Biolog: Slip elgen fri i naturnationalparkerne

Biodiversitetskrisen er opstået ved, at vi mennesker har krævet al pladsen til os selv og vores egne behov for beboelse, fødevare og fornøjelser. Vi dyrker det vi skal bruge og fjerner resten, for at det ikke skal tage plads fra det vi skal bruge. Vi skyder rovdyr, der udgør en risiko for vore husdyr, fjerner vilde blomster i vores kornmarker og rydder hele naturområder for at bygge byer og infrastruktur.

Vi ser tydeligt konsekvenserne, når vi anlægger en motorvej igennem et naturområde eller afbrænder regnskov for at få mere landbrugsjord. Men tankesættet bag er vi mindre opmærksomme på, og det er her vi for alvor skal rette fokus, hvis vi vil vende biodiversitetskrisen.

Vi har en tendens til at se naturen i årsagssammenhænge, hvor alle arter har et formål. Træer giver ilt. Blomster giver nektar. Insekter bestøver blomsterne. Rovdyr tager de svage byttedyr, så de ikke lider en langsom død. Vi tillægger alle arter en funktion og dermed en nytteværdi, som vi vurderer arterne ud fra. Ofte blot af nysgerrighed.

Hvilken funktion har et træ? Hvilken betydning har uglerne? Men ud over at stille vores nysgerrighed giver det os samtidig en dyb tilfredsstillelse og ro, når vi får svarene; At træer giver ilt, og uglerne holder bestanden af mus i balance. Det giver en ro at vide, at der er styr på det, at verden fungerer, som den skal.

Formålet er at give naturen plads
Det er netop denne ro, vi skal være på vagt overfor. Den ro udspringer af et behov for kontrol og forudsigelighed. Når vi vurderer arterne på deres funktion og nytteværdi, kommer vi hurtigt frem til, at nogle arter har en vigtigere funktion end andre arter. Nogle arter er mere værd end andre og dermed bliver det acceptabelt at fjerne nogle arter til fordel for nogle andre. Vinderne i det spil er os selv og de arter, vi selv har brug for, mens mange andre presses ud, og dermed har vi biodiversitetskrisen.

Vi tager desværre dette tankesæt med ind i naturnationalparkerne. Hvilken funktion har elgen? Hvis vi ikke kan beskrive, hvilken funktion elgen har, og forudsige ret præcist, hvordan den vil påvirke naturen og hvilke resultater det vil give, så mener vi ikke, at elgen bør være til stede i området overhovedet. Hvilken funktion har hestene? Hvis den ikke har en vigtig funktion, skal vi ikke have heste i området.

Men når formålet med naturnationalparkerne er at give naturen plads, skal vi kun stille os selv to spørgsmål: Er arten hjemmehørende i vores biogeografisk område? Er området stort nok? Hvis svaret er ja til begge spørgsmål, skal arten have plads i området, da den er en del af naturen, som området har til formål at give plads til. Formålet er ikke kontrol og forudsigelighed, formålet er at give plads til naturen. Hvordan naturen vil bruge den plads, er op til naturen selv.

Er rovdyr vigtigere end husdyr?
Ikke nok med at elgen, hesten og mange andre arter skal retfærdiggøre deres eksistens ud fra funktion og nytte. De skal også bevise, at deres funktioner er vigtigere end de andre glæder, vi mennesker kunne få i området.

Vi vil ikke have et højt hegn, medmindre det er stærkt nødvendigt. Derfor holder vi elgens funktion op imod vores egen aversion mod hegn; er elgens funktion vigtig nok til, at vi vil acceptere at skulle leve med et hegn? Er hestens funktion vigtig nok til, at vi vil acceptere det tab, det er for ryttere, at de ikke længere kan ride i området?

Det er samme tankegang som spørger: Er regnskov vigtigere end landbrug? Er rovdyrs funktion vigtigere end vores husdyrs sikkerhed? Svarene på disse leder os direkte til biodiversitetskrisen. For vi rydder regnskov til fordel for landbrug. Udrydder rovdyr for at sikre vores husdyr. Undlader heste, for at kunne fortsætte vores rideture. Undlader elge for at slippe for hegnet.

Spørgsmål, der startede med nysgerrighed og som et forsøg på at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt forvalter naturnationalparkerne, ender ud med at være de selv samme spørgsmål, der leder til, at flere arter fortsat presses ud af de områder, vi ellers har lovet skulle afsættes til naturen.

Alle arter skal være her uanset funktion
Vi dyrker vores eget behov for kontrol og forudsigelighed, men naturen har behov for store områder, hvor vi ikke blander os i hvilke arter der har lov til at være der eller ej. Hvis store dyr hører til i det biogeografiske område, skal de sættes ind, og derfra må naturen udvikle sig og vise, hvilke arter der trives og hvilke der ikke gør.

Hvis vi skal vende biodiversitetskrisen, skal vi acceptere, at alle arter skal være her, uanset om de har en funktion i vores øjne eller ej. Først da, holder vi op med at presse arter ud, som måske ville have klaret sig rigtig godt i området. Først der har vi for alvor overladt pladsen til naturen.

Det hele starter i dit eget hoved. Slap af. Giv slip. Arterne skal ikke have et formål. Eller en funktion. De skal blot have et hjem. Dine behov bliver tilfredsstillet andre steder. Lige her skal arterne bo, naturen råde og vi skal blot observere, lytte og lære. Hvis elgen ikke klarer sig, er vi blevet klogere, og vi har mestret den svære kunst at lade beslutningen være op til naturen selv. Først da har vi mestret at lade naturen få førsteprioritet.

debat@altinget.dk