Dyrenes Beskyttelse ansætter ny vicedirektør

Efter 14 år i Finansforbundet bliver Nicolai Fischer-Bogason ny vicedirektør for Dyrenes Beskyttelse fra 1. oktober.

Dyrenes Beskyttelse har ansat 45-årige Nicolai Fischer-Bogason som vicedirektør fra 1. oktober 2021.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Efter 10 år med stigende omsætning er Dyrenes Beskyttelse klar til at tage næste skridt og har oprettet en ny stilling som vicedirektør.

Om ansættelsen siger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis: "Nicolai besidder de helt rigtige kompetencer til at kunne løfte vores organisation til nye højder, samt indfri vores strategiske målsætninger. Jeg ser meget frem til at samarbejde med ham."

Nicolai Fischer-Bogason kommer fra en stilling som forretningsudviklingschef i Finansforbundet. Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Aalborg-rådmand genopstiller ikke Næste artikel Genavendelsesvirksomhed får ny direktør