Er en naturplejer ikke det samme som en anlægsgartner?
DEBAT: Naturpleje og naturgenopretning følger en strømning i tiden, men er i virkeligheden designet natur, skriver Flemming Bach, Thisted Kommune.
Af Flemming Bach
Miljøchef, Thisted Kommune
I min have er der et bed med forskellige prydplanter. Vi bruger meget energi med at holde ’ukrudt’ væk fra blomsterbedet, og jeg spørger ofte mig selv - er dette blomsterbed, hvor der står lidt planter – natur?
Nej, vil de fleste af os nok svare. Blomsterbedet er et kunstigt vedligeholdt system, hvor vi har brudt den naturlige succession og stoppet den på det stade, som vi vælger.
Natur eller kulturnatur
Men hvordan ser billedet ud, hvis vi i stedet for kigger lidt ud over landskabet. Finder vi det samme billede – kunstigt vedligeholdt natur?
Svaret på det retoriske spørgsmål kender vi jo alle. Der er mange eksempler på, at vi holder plante- og dyrelivet i en bestemt tilstand. Vi laver nemlig naturpleje, og i nogle situationer, hvor vi har fået forstyrret plante- og dyrelivet rigtig meget, laver vi naturgenopretning.
Et givet område, der får lov at ligge urørt og helt på egne præmisser, vil udvikle sig hen mod en sluttilstand, der vil være bestemt af en lang række forhold (fugtighedsforhold, næringsstoffer mv.) samt hvilke dyr og planter der allerede er til stede eller kan sprede sig til området. Det er derfor relevant at spørge, om denne kunstige tilstand kan betragtes som natur – den er i al fald ikke naturlig – men er det natur, vi har lavet? Er det ikke kultur-natur?
Men lad nu det ligge. Gennem naturpleje beriger vi den danske flora og fauna. Mange arter, der ville være henvist til sporadiske forekomster, i den udstrækning stormfald mv. gav lys og luft i skoven, giver vi mulighed for at danne store, stabile bestande.
De naturplejede og/eller naturgenoprettede områder kan have stor artsdiversitet og rummer ofte en stor skønhed – der især nydes af de få, der evner at se den.
Men selv om publikummet måske er begrænset, skal vi alligevel fortsætte vores arbejde med at genoprette og pleje ’naturen’. Eller – hvorfor skal vi egentlig det?
Designernatur
Med beslutningen om, at der på et givet område ude i landskabet – ude i ’naturen’ - skal være en bestemt naturtype, beslutter vi samtidig, hvad vi vil tillade lever der – og hvad vi ikke tillader.
Vi designer dermed ’naturen’ og skaber hvad jeg vil kalde en designernatur.
Dette er for så vidt godt nok, men designet – hvilken flora og fauna vi tillader – er jo helt afhængig af vores forståelse af den dynamik og de kræfter, der virker i systemet, samt hvilket pressetække den nyankomne har.
Vi er begejstret, når de store rovfugle vender tilbage, og ulven har nærmest fået en heltemodtagelse, mens andre dyr og planter er uønskede, da de ikke passer ind i idealbilledet på natur.
Det er derfor relevant at stille det enkle spørgsmål: Har vi med vores tiltag ikke bare skabt en unaturlig tilstand – har vi ikke skabt unaturlig natur?
Næh, egentlig ikke. Vi har skabt en kontrolleret, planlagt natur – en designet natur.
Der er i mit sind ingen problemer heri. Vores land er et kulturlandskab, skabt og kultiveret af mennesker gennem årtusinder. Det er derfor vanskeligt at finde steder i Danmark, hvor der er noget, der kan betragtes som ’oprindelig’ natur.
Med vores naturplejende og –genoprettende indsats forsøger vi ud fra vores nuværende forståelse at lave noget af det, der var, eller det, der kunne være.
Men det er vigtigt at erindre, at hvis vi påvirker udviklingen af den naturligt hjemmehørende flora og fauna i et område, fordi vi følger en tilfældig strømning i tiden – så disponerer vi på vegne af vores efterkommere. Og vi fjerner ikke kun flora og fauna – vi fjerner også vores efterkommeres mulighed for at tage stilling.
