Da miljødanmark hoppede tilbage i skyttegraven
TILBAGEBLIK: Det har været et helt igennem dramatisk år på miljøområdet med flere store politiske aftaler og en væltet minister. Og så blev udtryk som forhadte vandløb og snobbet københavneri en del af det miljøpolitiske ordforråd.
Vi er i foråret 2013.
Den daværende røde regering har netop præsenteret Natur- og Landbrugskommissionen, som skulle sikre en lys fremtid for både natur og landbrug. Grønne organisationer var glade, landbruget var glade, og i Folketinget var begejstringen også at finde i begge sider af Folketingssalen.
En ny start, proklamerede daværende SF-miljøminister Ida Auken. Intet mindre.
Nu skulle natur og landbrug til at trække mere på samme hammel.
Godt to år senere, i 2015, da Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister, brugte han samme argument for at sammenlægge Miljøministeriet med Fødevareministeriet.
”I stedet for at have en skyttegravskrig, så er det bedre, at interesserne og faglighederne bliver afvejet i et samlet ministerium,” sagde han til Altinget.
Men i stedet for at lægge våbnene har parterne trukket fronterne hårdt op og forskanset sig yderligere det seneste år.
Det begyndte allerede i det sekund, den nye Venstre-regering var trådt til. Med budskaber om liberalisering af planlov, grøn realisme og ikke mindst en ny landbrugspakke var de grønne organisationer hurtigt oppe i det røde felt.
Til Altinget lød det fra præsidenten fra Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen var ved at rive ”de sidste sten af Svend Aukens livsværk ned”.
Daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) holdt sig heller ikke tilbage, da hun halvanden måned senere gjorde status over sin første tid i embedet.
"Jeg er meget skuffet over reaktionerne fra naturorganisationerne. Det har været meget lidt konstruktivt," sagde hun.
Så var stilen ligesom lagt.
Forhadte vandløb
Regeringen og blå bloks landbrugspakke blev det helt store omdrejningspunkt for folketingetsåret. Landbruget skulle have en hjælpende hånd, lød det fra regeringen. Og allerede inden forhandlingerne blev skudt i gang, fortsatte Eva Kjer Hansen på den høje retoriske klinge. ”Forhadte vandløb skal ud af nye vandområdeplaner,” lød budskabet i november, hvor ministeren ville skære ned på vandløbsindsatsen.
Modsvaret faldt prompte på de sociale medier. ”Bevar de forhadte vandløb” blev det sarkastiske navn på den Facebook-gruppe, som hurtigt fik flere tusinde medlemmer. I skrivende stund har gruppen over 14.000 medlemmer, og som det fremgår nedenfor, er det stadig en gruppe, som nogle af Folketingets miljøpolitikerne bruger til at mobilisere masserne.
Kilde: Facebook-gruppen "Bevar de forhadte vandløb"
I en sen nattetime kort før jul blev Landbrugspakken aftalt som et smalt blåt forlig. Bred politisk enighed om regulering af landbruget blev det altså ikke til, selvom Radikale og Socialdemokraterne sad ved bordet til det sidste.
Landbruget fik en række lempelser af miljøreglerne, og der blev lagt flere sten på vejen frem mod såkaldt målrettet regulering. Hvor den enkelte landmænd bliver reguleret hårdt eller lempeligt, afhængigt af hvad naturen i området kan holde til.
De grønne organisationer og venstrefløjen udtrykte stor utilfredshed med aftalen, fordi den på den korte bane tillader mere kvælstofudledning fra landbruget. Men den forventede rød-grønne kritik var til at overskue for regeringen.
#Papepower og gyllegate
Men i februar eksploderede sagen. En række forskere pegede på urent trav i miljøministerens kvælstofberegninger, og nu begyndte Konservative også at vrinske.
”Jeg vil ikke føle mig forpligtet til at stemme for en pakke, hvis vi er blevet fodret med forkerte tal,” sagde landbrugsordfører Rasmus Jarlov til Berlingske.
