DN: Ræven må ikke vogte gæs
DEBAT: Landbrugets opgør med kritiske miljøforskere må ikke ende med at koste os den uvildige forskning, skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen som svar på kritik fra FRI’s direktør.
Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
For et stykke tid siden kunne man læse i Altinget, at landbruget og dele af den blå blok ønsker et opgør med de miljøforskere fra DCE på Aarhus Universitet, der under den såkaldte Gyllegate har udtalt sig kritisk om landbrugspakken.
Opgaven med myndighedsbetjeningen skal pilles ud af hænderne på forskerne, og landbruget vil i stedet have det lagt ud til private konsulenter. Det udtrykte jeg mig som præsident i Danmarks Naturfredningsforening kritisk over for.
For det første fordi DCE allerede i dag laver fri og uafhængig forskning, helt på højde med international forskning. Og for det andet fordi man kan være bekymret for, at opgaven med at overvåge forurening fra landbruget havner hos landbruget selv. Med andre ord: at ræven bliver sat til at vogte gæs.
Underlig kritik fra FRI
Derfor har jeg noget svært ved at se, hvorfor Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, har så travlt med at forsvare landbrugsorganisationernes angreb på den uafhængige miljøforskning.
Og så alligevel. Han har selvfølgelig en helt legitim interesse i, at hans medlemmer kan få den bedst mulige økonomiske forretning, hvilket jo kan ske, hvis staten udliciterer flest muligt opgaver til private.
Men Henrik Garver misforstår min pointe i forbindelse med landbrugslobbyens angreb på miljøforskerne. I Danmarks Naturfredningsforening er vi sådan set ikke optagede af, hvorvidt miljøforskningen foregår i privat eller i offentligt regi. Vi er bekymrede for, om den er uafhængig, og om der er armslængde til politikerne.
Særligt når vi ved, at nogle partier har ganske tætte økonomiske relationer til de industrier, som de skal regulere forureningen fra.
Det er jo sket før
Frygten for at landbruget kommer til at overvåge sig selv er ikke ubegrundet.
Landbrugets Videnscenter SEGES, som er styret og kontrolleret af landbrugslobbyen i Landbrug og Fødevarer, har leveret flere faglige indspil til den hjælpepakke med tilladelse til at gøde 25 procent mere, som landbruget modtog kort før jul.
Her har SEGES beregnet de såkaldte udbyttestatistikker, altså hvor meget ekstra korn, der vil komme ud af gødningen, men stort set ingen fra forskningsverdenen kan genkende eller forstå disse tal. Alligevel har regeringen brugt dem ukritisk.
Vores frygt for, at industrien i et eller andet omfang kan blive sat til at overvåge sig selv, er altså helt reel.
Åbenheden er afgørende
Private konsulentbureauer, herunder de rådgivende ingeniører, løser i dag rigtig mange opgaver for staten. Men når det kommer til forskning, så gælder der simpelthen nogle andre spilleregler i forskningsverdenen, end der gør på det private marked.
Forskerne er forpligtigede til at lave såkaldte reviews af deres arbejde, hvor de modtager kritik fra andre internationale forskere.
Denne selvkritik er der ikke i konsulentverdenen, men omvendt er der en risiko for, at konsulentvirksomhederne kan være ejet af de industrier, som de skal levere objektiv viden omkring.
I vores optik, så er forskningsverdenen det bedste fundament for uafhængig viden, og når DCE laver myndighedsbetjening, så oparbejder de samtidig en viden, som er vigtig for samfundet.
Det er jo derfor, at vi vælger at have offentlige universiteter, hvor forskerne er forpligtede til at offentliggøre deres resultater. Det er private virksomheder ikke forpligtede til.
Det er vigtigt, når resultaterne skal bruges til at beslutte politik, at alle har mulighed for at se grundlaget for de beslutninger, der træffes.
Mundkurven må af
I DN bruger vi selv private konsulenter, og vi er rigtig godt tilfredse med deres arbejde.
Der skal ikke herske nogen tvivl, om at vi er enige med de rådgivende ingeniører i, at uvildighed er en forudsætning for branchens arbejde. Men angrebet fra landbrugslobbyen på miljøforskerne i kølvandet på Gyllegate kan vi ikke sidde stiltiende overhørigt.
Det er ikke uvildigt at ville lukke munden på udvalgte miljøforskere, bare fordi de siger noget, som er ubelejligt over for landbrugserhvervet.
Naturbeskyttelse.dk: Naturlig skovrejsning kan frigive millioner
Wium-Andersen: Ministeriet misinformerer Folketinget
