Christian Friis Bach: Biologers konfrontatoriske stil skader opbakningen til vild natur

I sidste uge til en debat på Verdensmålsugen kaldte jeg biologerne Rasmus Ejrnæs og Morten D.D. Hansen for ”ekstreme politiske aktivister forklædt som forskere”. Det var for hårdt, og det har jeg undskyldt for.

Men det, der gjorde mig vred, var at en gruppe ildsjæle i 2030-panelet og Danmarks Statistik har knoklet i fem år for at få lavet danske indikatorer for verdensmålene, og nu har lanceret sin første statusrapport. Det er den første rapport af sin art i verden, og det er en milepæl i kampen for at nå verdensmålene i Danmark. Det er enestående godt arbejde.

Reaktionen fra Rasmus Ejrnæs og Morten D.D. Hansen var, at rapporten var ”bullshit”, ”til at lukke op og skide i” og ”greenwashing”, selv om Danmarks Statistik hverken har en personlig eller økonomisk interesse i at fortegne billedet af biodiversiteten i Danmark. Der står i rapporten, som i øvrigt handler om meget mere end biodiversitet, at der er udfordringer med biodiversiteten i Danmark.

Indikatorerne blev lavet efter en bred høringsproces, hvor de to biologer kunne have deltaget. Danmarks Statistik og 2030-panelet vil også gerne gøre det bedre og gå i dialog, og derfor er det stærke sprogvalg fra de to biologer slet ikke i orden.  

Det er ikke fagligt. Det er politisk aktivisme

Da jeg opfordrede til at inddrage lokale borgere og landmænd i etableringen af naturnationalparker oplevede jeg selv, at de to biologer angreb mig med ord som ”forpulet”, ”dum”, ”bullshit”, ”vås”, ”røv og nøgler”, og de opfordrede alle til ikke at stemme på mig ved folketingsvalget. Det er ikke fagligt. Det er politisk aktivisme.

Jeg har talt med mange, der fagligt og frivilligt arbejder med natur og biodiversitet, som har oplevet at blive angrebet med tilsvarende stærke gloser, og derfor har trukket sig fra debatten.

Jeg anerkender fuldt, at Rasmus Ejrnæs og Morten D.D. Hansen har gjort et stort stykke arbejde for natur og biodiversitet, men deres hårde og konfrontatoriske stil har skadet både dialogen og opbakningen til naturnationalparkerne.

I Thy, Tranum og Gribskov er der stor lokal modstand over for den ultimative tilgang, som de to biologer repræsenterer, og de repræsenterer ikke en enig videnskab. En række andre solide forskere som Carsten Rahbek, Bent Odgaard, Jesper Bak, Anna-Marie Klamt, David Nogués-Bravo, Nathan James Sanders og Daniel Simberloff har sat spørgsmålstegn ved rewilding-tilgangen til at skabe biodiversitet, som Ejrnæs og Morten D.D. står for. 

Inddrag lokale borgere, landmænd og skovejere

Jeg står fuldstændig bag målet om 10 procent strengt beskyttet natur samt 20 procent beskyttet natur i Danmark og naturnationalparkerne. Jeg er dog sikker på, at vi kan nå meget længere med inddragelse af lokale borgere, landmænd og skovejere. Det gælder også ude i verden, hvor jeg har arbejdet med naturbevarelse, og det gælder særligt i Danmark med den befolkningstæthed, vi har.

{{toplink}}

Hvis ikke der er opbakning til ét stort hegn rundt om hele arealet, og det er der ikke i Gribskov, Thy og Tranum, så del arealet op i stykker på 100-300 hektar.

Mols Laboratoriet, som Morten D.D. arbejder for, bliver fremhævet som en unik naturperle er kun 120 hektar stort. Det betyder, at de borgere, som ikke ønsker at gå eller ride inde hos dyrene i stedet bevæge sig udenfor foldene, og langt flere ville bakke op. Men de to biologer vil kun acceptere ét hegn rundt om hele arealet.

Mere natur for pengene

Hvis vi bad lokale landmænd, der har erfaring med at afgræsse naturarealer, om at afgræsse i naturnationalparkerne og passe dyrene indenfor dyrevelfærdsloven - uden undtagelser - ville vi få langt stærkere opbakning fra landmænd og få flere landbrugsarealer med. Det kan være præcis samme dyr (kvæg og heste), præcis samme græsningstryk og give præcis samme biodiversitet, og det vil være langt billigere end at bruge offentligt ansatte og alt for mange dyrlægetilsyn.

Vi kan få mere natur for pengene. De lokale landmænd kan bruge folde i udkanten af naturnationalparkerne til at vinterfodre, hvis græsset slipper helt op og sortere og slagte overskydende dyr. For de fleste steder er det husdyr, der anvendes, og de kommer aldrig til at være vilde dyr i en naturlig balance i de indhegnede danske naturnationalparker.

Men Rasmus Ejrnæs og Morten D.D. Hansen ser landmænd som fjenden og vil ikke samarbejde. Det skubber de mange landmænd væk, som brænder for at lave natur, afgræsning og landbrug i langt bedre pagt med naturen.

Derfor bliver jeg vred, når gode ildsjæle, lokale borgere og landmænd som knokler for bæredygtighed og biodiversitet bliver mødt med stærke gloser og angreb langt under bæltestedet.

Danmark er og bliver et kulturlandskab, hvor borgere og natur skal eksistere sammen. Skal vi nå verdensmålene og skabe mere natur og biodiversitet kræver det dialog, inddragelse og samarbejde.

{{toplink}}

debat@altinget.dk