Danske Vandværker, Danva og DN: Grundvandsparker skal sikre dansk drikkevand
Grundvandsparker er det bedste redskab til én gang for alle at løse problemerne med kemikalier i grundvandet. Men det kræver, at staten handler og viser vejen for vores fælles drikkevandsbeskyttelse, skriver Susan Münster, Carl-Emil Larsen og Maria Reumert Gjerding.
Forsyningen af drikkevand baseret på rent grundvand er truet mange steder i landet.
Over halvdelen af vores aktive drikkevandsboringer er påvirket af kemikalier. Samtidig peger alt på, at vi kun har set toppen af isbjerget.
Lige nu kan endnu flere kemikalier være på vej ned til grundvandet med konsekvenser, som først vil være tydelige år ude i fremtiden.
Det er dyrt for forbrugerne og dårligt for både natur og samfundsøkonomi først at tilføre kemikalier til grundvandet for siden at forsøge at rense dem væk.
Derfor skal vi have beskyttet de områder, hvor grundvandet bliver dannet, mod trusler, så det rene drikkevand kan fremtidssikres, og det kan kun gå for langsomt.
Derfor ser vi også frem til mødet med miljøministeren i den første uge i det nye år, hvor vi sammen sætter grundvandsparkerne på dagsordenen og kommer hele vejen rundt om de valg og prioriteringer, der skal til, hvis vi skal i mål med grundvandsbeskyttelsen.
{{toplink}}
Grundvandsparker er det bedste redskab
Det kalder på en tydelig politisk prioritering, hvis vi skal fremtidssikre vores fælles blå guld – grundvandet.
Lige nu er der til Drikkevandsfonden på næste års finanslov sat yderligere 23,5 millioner kroner af, som skal sikre drikkevandsbeskyttelse af strategiske indvindingsområder.
Det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej – og ikke mindst et stort behov for en samlet plan for beskyttelsen af fremtidens drikkevand.
Grundvandsparker er det både mest bæredygtige og også samfundsmæssigt set bedste redskab til én gang for alle at løse problemerne med kemikalier i drikkevandet.
Grundvandsparker kan samtidig give mere natur, større biodiversitet og bedre klimaløsninger som for eksempel skovrejsning.
En samlet plan skal vise en hurtig og effektiv vej frem mod, at vi får udpeget de op imod 200.000 hektar følsomme arealer i vandværkernes indvindingsområder, der skal beskyttes.
Og ikke mindst hvordan vi får sikret, at der hverken bliver brugt eller opbevaret miljøfarlige stoffer i de udpegede områder med grundvandsparker fremover.
Staten skal vise vejen for fælles beskyttelse
Lige nu er Fyn testcase for, hvordan udpegningen af de grundvandsdannende områder knyttet til drikkevandsproduktion kan foregå. Den fynske model skal efterfølgende udbredelse til resten af landet.
Men der er ikke tid til at sidde på hænderne, mens modellen bliver udviklet.
Der er behov for en politisk stillingtagen til, hvordan arealbeskyttelsen skal foregå og en tydelig udmelding om dette. Det handler ikke mindst om anvendelsen af arealerne, hvor der er langt flere ønsker og behov, end det er muligt at honorere.
{{toplink}}
Derfor skal vi sikre, at grundvandets stemme bliver hørt og prioriteret.
Her er det helt nødvendigt med en gennemtænkt køreplan for, hvordan de udpegede områder kan beskyttes inden for en overskuelig tidshorisont. Det mener vi eksempelvis kan ske gennem et landsplansdirektiv, som skal sikre statslig udlægning af områder på tværs af kommunegrænser.
Frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere har vist sig i mange situationer at være for svær en nød at knække lokalt, og derfor er der behov for, at staten tør gå forrest og vise vejen for vores fælles drikkevandsbeskyttelse.
Verdens Skove: Regeringen bruger tid og penge på de forkerte nationalparker
Landbrugsformænd: Dansk vandmiljøindsats glemmer det lokale potentiale
