Aktører: Bredt samarbejde skal drive den grønne omstilling i det åbne land

Af Signe Nepper Larsen m.fl. (se faktaboks længere nede i indlægget)

Der er pres på det åbne land og den danske natur som aldrig før. Og det landskab, vi kender i dag, står over for markante ændringer i de kommende årtier, hvis vi skal tilgodese alle de forskellige ønsker og interesser, der er, og samtidig bevare et effektivt landbrug.

Naturen i dagens Danmark er præget af de seneste 150 års produktion og økonomisk vækst. Samtidig har vi nu i tre-fire årtier arbejdet for at gøre noget af det bedre ved naturpleje og genopretning. Og der er fortsat behov for en stor indsats for at sikre et godt vandmiljø i vandløb, søer og fjorde i fremtiden.

Vi er også midt i en global klimakrise og skal udtage lavbundsjorder samtidig med, at borgerne skal have plads til et aktivt fritidsliv i naturen. Så der er mange hensyn, mange interesser og mange aktører, der skal arbejde sammen og nytænke en bæredygtig forvaltning af det åbne land.

I midten af det hele står landmanden, da to tredjedele af Danmark i dag er dækket af landbrugsjord. For det er primært hende/ham, der skal lægge og omlægge sin egen jord til alle de forskellige ønsker og interesser. Som både lodsejer og borger skal hun/han derfor med allerførst i processen.

Skal der være plads til både indtjeningen og naturen, bliver landmanden helt central i rollen som fremtidens bæredygtige naturforvalter. Alle andre skal med i en konstruktiv dialog og finde det gode samarbejde frem, så vi sammen skaber løsninger, der også holder ude i virkeligheden.

Lokalt funderede helhedsplaner for en bæredygtig udvikling i ådalene er blevet efterspurgt i Altinget flere gange de sidste måneder, senest 21. januar fra forskere ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. I Nord- og Midtjylland er vi faktisk rigtig godt i gang med lige netop dét.

Nord- og Midtjylland har gode erfaringer
Siden 2018 har otte kommuner i Nord- og Midtjylland, sammen med landbrugets lokale organisationer og Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejdet sammen om Life-projektet ”Natureman – Landmanden som naturforvalter”.

Det er et stort og komplekst samarbejde med mange aktører, som netop vil fremme den lokale helhedsplanlægning og en flersidig tilgang til landskabet med særligt fokus på den værdifulde natur i Natura 2000-områderne.

Der bliver udarbejdet 40 lokale helhedsplaner, der dækker cirka 30.000 hektar. Kongstanken er, at de forskellige områder bliver screenet for mulig fremtidig arealanvendelse og bæredygtig produktion. Herefter bliver alle de lokale lodsejere, aktører og borgere inddraget i processen med at udvikle en bæredygtig plan for forvaltning af området.

Dette sker i flere projektområder samtidig på tværs af naturlige og administrative skel som for eksempel kommunegrænser, og på den måde kan man koordinere og samle områder med vild og våd natur, områder med landbrug eller skovrejsning eller skabe sammenhængende græsningsarealer og jordbytte af arealer til dyrkning af afgrøder.

Natureman samler alle, der har interesser i områderne, og særligt i forhold til landmændene er der gjort ekstra ud af støtte og vejledning om muligheder og puljer, der kan søges. En lang række aktiviteter er allerede sat i søen, som kan være med til at vise vejen for, hvordan den store opgave, vi har foran os her i Danmark, kan gribes an.

Fokus på god kommunikation
Gennem en bred inddragelse af lodsejere, lokalbefolkning og interessegrupper sætter projektet fælles mål for den fremtidige udvikling og anvendelse af ådalene. Målene skal realiseres igennem en række prioriterede projekter, som vil spænde vidt fra natur- og miljøprojekter over rekreative tiltag til nye rammer for landbruget.

Der er i Natureman særligt fokus på, hvordan man bedst muligt får inddraget lodsejere, lokalbefolkning og interessegrupperne i arbejdet, og vi har et tæt samarbejde med andre initiativer for at skabe og bruge den nyeste viden på området.

Et godt eksempel er samarbejdet med projektet Collective Impact ved Glenstrup Sø med RealDania som initiativtager. Gennem flere år er der her arbejdet med udvikling af metoder for fremme af multifunktionelle målsætninger i arealanvendelsen.

En lidt anden vinkel er brugt af Viborg Kommune, som sammen med Københavns Universitet og Randers og Favrskov Kommuner via projektet Regionale Landskabsstrategier har arbejdet med udvikling af en landskabsstrategi i Nørreådalen. Ud fra dette projekts erfaringer arbejdes der nu i et område nær landsbyen Kvorning videre med det første danske projekt med MUFJO, multifunktionel jordfordeling.

Endelig har Natureman lige for nylig, takket være en donation fra Velux-Fonden, indgået et partnerskab med Københavns Universitets Institut for Antropologi om projektet Lokale Landvindinger. Projektet vil undersøge, hvordan fortællinger om landskabets historiske udvikling kan bruges i samskabelse af fremtidens landskaber og være med til at kvalificere Naturemans tilgang til den lokale inddragelse.

Så ja, lokalt funderede helhedsplaner i ådalene er vigtige, og vi er godt i gang! Men det tager tid at vende udviklingen i det åbne land, og i partnerskabet finder vi faktisk også, at det skal tage tid. Interessekonflikter og modsatrettede krav og ønsker til anvendelsen af det åbne land skal håndteres, vendes, drejes og afvejes. Der er ingen hurtige, nemme løsninger. Vi håber, at mange vil føle sig inspirerede til at komme i gang – der er nok af udfordringer at tage fat på.

debat@altinget.dk