COWI-rapport slår al tvivl væk: Miljøstyrelsen har styr på grundvandet
GRUNDVAND: Der er ikke noget at komme efter i grundvandssagen, lyder et udkast til COWI’s rapport om Miljøstyrelsens indberetninger af grundvand. Bæredygtigt Landbrug er ikke imponeret.
Miljøstyrelsens overvågning og indberetning af grundvand til EU-Kommission er helt efter bogen.
Det er hovedkonklusionen i et rapport-udkast fra COWI, som Altinget har fået aktindsigt i.
”Den gennemførte vurdering viser, at de danske indberetninger af nitrat i grundvandet lever op til direktivernes formål og til de ret vide rammer for form og indhold, som stilles i diverse vejledninger,” skriver COWI.