DN: Mens der kæmpes for biodiversiteten, fjerner Landbrugsstyrelsen de bedste indsatser med kirurgisk præcision
Det er en udstilling af manglende vilje, når Landbrugsstyrelsen nærmest målrettet fjerner de mest effektive grønne redskaber for private skovejere, mens kollegaerne i Naturstyrelsen er i fuld gang med at genoprette naturen i statens egne skove, skriver Maria Reumert Gjerding.
Rødlig perlemorsommerfugl, langøret flagermus og den ikoniske bille Eghjort. Fire ud af ti truede arter lever udelukkende i skovene, og mange arter trives i dag bedst i de private skove.
Da 75 procent af de danske skove er private, kræver det ikke stor regnekunst at komme frem til, at de private skovejere kan gøre rigtigt meget for biodiversiteten, hvis vi støtter dem i det.
Det har regeringen imidlertid med vidtåbne øjne fravalgt.
I en ny støtteordning til skovens biodiversitet er de bedste og mest efterprøvede indsatser for den truede natur med nærmest kirurgisk præcision fjernet. Det, synes jeg, er ildevarslende for den enorme naturgenopretning, vi skal i gang med, fordi det er helt afgørende for danske natur og de mange tusinde arter, der lever i den.
Biodiversitet kan ikke betale sig
Helt konkret har regeringen med fødevareminister, Jacob Jensen (V), og Landbrugsstyrelsen i spidsen fjernet tidligere tiders tilskud til naturlig vandstand og græsning.
Tidligere kunne man søge penge til eksempelvis at gendanne gamle skovmoser og søer, og man kunne få penge til at opstille hegn og have græssende dyr i skovene. Begge dele helt i tråd med eksperternes råd, men støttemulighederne er altså nu skåret ud af ordningen.
Resultatet bliver, at udviklingen mod mere natur i de private skove bremser op, og endda går baglæns, fordi græsning i skovene uden tilskud ikke længere er rentabelt.
Heldigvis råber de ansvarlige skovejere også op. Dansk Skovforening er bekymret, skriver organisationen på deres hjemmeside, hvor de slår fast, at den nye ordning vil være mindre attraktiv for skovejerne, blandt andet fordi den mangler mulighed for tilskud til skovgræsning, ændret hydrologi og bekæmpelse af invasive arter.
Nu skal vi altså stramme op her i landet. Det er slut med de tider, hvor der politisk kan slentres igennem en valgperiode med bevægede ord om tabet af vores smukke natur, uden i øvrigt at sætte handling bag.
Vi har i den grad brug for, at der målrettet og med stor kraft sættes ind overfor den biodiversitetskrise, der rammer hele kloden med samme voldsomme intensitet som klimakrisen.
{{toplink}}
Her har alle danske politikere et enormt ansvar. Det har de, fordi der, trods massive opråb og advarsler, ikke er blevet handlet i tide med det resultat, at Danmarks natur er så forarmet, at stadigt flere arter står foran udryddelse.
Imod al logik
Den nye og med skovejernes ord amputerede støtteordning skal også ses i lyset af EU’s mål om 30 procent beskyttede områder på land og mål om en massiv naturgenopretning af 20 procent af EU’s samlede land- og havarealer i 2030.
Også Biodiversitetsrådet anbefaler, at der gøres en særlig indsats i skovene, som led i at opnå målet om at 30 procent af Danmark udlægges til beskyttet natur heraf ti procent strengt beskyttet. Det er, som om de ellers klokkeklare budskaber preller af på den danske regering.
Det er jo en ren udstilling af manglende vilje, når en styrelse nærmest målrettet fjerner de mest effektive grønne redskaber for private skovejere, mens kollegaerne i Naturstyrelsen er i fuld gang med at genoprette naturen i statens egne skove.
Her anvender man præcis de værktøjer, som man nu fjerner mulighed for tilskud til i private skove. For Naturstyrelsen arbejder, naturligvis, fristes jeg til at sige, efter de anbefalinger, eksperterne giver.
Det samme kan vi kræve af Landbrugsstyrelsen, når det gælder biodiversitet i skovene. Ellers giver samfundets støtteordninger jo ingen mening. Derfor må Fødevareministeren og hans styrelse i gang igen.
Vi skal ikke rulle mulighederne tilbage, vi skal derimod fremad og skabe flere.
{{toplink}}
EU-kandidat: Jordskredet i Randers har udløst en lavine af letkøbt populisme
Radikale: Reparationspuljerne er langt fra nok – Christiansborg bør lave en national strategi for cirkulær økonomi
