DI Energi: Regulering af affaldsforbrænding skader hverken forsyning eller CO2-fangst
Negative emissioner er et vigtigt klimaredskab, hvis vi skal nå i mål i tide, og derfor skal der ikke prioriteres mellem CO2-fangst på kraftvarmeværker, på bæredygtig biomasse eller affaldsforbrænding, skriver Karin Klitgaard og Troels Ranis.
Energi- og forsyningskrisen har lært os alle at navigere i elpriserne på daglig basis.
Kriserne har også genstartet samtalen omkring forsyningssikkerhed – ikke bare politisk, men også ved spisebordet – og med god grund, for Danmark har historisk haft en forsyningssikkerhed på 99,96 procent. Den skal vi værne om.
Det er med det blik, at DI ser på det kommende lovforslag om konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren.
Vi vurderer ikke, der er risiko for elforsyningssikkerheden, da affaldsforbrændingsanlæggene alene producerer fire procent af strømmen i Danmark og væsentligt mindre af strømmen, der handles på Nord Pool – her er det omkring én procent af den handlede strøm, der kommer fra affald.
{{toplink}}
I vores øjne handler det i langt højere grad om, at vi får en langsigtet plan for de termiske værker, der fyrer med restprodukter – såkaldt biomasse.
Hvis vi ser videre på affaldsforbrændingens rolle i forsyningen, så fylder det en varierende del af varmenettet lokalt. De steder, hvor affaldsvarmen har en betydende rolle, skal der tages stilling til en erstatning med anden varme til konkurrencedygtige priser.
Som erstatning bør overskudsvarme spille en langt større rolle. Danfoss peger i deres seneste rapport på, at kun en fjerdedel af den europæiske overskudsvarme bliver bragt i spil. Det kan vi gøre bedre. Og vi kan også erstatte varmen ved hjælp af centrale varmepumper og bæredygtig biomasse.
CO2-fangst er ikke i fare
I Dansk Industri tror vi på det indre marked i alle henseender, og det gælder også for affaldssektoren.
Derfor deler vi ikke bekymringen, som er fremhævet af visse affaldsforbrændingsanlæg, at CO2-fangst kan komme i fare, fordi staten gives mulighed for at regulere import af affald til forbrænding, og man dermed efterlever den politiske aftale (2021) om 30 procent mindre affaldsforbrænding i 2030.
Der ligger allerede et retskrav via EU-reglerne til virksomhederne om at kunne eksportere deres forbrændingsegnede affald til udlandet.
Halvdelen af det danske affald som tilføres forbrændingsanlæggene er erhvervsaffald, og anlæggene vil således ikke kunne drives hverken teknisk eller økonomisk baseret på husholdningernes affald. Prisen på det europæiske marked vil derfor være afgørende for sektorens videre drift.
Derfor mener DI ikke, at reorganiseringen og konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren påvirker mulighederne for at stille krav om CO2-fangst i affaldsforbrændingssektoren.
Enten kan det lade sig gøre for anlæggene at finansiere det indenfor den indtjeningsramme, som defineres af priserne på det europæiske forbrændingsmarked. Eller også kan affaldsforbrændingsanlæggene byde ind i den teknologineutrale CCUS-pulje på otte milliarder kroner, der blev afsat med CCS-strategien tilbage i december 2021.
Vigtigt redskab
Negative emissioner er et vigtigt klimaredskab, hvis vi skal nå i mål i tide, og derfor skal der på ingen måde prioriteres mellem CO2-fangst på kraftvarmeværker, på bæredygtig biomasse eller affaldsforbrænding.
Reduktionerne er hverken flere eller bedre ved affald sammenlignet med CCS på andre kilder. Det er med andre ord helt og aldeles nødvendigt, at puljen holdes teknologineutral – præcis som den er aftalt.
Desuden tager lovforslaget heller tager ikke stilling til, hvordan der kan etableres CO2 fangst på de danske affaldsforbrændingsanlæg. Det skal der etableres en model for uanset om anlæggene konkurrenceudsættes eller ikke.
Danske Vandværker: I 2053 skal vi se tilbage på indsatsen for drikkevandet og sige, "vi nåede det"
Hedeselskabet: Regeringen bekender med finanslovsforslaget kulør – og den er ikke grøn
