Dansk Planteværn: Pesticidforhandlingerne skal prioritere nye teknologier og metoder
Hvis belastningen fra pesticider skal reduceres, er det vigtigt, at der i pesticidforhandlingerne bliver sat fokus på teknologi og innovation i hele processen fra udvikling og godkendelse til implementering og anvendelse, skriver Tanja Andersen.
Pesticidforhandlingerne er i gang, og i lyset af EU-Kommissionens målsætning om at halvere brugen af pesticider inden 2030 får reduktioner og miljøhensyn særlig opmærksomhed.
Dansk landbrug er godt i gang med den grønne omstilling og er klar til fortsat at anvende så få pesticider som muligt, men samtidig så mange som nødvendigt for at opretholde en bæredygtig produktion af fødevarer til den stigende verdensbefolkning.
Lovgivningen på pesticidområdet bør fordre, at nye teknologier bliver implementeret i landbruget, så erhvervet ikke sakker bagud i en omstilling, hvor fokus netop er på innovation og teknologi.
Flere politikere har tilkendegivet deres enighed i, at teknologi og innovation skal sætte skub i omstillingen, og medlemmerne af Dansk Planteværn kan bidrage med bæredygtige løsninger.
Innovation fremmer sundhed og miljø
Et af de nye initiativer, som alle medlemmer i Dansk Planteværn er partnere i, er udviklingen af et lukket påfyldningssystem, som landmanden bruger til at håndtere pesticider.
Det lukkede påfyldningssystem Easyconnect reducerer eksponeringen for pesticider, når midlerne skal blandes i marksprøjten, og systemet mindsker desuden risikoen for punktkildeforurening, da både påfyldning og rensningen af emballagen forbliver i det lukkede system.
Easyconnect kan bidrage til den politiske målsætning om at nedbringe pesticidbelastningsindikatoren (PBI), idet sundhedsbelastningen bliver reduceret.
Derfor bør midler anvendt med systemet tilskrives en lavere faktor ved beregning af netop sundhedsbelastningen, hvilket betyder, at landmanden skal betale en lavere afgift.
En sådan kompensation vil fremme landmandens incitamentet til at tage det lukkede påfyldningssystem i brug til gavn for landmanden selv, men også for miljøet.
Danske landmænd imødekommer ny teknologi
Landbruget er fyldt med innovative landmænd, der gerne afprøver nye metoder for at reducere brugen af pesticider.
Eksempler er præcisionslandbrug med brug af avanceret teknologi til blandt andet at docere pesticider så præcist og målrettet som muligt samt integreret plantebeskyttelse (IPM), hvor metoder som varieret sædskifte og inddragelse af varslingssystemer er med til at sørge for rettidig bekæmpelse af ukrudt og skadedyr, når det er nødvendigt.
Teknologier og metoder som disse bør prioriteres i pesticidforhandlingerne, så landmænd får bedre hjælp til at anvende teknologierne og mere praktisk inspiration til, hvordan teknologier og metoder implementeres i markdriften.
I pesticidforhandlingerne er det vigtigt at prioritere teknologi og innovation i hele processen fra udvikling og godkendelse til implementering og anvendelse. Er det ikke tilfældet, risikerer den danske fødevareproduktion at flytte til udlandet, hvor miljøaftrykket er større end i Danmark.
Hvis regeringen vil prioritere teknologi og innovation i den grønne omstilling, bør landmændenes adgang til nye teknologier fordres og erhvervet tilgodeses for at implementere miljøbeskyttende initiativer.
Ornitologer efterlyser politisk planlægning: Naturhensyn skal ikke misbruges til blokering af energiprojekter
Nationalbanken: Oversvømmelser kan give økonomiske tab i fremtiden
