Borgmester: Lad os bruge transportkorridoren til solceller

I en tid, hvor der bliver endnu mere kamp om arealerne, må vi bruge pladsen med omhu. For samtidig med at der skal være mere urørt natur og skov i Danmark, skal vi også finde plads til nye vedvarende energianlæg: Vindmøller, solcelleparker og fjernvarmeværker.

Og hvor skal det alt sammen være?

I Lejre Kommune har vi et oplagt bud, som vi allerede har ansøgt om, men desværre også fået afslag på: Lad os bruge transportkorridorerne til et fornuftigt formål – nemlig solceller – i stedet for, at de ligger øde hen.

Transportkorridorerne er de områder i Fingerplanen, som er reserveret til fremtidig infrastruktur. Det kan for eksempel være nye togstrækninger eller motorveje – under alle omstændigheder projekter, som endnu ikke er på tegnebrættet, og som det vil tage årtier at etablere.

Så hvorfor ikke benytte de områder fornuftigt? Solceller er ret enkle at stille op. Og de kan tilsvarende enkelt fjernes igen, hvis et fremtidigt politisk flertal skulle blive enige om projekter i de korridorer, som lige nu udgør et uudnyttet grønt potentiale.

Samfundsmæssig bonus

Det er ikke bare en abstrakt fremtidsvision: I Lejre er vi konkret ved at tage stilling til et solcelleprojekt, som grænser op til transportkorridoren.

Hvis vi kunne inddrage korridoren i planerne, ville det øge størrelsen og dermed formentlig også rentabiliteten i projektet.

Vi skal i forvejen grave kabler til den nærmeste transformerstation, og etableringsudgiften per megawatt må – alt andet lige – blive lavere, hvis anlægget skaleres op.

Også fra et samfundsmæssigt synspunkt ville det give bonus. Ikke alene fordi vi med anlæg i transportkorridoren vil øge hastigheden i den grønne omstilling.

Jeg er også sikker på, at det kan afbøde nogle af de diskussioner, som uvægerligt opstår, når stat og kommuner ønsker at placere infrastruktur tæt på eksisterende byer og landsbyer.

Mon ikke mange borgere vil være glade, hvis solcellearealerne placeres i områder, som i forvejen er udlagt til infrastruktur, i stedet for i deres nærmiljø? Jeg tror det.

{{toplink}}

Transportkorridorernes ukrænkelighed

I regeringens udspil om energiparker er der udpeget i alt 32 områder. Men samtidig er 14 konkrete solcelleprojekter i hovedstadsområdet udeladt, fordi de ligger i transportkorridoren – herunder vores i Lejre Kommune på 641 hektar.

Hvis de 14 områder i stedet var medtaget i udspillet, ville det have øget det samlede udpegede areal med tæt på 50 procent. Er det virkelig en grøn gevinst, som regeringen ønsker at spille sig af hænde?

Forstå mig ret: Også i Lejre Kommune anerkender vi fuldt ud værdien af Fingerplanen. Den er med til at sikre, at der også fremover vil være vigtige grønne kiler imellem byområderne tæt på hovedstaden.

Men transportkorridorernes ukrænkelighed er ikke altid logisk. Hvis jeg havde været borgmester i Holbæk, kunne vi i kommunalbestyrelsen frit beslutte at opføre solceller langs motorvejen.

Men fordi Lejre Kommune ligger som et af de yderste fingerled i Fingerplanen, er vi afskåret fra muligheden, og derfor kan det blive svært at finde steder, hvor solcellerne kan være.

{{toplink}}

I korridorernes ånd

I 2025 skal vi vedtage en ny Kommuneplan, og i den forbindelse planlægger vi lige nu en række borgermøder. Her bliver vedvarende energianlæg helt sikkert også et emne, som kan bringe engagementet frem og følelserne i kog.

Og det er der gode grunde til, for vi er omgivet af bevaringsværdige landskaber, som vi skal værne om. Faktisk er omkring en tredjedel af Lejre Kommunes areal omfattet af fredninger eller andre former for beskyttelse.  

Ingen kommuner er ens, og jeg noterer mig, at ikke alle borgmestre i hovedstadsområdet lige nu deler mit ønske om solceller i transportkorridoren. Men hvor skal anlæggene så være?

Den debat, forudser jeg, kommer til at fylde en hel del i de kommende år – og ikke bare i Lejre Kommune.

Og hvem ved, måske solcellerne viser sig at være netop den infrastruktur, som i længden er den allerbedste udnyttelse af transportkorridorerne? Og dermed altså helt i korridorernes ånd.

Så kan Fingerplanens fædre smile lyksaligt fra deres himmel, og vi andre kan glæde os over, at den grønne omstilling har fået et ekstra og særdeles tiltrængt rygstød.

{{toplink}}

debat@altinget.dk