Salg af pesticider er steget markant: Landmænd har hamstret for at undgå afgift

Pesticiderne er allevegne, på markerne, i grundvandet og fødevarerne, og nogle af dem er særligt belastende for biodiversiteten og menneskers sundhed.

Selvom regering og opposition har mål om at nedbringe brugen af sprøjtemidler, købte landmændene stort ind af pesticider i 2022, især insektmidler med høj belastning som indeholder PFAS, der blev solgt i dobbelt så store mængder som året før. 

Det viser den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der netop er udkommet og baserer sig på salgstallene for pesticider indberettet i 2022.

Samlet er salget af pesticider steget med 35 procent i forhold til 2021, og årsagen til indkøbet er lageropbygning som reaktion på omlægningen af pesticidafgiften sidste år, lyder vurderingen fra Miljøministeriet. DN mener, at hamstringen udsætter ambitionen om at få mindre belastende pesticider på markerne, mens Landbrug & Fødevarer snarere mener, indkøbet er udtryk for godt købmandskab.

”Nogle af de sprøjtemidler med højeste belastning er steget med næsten 50 procent i afgift i 2023. Så man har købt ind året før for at spare penge, og det er der ikke nogen mystik i,” siger chefkonsulent Søren Thorndal Jørgensen.

Normal adfærd

Som et led i sprøjtemiddelstrategien for 2022-2026 besluttede et enigt folketing at skærpe indsatsen for at nedbringe brugen af pesticider. Som led i aftalen er pesticidafgiften blevet omlagt i 2023, sådan at de mest miljøbelastende sprøjtemidler er blevet dyrere, mens det er blevet økonomisk mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lavere belastning af miljø og sundhed.

Det har fået landmænd til at købe stort ind i 2022, året inden omlægningen, for at undgå højere priser og medført en stigning i den såkaldte pesticidbelastningsindikator (PBI) fra 1,76 i 2021 til 2,37 i 2022 – det højeste niveau siden 2013. Ifølge sprøjtemiddelstrategien skal tallet bringes ned på 1,43 i 2025.

Selvom salget af pesticider er steget, er anvendelsen af dem stabil og har ligget på samme niveau siden 2010.

Søren Thorndal Jørgensen er enig med Miljøministeriets vurdering af, at der er indkøbt sprøjtemidler til lager som reaktion på justeringen af pesticidafgiften. Men han afviser, at det skulle være et problem, at man indkøber miljøbelastende pesticider med henblik på at bruge dem senere.

”Alle de her midler er godkendt af Miljøstyrelsen. Og det vigtigste er, at forbrugstallet ikke er steget. Det betyder, at danske landmænd stadig har et forsvarligt forbrug af pesticider,” siger han.

Men belastningen kunne vel være faldet, hvis man ikke havde købt ind af de her sprøjtemidler med henblik på senere brug?

”Man ville have købt midlerne alligevel, bare til en højere pris. For mange af midlerne er der få muligheder for substitution, og vi er især udfordrede på insekticid-siden. Hvis der var et alternativt middel, der var billigere, så havde landmanden købt det i stedet. Og vi vil gerne have flere alternativer.”

Søren Thorndal Jørgensen påpeger i den sammenhæng, at pesticidafgiften her har sine begrænsninger i bestræbelserne på at få forbruget af miljøbelastende midler ned.

”Hvis der er alternativer, så virker afgiften. Hvis to midler har samme effekt, og et har lav belastning og et har høj – så vælger man det, der er billigst. Men afgiften virker ikke sådan, at vi holder op med at sprøjte,” siger han og fortæller, at det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at man når målsætningen om en PBI på 1,43 i 2025.

”Man skal ikke gå i panik, fordi et salgstal er steget forud for en afgiftsændring. Det er normal adfærdsrespons.”

Vanetænkning

Det, man i Landbrug & Fødevarer kalder normal adfærd, kalder man vanetænkning i DN. For selvom landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard ud fra en ”landmandslogik” godt kan forstå, at man køber billigt ind af de midler, der har udsigt til prisstigning, så mener hun også, det er udtryk for manglende lyst til at lave om.

