DI: Miljøreguleringen skal være mere smidig

DEBAT: Kan det gøres lettere at sikre vækst og nye arbejdspladser uden at gå på kompromis med miljøet og nærdemokratiet, spørger DI's miljøchef Mette Rose Skaksen.

Af Mette Rose Skaksen
Miljøchef, DI

Alle er enige om, at vi skal passe godt på vores miljø. Men det er ikke hensigtsmæssigt, når miljølovgivningen spænder ben for virksomhedernes udvikling og innovation. Og i nogle tilfælde ligefrem spænder ben for miljøforbedringer med rigide krav, der ikke passer til de forhold, som virksomheder og kommuner lever efter.

Der er i dag flere forhold inden for miljø- og planloven, som unødigt hæmmer virksomhedens vækst og kommunernes anvendelse af ressourcer - uden, at det forbedrer natur og miljø.

Med dette indlæg vil jeg gerne lægge op til en debat om, hvordan man kan modernisere miljøreguleringen med de tilhørende lange sagsbehandlingstider, administrative byrder, høringsfrister med videre uden at gå på kompromis med miljøet og nærdemokratiet.

Herunder er fire eksempler på sager, der tager unødige kræfter fra virksomheder og kommuner.

  • Det kan tage flere år at få tilladelse til at udvide sin virksomhed og derved skabe vækst inden for de danske grænser. Et godt eksempel er, hvis virksomhedens VVM-redegørelse sendes i Natur- og Miljøklagenævnet på grund af en naboklage. DI har set flere eksempler på, at en sådan proces i værste fald kan tage op til 5 år og i bedste fald mellem 9 og 12 måneder. Naturligvis skal naboer have klageret, men er det acceptabelt for nogle parter, at det skal tage så lang tid at behandle klagen?

  • Og hvad med VVM-screeninger og deres værdi. Giver det en betydelig merværdi i alle de sager, hvor der bliver stillet krav om dem, eller kunne en udvidet miljøgodkendelse have gjort det lige så godt? Vil en udvidelse af en større produktionsvirksomhed med en ny kontorbygning eksempelvis medføre øget påvirkning af miljøet? Produceres der for mange VVM-screeninger, som er overflødige, og hvor ressourcerne kunne være anvendt bedre til fordel for miljøet?

  • Hvilken værdi giver det, at vi i Danmark har valgt, at VVM-direktivet skal implementeres via planloven - andet end meget lange høringsfrister? Hvorfor ikke implementere direktivet i miljøbeskyttelsesloven? Derved vil direktivet blive en mere integreret del af miljøgodkendelserne. Samtidig vil det bidrage til, at høringsperioderne kan afkortes uden, at det vil gå ud over nærdemokratiet.

  • Og hvad med det vigtige behov for "proportionalitet" i sagsbehandlingen. Man må se på, hvilke krav til virksomhederne der giver mening i forhold til den konkrete sag - og den miljøpåvirkning, der er tale om. Et eksempel er støjvejledningen for måling af støj fra virksomheder. Der er eksempler på, at en virksomhed, der ligger tæt på et boligkvarter, men hvor der tilfældigvis er en motorvej imellem, alligevel skal foretage målinger af den støj, virksomheden laver. Det på trods af, at det ikke reelt kan lade sig gøre med det måleudstyr, der eksisterer i dag, fordi motorvejen larmer for meget.

For at skabe debat nationalt har DI nu afholdt syv debatmøder rundt om i Danmark med kommuner, miljøcentre, virksomheder, fagforeninger og lokale NGO'er. Debatmøderne har sat gang i den lokale debat omkring miljøregulering, planlov og virksomheders muligheder for vækst, samt forbedring af det lokale samarbejde.

DI holder nu et afsluttende debatmøde på Christiansborg, hvor vi inviterer centrale politikere, embedsmænd, organisationer og deltagerne fra de tidligere arrangementer til at sætte ord på, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til både at tage hensyn til miljøet og virksomhedernes vækst. Vi skal drøfte, konkretisere og prioritere de pointer, der er indsamlet på turen rundt i Danmark. Endeligt vil vi overdrage de prioriterede forslag til miljøminister Karen Ellemann, som deltager til sidst på dagen.

Det afsluttende debatarrangement afholdes torsdag den 7. april i Fællessalen på Christiansborg. Hvis du har lyst til at deltage, så send en mail til Lotte Skaarenborg på ls@di.dk.

 

Forrige artikel Ordgylle, manipulation - og om at forholde sig til fakta Næste artikel Skovene snydes i ny vandløbslov