrev, og analysen viste, at der ikke var en statistisk sammenhæng (se figur 1).

Den danske analyse af sure ovedrev stiller spørgsmålstegn ved, om de meget lave, lovfastsatte krav til nedfald af kvælstof har væsentlig betydning for artsrigdommen og naturens tilstand på de danske naturarealer, i hvert fald inden for det undersøgte interval for kvælstofnedfaldet på den konkrete naturtype.

Artsrigdommen på de sure danske overdrev bliver påvirket af andre betydningsfulde faktorer, såsom pleje, hydrologi, jordtype, driftshistorie, surhedsgrad mfl. Mængden af kvælstof, en naturtype kan tåle, er tilsyneladende specifik for det konkrete areal. Der mangler national viden om de lokale effekter af kvælstofnedfald og især andre faktorers relative betydning, og der er i høj grad stillet spørgsmålstegn ved, om vi anvender de rigtige virkemidler på de beskyttede naturarealer.

Det er ikke i orden, at vi i Danmark har verdens nok skrappeste krav til udledning af kvælstof, og at de landmænd, der ofrer betydelige summer i at reducere nedfaldet af kvælstof med det formål at sikre artsrigdommen, skal være vidne til, at artsrigdommen alligevel forsvinder, fordi den ansvarlige myndighed ikke samtidig sikrer økonomi og viden til, at de andre faktorer som eksempelvis pleje, også sikres på naturarealerne.

Det er af afgørende betydning at få kvantificeret effekten af de faktorer, som påvirker artsrigdommen på de danske naturarealer. Ellers kan vi risikere at ofre store summer på en ensidige fokus på kvælstof med store økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand og husdyrproduktionen, uden at der er et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for, at virkemidlerne er de rigtige - og at artsrigdommen sikres. Hvis ikke den ensidige fokus på kvælstof i administrationen af naturarealer udfordres, kan det vise sig at være "Kejserens nye klæder".

Forrige artikel Ris og ros til danske vandplaner Næste artikel Vandmiljøet må ikke stjæle billedet