BL: Bæredygtig landbrugsdrift behøver mere gødning
DEBAT: Både samfundets økonomi, landbrugets økonomi og miljøet vil nyde godt af øget gødskning, skriver formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen. De bekymringer, der dominerer i debatten, er helt unødige, mener han.
Af Flemming Fuglede Jørgensen
Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug
Gødningsloven var til 1. behandling i Folketinget i ugen, der gik. Flere ordførere udtrykte bekymring for miljøets tilstand, fordi miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil tillade, at landmændene gøder deres marker mere, end det er tilladt i dag. Nogen mente endda, at landmændene fik en blancocheck til at forurene på skatteborgerne regning. Andre udtrykte bekymring over, at Danmark vil komme til at overtræde EU-direktiver.
Men alle disse bekymringer er helt unødige.
Den danske jord er i øjeblikket udpint, og med den mængde gødning, der for øjeblikket er tilladt, indeholder det danske korn 35-40 procent mindre protein end udenlandsk korn.
Det er så meget mindre, at danske landmænd må importere mere proteinrigt soja fra blandt andet Sydamerika til for eksempel svinefoder, end det var nødvendigt, hvis dansk korn var kvalitetskorn.
Det koster på bundlinjen og på miljøregnskabet. I mange asiatiske lande er Danish Excluded, fordi det danske korn anses for at være for ringe til både menneskeføde og dyrefoder. Det betyder lavere priser på dansk korn.
Planterne skal jo bruge næring
Enkelte røster i folketingsdebatten mente, at danske landmænd blot kunne benytte andre sorter korn, så ville den udfordring være løst. Men det er ikke rigtigt.
Planterne skal bruge kvælstof for at lave protein, der skal bruges ét kilo nitrat for at lave 5,7 kilo protein, så der skal gives mere nitrat-gødning for at høste proteinudbytte per hektar på samme niveau, som vores nabolande høster.
Nyere forsøg viser desuden, at landmanden med en perfekt behandling af afgrøderne kan hæve både mængde og kvalitet med op mod 70 procent.
Bæredygtigt Landbrug er ikke tilhængere af konstruerede modeller som økonomisk optimum. Vi ser på, hvad der er fagligt og juridisk korrekt, og vi er optaget af, hvordan en effektiv landbrugsproduktion kan gå hånd i hånd med hensyn til miljøet. Derfor kæmper Bæredygtigt Landbrug for at få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, således at vi kan tilføre den næring til planterne, som de har brug for.
Det er også til bedste for omgivelserne
Bæredygtighed har flere parametre
Sunde velgødede planter har større rodnet, vokser mere og optager mere CO2 end sultne afgrøder, der ikke trives.
Større afgrøder giver større rødder og dermed et større optag af kvælstof.
Kvælstof er planternes næring. Når kvælstof tilføres efter ligevægtsprincippet, bliver der ikke udvasket mere kvælstof fra markerne, end der udvaskes fra marker med sultne afgrøder med dårligt rodnet.
Det er for os det, som bæredygtig landbrugsproduktion handler om. Det handler i alle produktionsformer om at producere ud fra bæredygtige principper både økonomisk og miljømæssigt.
Gødning er ikke så skidt endda
Mere gødning vil således ikke betyde mere udledning. Det kan man måle sig frem til. Ligesom man kan måle sig frem til, hvor eventuelle forureninger må stamme fra.
Det kan man ikke finde ud af med hverken fejlagtige modeller eller konstruerede beregninger. Og jeg må understrege, at landbruget gerne betaler, hvis de forurener, hvis det vel at mærke er bevist ved målinger, at det er landbruget, der forurener.
Men de fejlagtige beregningsmodeller kan vi ikke bruge, de angiver nemlig mængder, der er mange gange større, end hvad der kan måles.
EU-direktiverne bygger også på gødskning på alle jorder efter ligevægtsprincippet. Derfor vil en lovgivning byggende på ligevægtsprincippet ikke være i strid med EU-direktiver.
En øget gødskning vil derfor være lidt af et columbusæg: Det er til gavn for samfundsøkonomien, for landbrugets økonomi og for miljøet.
SEGES: Fremtidens planlov giver både muligheder og bekymringer
L&F: Rigtigt at droppe Grønt Danmarkskort
