Eksperter er forbløffede over Heunickes modstand mod europæisk naturlov: ”Danmark tager reelt ikke biodiversitetskrisen seriøst”

Det vækker stor undren blandt landets førende eksperter på naturområdet, at Danmark arbejder for at udvande et helt centralt EU-forslag om at forbedre Europas nødlidende natur.

En af dem af Biodiversitetsrådets forperson, Signe Normand, der også er professor i biodiversitet ved Aarhus Universitet. {{toplink}}

”Det er overraskende, at regeringen har valgt en uambitiøs position i forhold til EU’s naturpolitik. Vi er nu ved at fortsætte ned af det spor, vi har været på i mange år. Danmark tager reelt ikke biodiversitetskrisen seriøst,” siger hun.

Carsten Rahbek er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet og er på samme linje. Han karakterer regeringens kurs som ”business as usual.”

"Og det er business as usual, der har ført til, at Danmark har noget af det mest forarmede natur i Europa," tilføjer han.

Carsten Rahbek peger i den forbindelse på, at regeringens tilgang er stik imod anbefalingerne fra IPBES (FN’s videnskabelige panel for biodiversitet), der netop har understreget, at hvis man skal håndtere biodiversitetskrisen, så kræver det store forandringer.

Årsagen til kritikken er, at regeringen for nylig har sendt et såkaldt rammenotat i høring, der beskriver regeringens holdning til EU-Kommissionens forslag til en ny naturgenopretningsforordning. Forordningen er en central del af EU’s Biodiversitetsstrategi, der har som overordnet 2030-mål, at 30 procent af Europa skal være beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet.

Genopretningsforslaget fra EU indeholder mange markante målsætninger for naturen – blandt andet skal 20 procent af Europas natur være genoprettet inden 2030 (læs mere i faktaboks).

Forslaget skal bidrage til at vende den massive krise naturen er i. Det gælder både i Danmark og i resten af verden, hvor arterne uddør i større hast end set i mange millioner år. Årsagen er blandt andet, at dyr og planters levesteder er ødelagt  på grund af menneskelig aktivitet.

Indgribende og byrdefuldt for landbruget 

Regeringen bakker op om, at natur og biodiversitet skal have det bedre, lyder det i notatet. Men herefter oplister den ellers en meget lang række økonomiske udfordringer for statskassen, erhvervslivet, udbygning af vedvarende energi samt for forsvaret, hvis EU-forslaget gennemføres, som det er lagt frem. Regeringen er så bekymret, at den i forhandlingerne i EU vil kræve væsentlige ændringer for at kunne støtte det.

I forhold til landbruget lyder det eksempelvis, at målene for genopretning ”vurderes at være både indgribende og byrdefuldt for erhvervet.

”Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsaktiviteter,” lyder det i notatet. 

Læs meget mere om både regeringens og erhvervslivets bekymringer for Kommissionens forslag her.

Kæmpe samfundsøkonomisk gevinst

I forhold til statskassen henviser regeringen til, at EU-Kommissionen har regnet sig frem til, at forslaget vil koste de danske skatteydere 1,3 milliarder kroner om året. Det er penge, der skal bruges til eksempelvis genopretning af 175.000 eksisterende naturarealer, til 70.000 hektar bynatur samt et væsentligt merudtag af lavbundsjorde (se mere i faktaboks).

Regeringen påpeger, at de 1,3 milliarder kun er en delmængde af det samlede billede, da omkostninger ved genopretning af havet ikke er talt med.

Til gengæld dvæler regeringen ikke synderligt meget ved, at Kommissionen også har regnet sig frem til, at forslaget – trods de specifikke erhvervsmæssige og statslige omkostninger – vil have en samlet samfundsøkonomisk gevinst på hele 23,6 milliarder kroner i Danmark om året.

Læg dertil at Københavns Universitet for nylig er kommet med et nyt grønt nationalregnskab, der viser, at der i Danmark er massive omkostninger på omkring 100 milliarder kroner om året ved det nuværende tab af biodiversitet.

Der kommer en regning

Og det undrer i den grad eksperterne, at regeringen ikke har mere fokus på de positive effekter ved at forbedre naturen.

"Regeringen har tilsyneladende slet ikke forstået, at EU's Biodiversitetsstrategi bygger på at sikre langsigtet økonomisk balance. For selvom der er nogle økonomiske omkostninger her og nu, så er genopretning af naturen en nødvendighed. Det er også derfor, at du ser EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, begrunde det her udspil med økonomi,” siger Carsten Rahbek og fortsætter:

”Danmark vægter et her-og-nu hensyn til erhvervsinteresser. Men når vi om ti år har mangel på vand i tørre perioder, så bliver det sindssygt dyrt. Der kommer en regning, hvis vi ikke genopretter naturen.”

Signe Normand er på samme linje:

”Det er et dårligt argument, at det kommer til at koste os dyrt. Det forholder sig modsat. Det kommer til koste os dyrt, hvis vi ikke genopretter naturen og sikrer dens mylder af liv," siger hun og lægger ikke skjul på, at hun er forundret over regeringens position:

”Jeg er faktisk overrasket over regeringens linje. For de senere år har vi så småt været på vej i en god retning. Med mere fokus på biodiversitet. Mere fokus på plads og kvalitet. Og en større forståelse af, hvorfor naturen er vigtig. Derfor er det her lidt et tilbageslag.”

Carsten Rahbek ser også en ny kurs fra dansk side.

”Tidligere har Danmark ikke sagt så meget internt i EU, men hjemme har vi sagt, at vi er positive over for den grønne agenda. Men nu er vi begyndt at tale direkte imod de her ting i EU,” siger han.

Går enegang

Carsten Rahbek peger i den forbindelse på, at der ikke er tale om en enlig svale. For nylig har miljøminister Magnus Heunicke nemlig afvist at stemme for nye krav til beskyttelse af havmiljøet. Og ifølge Carsten Rahbek modarbejder regeringen direkte, at der kommer forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i alle beskyttede naturområder, som Kommissionen også har forslået.

"Jeg noterer mig, at Danmark stort set går enegang i EU, når det handler om at være så hård modstander af de tiltag, der skal gøre EU's Biodiversitetsstrategi til en succes,” siger han.

Regeringen er dog ikke enig i, at der er tale om dansk enegang. I notatet fra regeringen fremgår det, at andre lande også har forbehold.

”Mange medlemsstater har udtrykt væsentlige bekymringer over forslagets økonomiske konsekvenser, herunder ønske om EU-medfinansiering, samt behov for at tage hensyn til nationale forhold i forslagets genopretningsmål og -forpligtelser,” lyder det.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), der dog blot henviser til en kommentar, han gav til Politiken i fredags. Her pegede ministeren på, at han er bekymret for, at EU’s planer står i vejen for udbygning af vedvarende energi, hvilket i notatet blot er én blandt rigtigt mange bekymringer fra regeringens side.

Altinget har dermed ikke haft held til at få ministeren til at forholde sig til kritikken af, at regeringen vægter en række erhvervsinteresser højere end naturen. Altinget har også spurgt til, hvorfor de positive samfundsøkonomiske effekter ved naturgenopretning ikke fylder mere i regeringens overvejelser. {{toplink}}

hjalte@altinget.dk, arp@altinget.dk