Nu fik sagen tilnavnet gyllegate, og konflikten flyttede sig til et internt slagsmål i den borgerlige lejr. En høring med en række førende forskere og et efterfølgende samråd gjorde ikke sagen bedre for Eva Kjer Hansen.
Det hele kulminerede, da statsminister Lars Løkke Rasmussen satte regeringens liv på spil, efter at Konservative havde erklæret sin mistillid til Eva Kjer Hansen.
Skyttegravskrigen var total.
#Papepower gjaldede på de sociale medier, da Eva Kjer Hansen efter blåt krise møde på Marienborg og flere dage i tænkeboks endte med at trække sig. Statsministeren tabte det slag, og regeringen har så sent som torsdag fået en næse i sagen.
Selve Landbrugspakken? Den består stadig.
Fræk lobbyorganisation får gennembrud
Det blev også året, hvor landbrugets hidsige lillebror – Bæredygtigt Landbrug – for alvor brød igennem som lobbyorganisation. Det vakte således opsigt, da Eva Kjer Hansen havde tæt dialog med organisationen, der mere er kendt for at bosse sig til indflydelse gennem retssager og civil ulydighed.
”Vi fortæller bare sandheden, og det bliver vi ved med. Problemet har været, at man ikke har villet lytte til sandheden. Men det gør man så nu,” lød forklaringen på gennembruddet fra foreningens egen formand.
Siden Eva Kjer Hansens exit har miljø- og fødevareministeren heddet Esben Lunde Larsen (V). Han fik til opgave at skabe ro blandt partierne i blå blok, og her skulle regeringens varslede naturpakke være svendeprøven. Den opgave blev løst til punkt og prikke. Konservative fik opfyldt et mindre kvælstof-krav, og så kunne regeringen også sætte flueben ved sit store naturløfte om 20 procent urørt statsskov. Selvom der har været visse indvendinger imod den konkrete model.
Bred enighed om planloven
Det var i det hele taget et år med store aftaler. En tredje og meget vigtig en af slagsen faldt på plads kort før sommer. Efter et langstrakt forhandlingsforløb sikrede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) et stort og ikke mindst bredt forlig om planloven. Efter forløbet om landbrugspakken var det helt afgørende for ministeren at få Socialdemokraterne med i en bred aftale.
Det betød også, at nogle af de mere vidtgående forslag om liberalisering af byggeri ved kysterne og større butikker blev væsentligt udvandet. Men Troels Lund Poulsen fik sikret en markant decentralisering, så kommunerne får mere magt over planlægningen.
Også her var fronterne trukket hårdt op undervejs. Under en storstilet kampagne med navnet ”Vi redder kysterne” gik Danmarks Naturfredningsforening i krig med regeringens planer om at lempe på kystbeskyttelsen. Så meget, at DF gik til direkte modangreb og beskyldte Naturfredningsforeningen for en manipulerende skræmmekampagne.
Troels Lund Poulsen var heller ikke bleg for at lægge en markant ideologisk linje i forhold til planloven.
”Det er noget politisk snobberi, at det hele skal godkendes i København,” sagde han, få måneder efter regeringen var trådt til.
Nye konflikter i horisonten
Kaster man et blik på regeringsgrundlaget, kan regeringen være godt tilfreds. Man har taget livtag med målet om mere urørt skov. Og de to mest markante mål om landbrugspakke og liberalisering af planlov er også faldet på plads. Men på begge områder lurer nye konflikter i horisonten. Planlov-partierne har skudt flere elementer til hjørne – eksempelvis har man parkeret beslutningen om ny store kystprojekter til et senere tidspunkt.
Men særligt landbrugspakken ligner slet ikke et overstået kapitel for regeringen. For det første har EU-Kommissionen kritiseret pakken på en stribe punkter. Det er dermed ikke sikkert, at pakken glider ned uden retlige skridt mod Danmark. Og der er næppe tvivl om, at grønne organisationer og venstrefløjen fortsat lugter blod i sagen, der hele tiden udvikler sig.
Der er ingen tegn på en snarlig våbenhvile.
Minister trods forskeralarm: Pesticider fundet hos børn er ikke farligt
Gitte Seeberg stopper i WWF