”Det er for komfortabelt bare at blive ved med at gøre det samme. Vi så gerne, at man brugte nogle andre metoder og undersøgte, hvordan man kunne få et mindre pesticidforbrug ved at lave en lille smule om i den måde, man driver planteavl på. For eksempel om man kunne undgå at bruge så mange svampemidler ved at have resistente sorter og færre ukrudtsmidler ved at have andre så-tidspunkter. Men fordi man har pesticider som den der krykke, man kan løse alle problemer med, så kører man videre, som man altid har gjort,” siger hun.

At salget af pesticider og især insekticider er steget, er ikke nødvendigvis et problem, siger Rikke Lundsgaard, men det kan sagtens blive det.

{{toplink}}

”Når man nu har midlerne stående, så animerer det ikke til at bruge mindre af det. Det er jo meningen, at der skal bruges mindre, når der kommer afgiftsstigning, men når der er købt ind, så vil det alt andet lige forlænge et uønsket højt brug af især insekticider. Og det er jo dem, der er mest problematiske i forhold til biodiversiteten.”

Forbruget af pesticider er jo ikke steget, så hvad er problemet?

”At forbruget ikke falder. Og vi skal stadig længere ned i belastning. Vi så gerne, man brugte nogle landbrugstekniske virkemidler i stedet for. Man får jo et insektproblem langt henad vejen, fordi man har et meget ensidigt sædskifte. Men vi har set med metoder inden for fx conservation agriculture, som stadig er konventionelt med adgang til pesticider, at forbruget af insektmidler nærmest forsvinder, fordi man får mere liv i jordoverfladen. Så man kan gennem agronomiske virkemidler reducere behovet for insektmidler ganske voldsomt. Men det er der ikke nogen incitamenter til, når pesticiderne står hjemme i skabet.”

Indeholder PFAS

I bekæmpelsesmiddelstatistikken fremgår, at flere af de anvendte pesticider i landbruget indeholder aktivstoffer, hvori der indgår PFAS-strukturer – og mange af dem er i stigning. Blandt andet insektmidler med aktivstoffet lambda-cyhalothrin, hvor indkøbet er fordoblet på et år. Et andet aktivstof, diflufenican som bruges til ukrudt, er næsten firdoblet fra 2013 til 2022, og det samme er svampemidler indeholdende fluopyram på de sidste fem år.

{{toplink}}

Seniorrådgiver på DTU National Food Institute, Mette Erecius Poulsen, oplyser, at de nævnte aktivstoffer indeholder en til to grupper af PFAS-strukturer, som er molekyler med flere flour-atomer bundet til kulstof.

Professor i toksikologi samme sted, Anne Marie Vinggaard, vil ikke afvise, at der findes en sammenhæng mellem, hvor mange PFAS-strukturer et stof indeholder, og hvor giftige de er for miljø og mennesker. Men det er ikke dokumenteret endnu.

”Faktisk mangler vi generel toksikologisk viden om de ultrakorte PFAS-strukturer – det vil sige dem med få grupper. Hidtil har man gået ud fra, at de var ufarlige, men det er lidt af en sort boks,” siger hun.

Eftersom viden på området er begrænset, ved man heller ikke præcist, hvordan de korte PFAS-forbindelser påvirker miljøet.

”Men jeg kan godt være bekymret for nedsivningen af de her stoffer til grundvandet og siden vores drikkevandsforsyning. Og deres påvirkning på alle de små organismer ude i miljøet og biodiversiteten generelt. Det skal selvfølgelig undersøges og afklares.”

Bekymringen for pesticider, der indeholder PFAS, deler man hos DN.

”Et eller andet sted er det jo helt grotesk, at PFAS i pesticider undgår den regulering, vi ellers ønsker at have med PFAS i andre sammenhænge. Og når de bliver brugt som pesticider bliver de jo nærmest sprøjtet ud på halvdelen af Danmarks areal. Så derfor virker det meget uhensigtsmæssigt, at det her går helt under radaren i forhold til regulering.”

Søren Thorndal Jørgensen har tiltro til Miljøstyrelsens regulering af de pesticider, der må anvendes i landbruget i Danmark.

”Alle sprøjtemidler skal være ansvarlige at bruge i forhold til miljø og sundhed, og det er vigtigt at skride ind over for stoffer, der ikke er ansvarlige at bruge. Vi har tillid til Miljøstyrelsens regulering. Og de midler, der er vurderet til at være sikre, bruger vi så.”

rd@altinget.dk