Dansk Industri: Der skal strammes op på behandlingen af miljøklager
Folketinget har fjernet klageretten i forbindelse med byggeriet af energiøerne med argumentet om, at behandlingen af klager tager tid og gør sagerne dyrere end nødvendigt. Sagsbehandlingen bør foregå hurtigere, så man kan bevare klageretten, uden at det koster penge og forsinkelser, skriver Karin Klitgaard.
Folketinget kan vedtage og samle sagsbehandling af projekter i en anlægslov. Folketinget kan også beslutte at afskære borgere og virksomheder fra retten til at klage over projektets konsekvenser for miljøet. Det er sådan vores demokrati er skruet sammen. Men det vil være befriende, hvis Folketinget og regeringen løser problemets kerne i stedet for at tage et sådan skridt.
Folketinget har senest besluttet at fjerne klageretten i forbindelse med byggeriet af energiøerne, og regeringen lægger op til en lignende beslutning for Lynetteholmen. Den beslutning er dog udskudt.
Klageretten skal beholdes uden at forsinke projekter unødigt
Argumentet for at fjerne klageretten er, at sagerne tager tid og gør projekterne dyrere end nødvendigt. Det går ikke, når vi har travlt med at gøre en indsats for klimaet.
Det er argumentationen, der er problemet. Regeringen og Folketinget bør stramme op på sagsbehandlingen i forbindelse med klager. Der er et meget stort behov for at sænke sagsbehandlingstiden, så borgere og virksomheder kan beholde deres klageret, uden at projekter bliver unødigt forsinket.
Der er mange eksempler på, at sager i miljørelaterede klagenævn tager tid. Det gælder især for de lidt mere komplicerede sager. Vi taler ikke bare om måneder, men om år. Dertil skal lægges, at hvis klagenævnet kommer frem til, at der er sket 'fodfejl' i sagsbehandlingen, skal sagsmaskinen starte helt forfra med fornyede klagemuligheder. På den måde bliver den samlede forberedelsestid for et projekt meget lang og dyr.
Vi har kendskab til en konkret klage over en råstofindvinding, som har taget årevis at behandle med opsættende virkning i mens. Sagen endte med, at der blev givet tilladelse til at grave, så nu skal klageren leve med generne, i stedet for at råstofgraven ville have været færdiggravet nu.
Der er altså brug for at stramme op på behandlingen af klager.
Klagenævn skal sikre hurtige og rigtige afgørelser
Klagenævnene og Nævnenes Hus bør hurtigt screene sager og identificere fejl eller løsninger. Der er ingen grund til at sager, som indeholder fejl, og derfor skal starte forfra, skal ligge og vente i måneder. Man bør gennemgå reglerne for opsættende virkning, så de bliver ensartede, og så reglerne ikke kun tager hensyn til klageren. Man kan for eksempel se på de forudgående VVM screeninger.
Folketinget bør sikre, at klagenævnene har nok ressourcer. Og klagenævnene bør kigge på, om deres processer sikrer hurtige og rigtige afgørelser.
Sidst men ikke mindst skal vi undgå sammenstød mellem EU's lovgivning og dansk lovgivning på miljøområdet. Klagenævnet lægger ofte EU-lovgivningen og afgørelserne fra EU-domstolen til grund for afgørelser, selvom klagen er over en afgørelse efter dansk ret.
Det bør være muligt at få sagsbehandlingen til at foregå væsentligt hurtigere, så man kan bevare klageretten, uden at det koster dyrt i penge og forsinkelser.
Rådet for Grøn Omstilling: Forbyd minkavl permanent
Ornitologer efterlyser politisk planlægning: Naturhensyn skal ikke misbruges til blokering af energiprojekter
